Arrived: Stine Goya bloom kjole

Spørgerunde-svar: Fremtiden

Spørgerunde-svar: Fremtiden
Mig og baby Rosa i Sverige i sidste måned

Først vil jeg lige sige tak til alle jer der stillede spørgsmål i spørgerunden! Vildt overvældende at få så mange spørgsmål og vide at I gider at følge med i mit liv. Tak for det! 🙂
Og pga de mange spørgsmål, så har jeg tænkt mig at dele dem lidt op i emner for at jeg ikke ender med at lave verdens længste blogindlæg. Jeg overvejer også at svare på nogen af dem i en videoblog, så de bliver spredt lidt udover en portion blogindlæg. Jeg starter med det emne som jeg har valgt at kalde “fremtiden” 🙂

Skal du have børn?
Ja, det regner jeg bestemt med at jeg skal. Jeg vil ihvertfald rigtig gerne, men har ikke lige en plan for helt præcist hvornår 🙂 Men der går nok ikke mange år endnu.

Nævn dine 3 yndlings pigenavne og 3 yndlings drengenavne
Uh jeg vil helst ikke ud med de navne jeg/vi overvejer til vores fremtidige børn, da jeg ikke engang vil fortælle det til familien før børnene er her. Det er mig og Hr. Kærestes små hemmeligheder 😉 Men jeg kan fortælle at ingen af os er specielt meget til helt almindelige danske navne som Mette, Anne, Peter, Anders osv. Må heller lige skynde mig at sige, at det er ikke fordi vi synes navnene er grimme eller noget (hvis I nu skulle sidde nogle Anne’er eller Mette’er derude 😉 ), men vi føler bare ikke det passer til os personligt og kombinationen af efternavne, som vi er blevet enige om vores børn engang skal have. Jeg kan dog afsløre, at indtil for kort tid siden var mit yndlings drengenavn William, men efter det gik nr. 1 på navnelisten, så har vi droppet det helt (desværre). Det er et kæmpe turn-off for mig, at navnene ligger på Top 10-20 stykker. Gider ikke ha’ at mine børn skal gå i skole med 5 andre der hedder det samme. Ellers ærgerligt med “William”, fordi det har været “mit” navn siden FØR jeg mødte Hr. Kæreste. Pokkers at så mange andre har fået så god smag imellemtiden 😉 Hvis jeg nogensinde får en datter, så skal hun dog hedde Anna til mellemnavn efter min oldemor (fars side) som betød ekstremt meget for mig.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år på hjemmefronten?
Om 5 år gad jeg godt være gift og have et enkelt barn. Mest vigtigt for mig at have et barn om 5 år end være gift. Giftes kan man altid blive, men mht børn render tiden jo ud på et tidspunkt.

Hvordan er dit drømmebryllup?
Jeg er sgu en prinsesse inderst inde, så jeg skal bestemt være i hvid lang kjole. Vil også utrolig gerne giftes i en kirke – eller udendørs, men pt hælder jeg mest til kirke. Vil rigtig gerne have et romantisk, smukt bryllup gerne kombineret med lidt old school romance som fx at location måske var lidt rustik. Maden skal være fantastisk og helst så langt væk fra suppe-steg-is og buffet som muligt. Og så skal der festes til den lyse morgen! Hvis jeg skal fyre så mange penge af på et bryllup, så skal der sgu også være fest!

Har du aldrig overvejet at flytte til København?
Både og. Jeg har aldrig overvejet det helt seriøst, men ideen har da strejfet mig til tider. Mest fordi så mange af dem der betyder noget for mig efterhånden er rykket til hovedstaden, men hvis de alle sammen stadig var her i Odense, så ville jeg nok ikke rigtigt ha’ overvejet det. Jeg elsker København og kunne sagtens se mig selv bo der, men lige nu har jeg ikke noget behov for at rykke dertil andet end for at være nær dem jeg holder af. Jeg er stadig under uddannelse og står derfor ikke og skal søge job nu her, min kæreste har bopælspligt i Odense (pga hans politik) og vi ville på ingen måder kunne sidde i en 4. værs lejlighed på 100 m2 i København til de samme penge som vi gør nu. Og hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg hellere ha’ små børn i Odense end i København. Men når det er sagt, så er der også fordele ved København – bla. mht jobmuligheder, når jeg er færdig, alle de blog relaterede ting som 9 ud af 10 gange er i KBH og så kunne det være så fedt at se mere til de mange dejlige mennesker jeg kender derover. Men lige er jeg fint tilfreds med at bo en togtur på 1 time 10 min fra København 😉

Hvordan ser dit liv ud om 5 år mht uddannelse/karriere?
Om 5 år er jeg helt færdig med uddannelse (det er jeg allerede om 1 år) og har forhåbentlig et fedt job eller er måske startet selv. Er stadig meget i tvivl om hvad jeg vil bruge min uddannelse til, så jeg kan ikke give et klart bud på hvilket slags job jeg sidder i  til den tid 🙂

I’m answering questions from you readers about my own future.

bloglovin

11 kommentarer

  • Mette

    100 km2 – kæmpe lejlighed 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha ja! Der kom lige et k på 😉 Er rettet nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det hyggelig læsning 🙂 Især fordi vi har ca. samme alder og står overfor mange af de samme valg, som snart står og banker på døren. Det er interessant at se, hvor “ens” vi er på nogle punkter, og hvor forskellige vi er på andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh tak Michelle! Hvor er vi ens og hvor er vi forskellige? Nu blev jeg nysgerrig! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, så slet ikke du havde svaret 🙂
      Hehe, jamen vi er ca. lige gamle og er begge to snart færdige med vores uddannelser. (Jeg læser medievidenskab, og skal igang med specialet til efteråret). Derfor står vi begge to og skal til at overveje karriere – jeg har dog en idé om retningen – sådan cirka.

      Jeg har heller ikke et behov for at flytte til København. Faktisk har jeg det sådan, at hvis jeg skal flytte fra Aarhus, så kunne jeg lige så godt flytte lidt længere væk – London, Berlin, Hamborg Fx.

      Jeg vil dog hellere giftes først end at have børn først, hehe 😀 Men skal dog have børn på et tidspunkt. og så er jeg enige mht. navne – de må gerne være lidt specielle. Og så den sjove – jeg vil også gerne have en Anna. Opkaldt efter min farmor, som var en slags tredie forælder for mig. Hun gik bort da jeg var 18, og jeg savner hende stadig meget.

      Jeg er nok også en prinsesse inderst inde, men vil dog slet ike giftes i en kirke (Min kæreste er hardcore ateist, og hans “ikke-religion” betyder mere end min “pseudo – nå, ja jeg jo aligevel med i folkekirken, som jeg overvejer at melde mig ud af” holdning.) Og så skal min først også vare til den lyse morgen. Der er åbenbart en tradition der hedder at brudeparret er de første der skal tage hjem, men hvis jeg skal brænde SÅ mange penge af på en fest, så kan jeg garantere, at jeg er den absolutte sidste til at gå hjem. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • og endnu et hov – “min først” = min fest.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ej, hvor sjovt… ja, vi har faktisk rigtig meget tilfælles! Sjovt med navnet Anna!
      Og den der tradition med at brudeparret er dem der skal smutte først har jeg aldrig forstå… giver kun mening, hvis de tager direkte på bryllupsrejse, men ellers ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amina

    jeg har et spørgsjmål: dækker din pudder fra h&m nok til at du kan springe foundation over ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, det gør den ikke. Jeg bruger også foundation 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brylluppet lyder lidt som, det jeg tog billeder for i lørdags. ( http://www.cantanta.dk/wp-content/uploads/2012/03/DSC_0416-kopi-2.jpg )

    Det var helt sikkert et hit, hun var lidt mad men-stil.

    Men hvem vil ikke gerne have et prinsessebryllup med et fedt twist? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Smukt billede! Men ja, lidt for Mad Men – kjolen skal være helt lang ved mig 😉 Men hvor er du dygtig til at tage billeder! Måske man lige skulle huske dig, når det engang er min tur 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arrived: Stine Goya bloom kjole