Vinderen af Jofama by Kenza shorts

Fødselsdagsønsker

Fødselsdagsønsker
1. ASOS nederdel HER   2. Line&Jo ørering HER   3. Dolce Gusto Piccolo   4. Kopholder HER   5. Forrest and Bob BH HER   6. Turen går til sydfrankrig   7. Vero Moda bh HER   8. ASOS maxi nederdel HER

Nu er der ikke mange dage til, at jeg sidder i Lissabon – og dermed også at jeg har fødselsdag. Jeg er jo så heldig, at jeg skal fejre min fødselsdag (d. 28. maj 🙂 ) imens vi er dernede. Derfor holder jeg fødselsdag for familie og veninder før og efter. På torsdag holder jeg for mine forældre (min lillebror sidder “desværre” (desværre for mig – nok ikke så slemt for ham 😉 ) i Madrid pt og min søster er ramt af eksamen – søs hopper dog med sammen med veninderne senere) og i juni holder jeg fødselsdag for veninderne med et stort kagebord 😉 Derfor kræver det lidt en ønskeseddel som jeg selvfølgelig har arbejdet grundigt på den sidste måneds tid 😉

Jeg er fuldstændig skudt i den hvide nederdel fra ASOS (nr. 1). Den er så smuk, så smuk og jeg har allerede en masse stylingsideer med pastelfarvet overdele i tankerne. Hvis jeg ikke får den i gave, så bliver jeg nødt til at købe den selv! Til mine forældre har jeg sagt, at Dolce Gusto maskinen (nr. 3) er mit højeste ønske. Min far har den og jeg synes den laver den lækreste latte. Den gad jeg virkelig godt at have her i huset, så jeg kunne stå op til en lækker latte hver morgen! Kopholderen (nr. 4) føler jeg at jeg har manglet hele mit liv! Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er cyklet hjem fra arbejde med en latte i den ene hånd (som jeg desperat prøver ikke at spilde for meget af). Den kopholder ville være så perfekt. Line&Jo øreringen (nr. 2) prøvede jeg igår og den er simpelthen så fin, enkel og let. Man mærker slet ikke at man har den på. Den ville være perfekt i min lille Line&Jo samling. BH’erne (nr. 5 og 7), maxi nederdelen (nr. 8 ) og bogen (nr. 6) har jeg alle sammen i tankerne at bruge på vores sommerferie – BH’erne inden under lette toppe sammen med nederdelen. Har Forrest and Bob BH’en i forvejen i en anden farve og har været SÅ glad for den. Hvilken af tingene ville I helst ha’, hvis det var jer? 🙂
Der er links til alle tingene under billedet.

8 wishes for my upcoming birthday on the 28th of May (which I’m celebrating in Lisbon, Portugal).

Dette indlæg indeholder affiliatelinks.

bloglovin

26 kommentarer

  • li

    hej jeanett. jeg er vild med din ønskeseddel, godt med inspiration til mig egen. 🙂
    ps. hvad betyder affiliatelinks? har lagt mærke til at det står under ret mange af dine outfitsbilleder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak! 😀 Affiliate betyder at jeg får en lille procent, hvis nogen køber fra mit link. Varen bliver ikke dyrere for dig – det er bare webshoppen der skal af med lidt af deres fortjeneste til mig istedet for 😉 Håber det gav svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, det er svært! Der er virkelig mange gode ønsker :). Tror at øreringen og bh’erne (specielt den fra vero moda) er mine favoritter.. Mest fordi jeg seriøst ikke kan finde et eneste sted i min lille lejlighed, hvor kaffemaskinen ikke ville stå i vejen. Suk. Ellers var den nummer et 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Haha you gotta make room for god latte! 😉 Øreringen må også blive min på et tidspunkt – på den ene eller anden måde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gad godt den asos nederdel kom i andre farver end hvid, for hvide underdele er ikke lige mig – det er skønt at den er i bomuld og ikke polyester, som alt ellers er for tiden. Tror den ryger på saved listen og så ser vi om den er der under udsalget.
    Kopholderen bliver jeg nødt til at eje!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh den elskede “saved list” – den bruger jeg også ret meget derinde. Min er hele tiden proppet med ting jeg lurer på 😉
      Ja, den kopholder er genial!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Virkelig lækre ønsker!
    Jeg har dolce gusten og den er fantastisk (prøv også deres iced latte med et par isterninger i, mmm).
    Ved ikke om du har set at der er kommet en ny udgave af den mindste som er automatisk, altså hvor du på forhånd har indstillet hvor meget vand der skal bruges til de forskellige kaffetyper? Den er vist ikke så meget dyrere men tror det er meget rart at kaffen bliver nogenlunde ens hver gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak Christine! Nej, den kender jeg ikke men jeg synes nu denne fungerer vældig fint også. Desuden drikker jeg ikke alm kaffe og jeg kunne forestille mig at det var der forskellen med vandet kom mest til udtryk?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har valgt nogle gode ting! Hvis jeg var flyttet hjemmefra allerede ville mit største ønske nok være en Dolce Gusto. Elsker den maskine 😀 Men lige nu kunne jeg godt tænke mig de BH’er, eller øreringen fra Line&Jo!

    http://stainsofpaint.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg har også manglet den maskine i alt for lang tid!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den første nederdel er fantastisk! Men jeg synes godt nok, den ser NOGET kort ud! Ellers kunne jeg også godt med den sidste… Asos er ret stærk i kjoler og nederdele generelt, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg synes at den hæklede del gør at den ikke ser visuelt så kort ud!
      Ja, kjoler er helt bestemt noget af det ASOS gør bedst! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg har Dolce Gusto’en stående på mit køkkenbord og synes også den er fantastik…synes dog bare ikke, at drikken er særlig varm (er jeg den eneste der har det sådan?).
    Jeg har selv lige haft fødselsdag og der var der også et par ting (eller 5) fra Line&Jo på ønskesedlen:-) Du skriver at du har prøvet øreringen…hvem forhandler Line&Jo her i Odense?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg synes den bliver fint varm! 🙂 Det gør bla. Schnoor og Dr. Adams 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kopholder! Kopholder! Spilder altid på vej til arbejde og hvem gider rende rundt med kaffepletter hver dag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Emilie

    Jeg har næsten lige opdaget Line & Jo og er blevet fuldstændig hooked. Både deres smykker og Maria Blacks er enkle og lige efter min smag. Mums. Og det bedste er, at de er til at betale 🙂

    http://majaemilie.wordpress.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, jeg elsker virkelig også deres enkelthed! De går til stortset alt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa Franck

    Jeg ville vælge den smukke BH fra Forest and Bob… hvis da bare jeg ikke havde ret store bryster. F-skål kører bare ikke med de der fine, tynde blonde-sager! ØV!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, min D-skål er nok også der (jeg synes) grænsen går til den slags BH’er. Med mindre man selvfølgelig har sygt velsiddende, store bryster.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Kaffemaskinen!
    Dog – kan se på div beskrivelser at den laver latte macchiato, er det bare det samme som en alm latte? Eller kan den både lave alm latte og latte macchiato – hvis der da er forskel på de to…?
    Åh, de kaffe kvaler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det ved jeg faktisk ikke – det handler vel om hvilke kapsler de har til maskinen? Jeg mener, at den jeg er vild med er den der hedder latte macchiato

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg skal vælge efter min økonomi (haha) bliver det kopholderen :b Men den kan jeg sagtens bruge. Men ellers vil Dolce Gusto være total dejlig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, den kopholder er altså også genial!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emily Julien

    Du har fødselsdag samme dag som mig!! Sejt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Virkelig? Seje mennesker der har fødselsdag den dag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af Jofama by Kenza shorts