Lakrids cupcakes med citron

Som lovet er her opskriften på de lakrids cupcakes, som jeg servede til min pigefødselsdag. Lakrids er populært at putte i alting og jeg synes virkelig også at det fungerer bagværk. Jeg synes, at samspillet med lakrids og citron er helt fantastisk i disse lakrids cupcakes. Mine lakrids cupcakes var også de mest populære cupcakes til fødselsdagen!
Til ca. 14 lakrids cupcakes:
150 g smør
2 æg
3,5 dl sukker
2 tsk bagepulver
1 stor tsk vaniljesukker
2 dl kernemælk
4 dl hvedemel
4 tsk lakridsrodspulver fra Urtekram
Revet citronskal fra 2 hele citroner (husk at købe øko eller usprøjtede citroner, når I skal bruge skallen)
Lav gerne jeres lakrids cupcakes enten aftenen før eller et par timer før, de skal serveres. Vent med at putte smørfrosting på til lige inden de skal serveres.
Pisk smør, sukker, vaniljesukker og æg sammen med en elpisker til en luftig masse. Tilføj kernemælk, lakridspulver, citronskal, bagepulver og sigt melet ned i skålen og pisk igen. Fordel dejen i forme og bag dem ved ca. 200 grader i ca. 20 minutter (hold øje med dem og tag dem ud, når der ikke længere kommer dej på den pind i stikker ned i dem). Tag dem ud og sørg for at de er helt afkølet, før I kommer frosting på, da den er primært består af smør og derfor vil smelte, hvis den kommes på de lune lakrids cupcakes.
Til lakrids smørfrosting:
250 g smør
250 g flormelis
15 g lakridsrodspulver fra Urtekram (det svarer til halvdelen af de der små dåser)
Sørg for at smøret er lidt blødt inden brug. Pisk alle 3 ingredienser sammen og fordel derefter gavmildt på jeres lakrids cupcakes.
Så er jeres lakrids cupcakes klar! Servér gerne lakrids cupcakes med en kop kaffe eller god kop te. Velbekommen! 🙂
Reciepe for my liquorice-lemon cupcakes. Click on “TRANSLATE” in the top menu to get the whole text translated into your own language.

Jeg elsker smagen af citron OG lakrids, så jeg kunne virkeligt godt sætte tænderne i sådan en cupcake. Bogmærker indlægget så jeg kan bage dem en dag!