Gravid-spørgerunde

Først vil jeg gerne lige sige TAK for alle de fantastiske kommentarer igår… jeg var så overvældet og måtte 2 gange tude lidt, fordi jeg blev så overvældet (+ graviditetshormoner 😉 ) over at der findes så mange helt igennem søde mennesker der bliver så glade på mine vegne. Nøj, hvor er I fantastiske og det kan ikke siges nok!! TAK TAK TAK!
Jeg har på fornemmelsen at der ligger flere spørgsmål og lurer i det fjerne omkring alt det her med kommende baby osv. Så jeg tænkte I kunne fyre dem af her på indlægget og så laver jeg en videoblog senere på ugen, hvor jeg besvarer nogle af dem! Så kan jer der er interesseret i alt det omkring baby nyde det og samtidigt kan dem af jer der er ligeglade springe over. Så fyr løs! 🙂

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du tænker over produkter du nu bruger samt hvilken mad du spiser nu hvor du er gravid? Tror umiddelbart at jeg selv vil tænke over produkter, men mht. mad er jeg ikke sikker på at jeg vil være så fanatisk – hvilket måske burde være omvendt?! Kunne godt tænke mig at høre din holdning hertil. Og endnu engang STORT tillykke, glææææder mig til at følge udviklingen med din gravide mavse + bagefter blogbabyen er kommet til verden 🙂