Min lørdag

Det her billede er vist rimlig sigende for hele min lørdag. Jeg har både skrevet på facebooksiden (HER) og uploadet billeder på instagram (missjeanett) om at jeg kom til skade lørdag eftermiddag og måtte hurtigt på skadestuen. Hr. Kæreste havde været ude og handle ind til festen om aftenen imens jeg var hjemme og ryddede lidt op. Da han kommer hjem har han bla. købt nogle rigtig fine flasker sambucca (mucho populært i vores omgangskreds!) og jeg løfter den ene for lige at beundre flasken. Nærmest med det samme knækker halsen på flasken i hånden på mig, men jeg tror bare den er ved at glide ud af hånden på mig, så jeg klemmer til… på en knækket flaskehals. Det resulterer i at jeg bliver skåret rimlig slemt på både ring- og tommelfinger, og især det på ringfingeren er så dybt at vi straks kører på skadestuen. Jeg bliver efter 2 timer derude endelig tilset af en sygeplejerske, som egentlig gerne ville ha’ givet min ringfinger 1 sting, men ventetiden er 5 timer!! Hun mener dog godt det kan lukke sig selv uden, så da jeg udtrykker mig for at jeg bestemt ikke har tænkt mig at sidde derude 5 timer mere, så bliver vi enige om at hun taper mig godt og grundigt sammen. Virkelig perfekt timing på sådan en dag, hvor der kom gæster 3 timer senere.
Desværre betyder det at jeg er fuldstændig ubrugelig, da vi kommer hjem, så ikke nok med at Hr. Kæreste måtte løbe dobbelt så stærkt, så måtte han også lige hjælpe mig med at vaske hår (højre hånd måtte ikke blive våd). Jeg ville virkelig,virkelig ønske at jeg kunne sige, at vores hårvaske-session var lige så sexet som den her nederst fra “Out of Africa” om Karen Blixen, men det ville altså være løgn 😉 Istedet stod jeg og pev over at min hånd gjorde så mega ondt og samtidigt prøvede at guide Hr. Kæreste til at få fordelt shampooen ordenligt. Sød veninde kom også en time før gæsterne og hjalp med at lægge min make-up… jeg havde ikke lyst til at teste hvordan make-up lagt med venstre hånd ville se ud 😉
Og i sidste ende endte jeg også at give op på min egen fest omkring kl. 02. Det har jeg altså aldrig prøvet før! Men jeg kunne bare ikke mere… jeg var træt, smadret og min hånd dunkede som om der stod nogen og slog på den med en hammer (og de lorte sår blev ved med at springe op og bløde). Gæsterne blev og havde en skøn aften… det var vist kun mig der var ynkelig 😉 Men det var dejligt at se skønne mennesker igen og flere af dem havde gaver med, hvilket vi slet ikke havde regnet med. Så tusind tak for det! <3
Nå, det var en lang omgang ynk. Nu vil jeg glæde mig over at jeg stadig har weekend til i morgen og at denne regnvejrsdag derfor skal bruges indenfor med varm te og serier. Og måske noget æblekage senere (hvis jeg kan få Hr. Kæreste til at skrælle æblerne 😉 ). Skynd jer at se videoen herneden under og bliv i godt humør igen!
Ps. Tusind tak for alle de gode tips til festoutfit… Goya kjolen ankom sgu lørdag, så jeg hoppede i den!

Det var da rigtig ærgerligt og dårlig timing. Håber fingeren har det bedre!