Babybøger, nej tak!

03.11.12

Åhh nu er alle de lede deadlines i skolen overstået for en stund (har først deadlines igen i starten af december) og jeg føler endelig at jeg kan trække vejret igen! Det blev fejret med en dejlig brunch sammen med Hr. kæreste på Olivias for et par timer siden. Den kan anbefales (især i forhold til de elendige brunch man får på hhv Kræz og Franck A). Der er billeder på Instagram under missjeanett

I aften skal jeg passe en meget smuk lille pige, hvilket jeg glæder mig til. Har tænkt mig at hygge med denne nyindkøbte bog når hun engang er blevet ført til drømmeland. Jeg er virkelig ikke fan af baby- og børnelitteratur. Og slet ikke den slags der er af den mere psykologiske karakter om opdragelse osv. Jeg tror personligt på at det kan fucke børnene mere op end gavne dem. Og jeg stoler sgu nok på min egne evner til at jeg godt mener at jeg kan producere et normalt, velfungerende barn uden hjælp fra diverse selvudnævnte “guruer”. Desuden er der i flere årtier blevet opdraget børn uden bøger som “Sådan får du dit barn til at spise grøntsager” osv (lad vær’ med at servere andet for dem, problem solved! Ekstrem kræsen er noget man lærer at få lov til at være!). Den her er dog anderledes – det er mere en slags humoristisk dagbog og den slags kan jeg godt gå med til. Den får ihvertfald en chance i aften! 🙂

Bogen hedder “Hvor lagde jeg babyen?” og er skrevet af Julia Lahme (klik på navn for at komme til hendes blog)

52 kommentarer

BABY BOOKS

52 kommentarer

Anne V

Åhh sikke dog en befriende holdning du har til børneopdragelse:-) Stoler også på at min fornuft og mit instinkt vil hjælpe mig på vej, når jeg bliver mor til marts. Den der bog skal jeg bare ud og have fat i, den ser dejlig uhøjtidelig ud. Og tak for tippet om Olivias, har nemlig ledt med lys og lygte efter et godt brunchsted her i Odense! Der skal kæresten hives med ind:-)

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Ihh tusind tak Anne, din kommentar gjorde mig glad! 🙂 Og hvor bliver det hyggeligt hvis vi begge bliver mødre til marts 😉 Jeg er dog sat til 31. marts, så det kunne lige så nemt gå hen og blive en april-baby for mit vedkommende!

Ja, og det gode ved Olivias er også at de er ret børnevenlige også til EFTER baby er kommet med pusleplads osv. Så der kan man jo blive ved med at komme under barsel også 😉

Siden · Svar på kommentar

Ann-Sophie //+mit+udtryk

… og jeg kender en smuk, lille pige, som glæder sig særdeles meget til dit dejlige selskab <3 <3

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Åhh <3

Siden · Svar på kommentar

STEPHANIE / FASHIONBYSTERUP

hehe hvor er du sød (;
børneopdragelse nu til dags “virker som verdens største problem” men det er det jo ikke, man skal bare sætte nogle regler og holde fast ved dem, er sikker på du får styr på det hele 🙂

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Præcis! Tror det største problem i dag er at forældre sætter nogle meget “flydende” grænser der ikke overholdes halvdelen af tiden og det kan børn simpelthen ikke forstå! Og tak 🙂

Siden · Svar på kommentar

Vega

Jeg gav den til min svigerinde for et par år siden, da hun blev gravid, og læste lige et par afsnit i den inden jeg pakkede den ind. Det er den sjoveste bog nogensinde! Hun skriver alt det man ikke må sige, når man har børn 😉

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Fedt! Det lyder lige som noget for mig 😉

Siden · Svar på kommentar

Modedullen

Det er en rigtig sjov bog, den kan du godt glæde dig til 🙂

Men det der med kræsenhed… Vil gerne se dig sende dit barn sultent i seng, fordi det ikke kan lide grønsager. Der er mange ting, man er nødt til at ændre holdning til, når man først har fået et barn!

Mvh
Mette
– mor til to: en der er VILDT kræsen og har været det siden første skefuld mos, og en, der har fået nøjagtig samme opdragelse – og ikke er det….

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Yes, det vil jeg – se evt mit svar til en anden her i kommentarfeltet der spurgte om nøjagtig det samme. Der uddyber jeg lidt mere. Selvfølgelig er det helt okay at der er enkelte ting at barnet ikke er vild med – sådan er voksne også! Men hvis barnet fx nægter at spise ALT der hedder grøntsager, så mener jeg man skal sætte grænser og lære dem hvem det er der bestemmer 🙂

Siden · Svar på kommentar
Modedullen

Du kommer bare på besøg og får det til at ske! Jeg har et barn, der har spyttet ALT ud siden første babymos. Hun brød sig heller ikke om modermælk…. Og ja, hun er også superkræsen mht søde sager. Men hvis du kan få det til at lykkes, som hverken vi eller vuggestuen kunne, så kom glad.

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Det lyder måske også som et specielt særtilfælde 😉

Siden · Svar på kommentar
rosalina

det tror jeg faktisk langt fra det er. Man bliver klogere ;o)

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Det holder jeg nu stadig på at det er 😉 Det må tiden vise! Ingen børn er ens og jeg tror simpelthen ikke på at kræsenhed på nogen som helst måder er genetisk.

Siden · Svar på kommentar
Camilla

Ha ha lige mine ord. Det er meget nemt at være klog før man får børn, noget andet er hvordan virkeligheden er når man først sidder med det lille pus.

Hilsen Camilla som sagde de samme ting som jeanett før hun fik barn, har nu indset at tingene desværre ikke er så sort hvide.

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Nej, og der er mange ting jeg heller ikke er så skråsikker på som denne. Generelt er der meget få ting jeg føler mig skråsikker på påforhånd. Men lige denne gør jeg – også udfra erfaring som veninder med børn har gjort sig. Så det er altså ikke en lille fin teori jeg bare har fundet på oppe i mit hoved 😉

Siden · Svar på kommentar
camilla

Du har sikkert ganske vist ret ang den ekstreme kræsenhed. Min datter er 10 måneder, og spiser næsten alt så heldigvis har jeg ikke stået i den situation endnu. Hvis det sker, så skal jeg nok tackle det på den ene eller den anden måde.

Tror grunden til de reaktioner der kommer, er at ALLE mødre har haft lignende tanker før de blev mødre incl mig selv. Men så når det lille vidunder ligger foran dig, så ryger alle de gode hensigter og idealer hen hvor nattesøvnen ligger begravet. Man finder ud af at tingene bare ikke så nemme, og at det lille vidunder ikke altid vil som man vil.

Men held og lykke med moderskabet, det er det meste fantastiske der nogensinde kommer til at ske i dit liv.

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Det var hele ekstrem kræsenhed jeg snakker om – ikke at barnet ikke lige 2 ting. Det er jo helt normalt! 🙂

Siden · Svar på kommentar

maja

Hehe. Jeg synes måske du skal vente lidt med dine ‘hårde’ ord om børn og kræsenhed til du selv har prøvet at stå i situationen.
Måske dine ord kommer til at bide dig selv lidt bagi.

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Jeg er storesøster og har set forskellen på kræsenhed ift hvad de får “lov til” at være kræsne omkring. Selvfølgelig er der “særtilfælde”, men grundlæggende mener jeg personligt at det meste kræsenhed kommer fra noget i opdragelsen og ikke bare “medfødt”.

Siden · Svar på kommentar
Elisa

Det kan jo heller ikke passe, at børn rent biologisk bare bliver mere og mere kræsne og at man derfor ser en stor stigning i kræsne børn i øjeblikket. Kræsenhed er i de allerfleste tilfælde et spørgsmål om spisevaner og den måde, man taler (eller nærmere ikke taler) om mad, når den serveres. Så jeg er med dig her 🙂

Ps. Hvis du får RikkeMaijas bog om at være mor, så for helvede – BYT DEN! Ikke nok med, at det er noget værre fis, der står, så er der sååååå mange stavefejl og sammensatte ord, der står hver for sig. Frygteligt.

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Vi er helt enige – tusind tak for opbakningen! 🙂

Og haha det skal jeg huske! Det lyder også forfærdeligt! 😉

Siden · Svar på kommentar

Frk. Løkkegaard - minimized

Jeg har ingen børn, men har læst bogen alligevel… Den er underholdende og humoristisk – god fornøjelse 🙂

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Tusind tak 🙂

Siden · Svar på kommentar

Sara

Men hvis dit barn skriger og absolut ikke vil spise grønsagerne, vil du så ligge et sulten barn i seng, fordi du er af den overbevisning, at kræsenhed løses ved at tvinge barnet til at spise bestemte ting? 😉

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Jeps, fordi barnet skal lære at der kun bliver serveret en ting til middag – og at der ikke bliver laver særmiddag til barnet. Intet barn dør af at gå i seng sulten – og det er ikke mange aftener barnet fortsætter med det hvis det virkelig, virkelig er sulten. Det handler om at sætte grænser!

Siden · Svar på kommentar
Modedullen

Det vil jeg altså gerne se dig gøre med en 5 måneder gammel baby. Eller et barn på 1 år, der stadig ikke kan udtrykke sig….

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Nu lyder det altså også som om vi snakker lidt forbi hinanden. Jeg snakker om kræsenhed hvor ungens liste over ting den ikke vil spise er længere end den med ting den vil. Den slags overdrevne kræsenhed mener jeg ligger i opdragelse. Men at der er en håndfuld ting barnet ikke vil spise er jo meget normalt – der er også en håndfuld ting jeg ikke kan lide. Men hvis listen er på 37 ting, så mener jeg ungen for får lang snor.

Siden · Svar på kommentar
Kamilla

Uuuh, kom tilfældigt forbi din blog som så spændende ud. Men nøj, jeg har svært ved når folk der udtaler sig om børneopdragelse uden at have børn!
Man kan sagtens have nogle forestillinger om, hvordan man vil gøre osv. men det er langt fra alt der kommer til at holde i praksis. Det er en ting, men en anden ting er dem man faktisk træder over tæerne, når man offentligt kommer med udtalelser som dine. Alle børn er forskellige, og som en anden udtalte er hun jo et eksempel på at det ikke ville fungere for alle børn at sulte det til at spise de ‘rigtige’ ting. Uf!

Hilsen en mor til 1,5 årigt barn, der endda ikke er særligt kræsen, men som synes man skal holde skarpe meninger omkring børneopdragelse for sig selv (og evt. sin omgangskreds, som man kender) – især hvis man slet ikke har et barn 😉

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Det er også helt okay at du synes jeg skal holde det for mig selv, men mit blog er mit frirum og her skriver jeg om de ting der rører mig i mit liv. Det er jo en slags åben dagbog. Så jeg vil nu engang ha’ retten til at skrive det jeg mener på min blog 🙂

Men at du ikke er enig i min holdning er helt okay! Det skal der være plads til ligesom der skal være plads til jeres holdninger også 🙂 Men retten til mit indhold på bloggen mener jeg nu er min 😉

Siden · Svar på kommentar

lind

Tak for anbefaling på brunchsted:)

Er så enig i at børn skal lære at spise grøntsager – også på den hårde måde.
MEN var desværre selv et kræsent barn (kunne ikke lide kød og kartofler, kun grøntsager her) og er gået sulten i seng mange, mange gange, hvilket for mig aldrig hjalp.

Det gjorde det kun værre, og idag i en alder af 25, kaster jeg stadig op hvis jeg smager på en kartoffel.

Jeg begyndte først at spise kød, da mine forældre endelig gav op og lod mig spise det jeg ville – en afslappende, anerkendende og stille rolig strategi, som gav mig mod på mad igen, og det synes jeg faktisk er langt bedre end gode mad-triks og sultende børn. Der er stor forskel på u-opdragede børn og en real kaster-op-hvis-du-tvinger-det-i-mig.

Bare lige et andet perspektiv på opdragelse;
lad nu vær med at presse børn, om det så gælder sport-, skoleresultater eller mad. same same. vær støttende og anerkendende (og lad vær med at straffe børn aften efter aften, bare fordi de ikke spiser grøntsager. Det kunne være værre.)

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Rolig nu 😉 Synes det er lige lovlig voldsomt at begynde at “beskylde” mig for evt at ville presse mine børn til sport og skoleresultater. Det er fandme ikke det samme i min verden som at sige at de skal spise op.

Og jeg snakker igen om ekstremt kræsenhed – hvor listen over ting de ikke vil spise er længere end listen over ting de vil. At man ikke kan lide en 3-4 ting er jo ikke “kræsenhed”. Det er normalt!

Siden · Svar på kommentar

Rikke Krøger

Skal love for at du kom i modvind her.
Selvom jeg ikke har børn og godt ved, at man selvfølgelig kommer til at give efter ifht, ting som man var helt skråsikker på før, er jeg altså også ved at kaste lidt op over den her “man skal ikke sætte grænser, børn skal have lov at udfolde sig”-tilgang til tingene. Nu er det naturligvis ikke sådan for alle børn der er opdraget sådan, men dem jeg kender, er snotforvirrede og aner ikke hvad der er op og ned, selvfølgelig!

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Vi er helt enige Rikke! Helt enige! Jeg mener virkelig der generelt bliver sat for få grænser for børnene i dagens DK (dog er det allerværst med de ældre børn, synes jeg).

Siden · Svar på kommentar
Modedullen

Jeg kender ret mange forældre – og jeg kender altså ikke nogle, der ikke sætter grænser og gør deres absolut bedste for at opdrage deres børn. Men vi er alle er før eller siden endt i situationer med børn, som vi (før vi fik børn) mente skyldtes dårlig opdragelse – og forstår, at der ind i mellem ikke er en skid at gøre. Ja, dit barn vil udvise kræsenhed (måske ikke så ekstremt som mit barn), kaste sig hysterisk på gulvet i en butik, så du skammer dig, vil ikke sove om natten eller vil partout stå op før Fanden får sko på, og det vil gå igennem nej-perioder, hvor det bare aldeles ikke gør, som du vil. Og du vil have strategier, søge råd og gøre alt i verden for at løse problemet – men du vil også opdage, at børn kan man ikke nødvendigvis tale fornuft med, og med nogle problemer må man bare vente på, at fasen går over og barnet bliver stort nok til, at man kan angribe det fra en anden vinkel. Man må vælge sine kampe med omhu. Og så er der også de dage, hvor du bare ikke sovet i en uge, er stresset på arbejde, har travlt, er syg eller er uenig med din kæreste om, hvordan I skal løse problemet….

Jeg tror, det er meget få forældre, der ikke har sat ud med de bedste intentioner. Jeg kender INGEN forældre, der ikke har måtte æde en del af deres principper igen. Og jeg kender heller ingen forældre, der gider høre fordømmelse fra folk, der ikke selv er forældre og ikke har stået i situationen endnu…. Det er nemlig det gode ved at blive forældre: Man bliver klogere. Mere overbærende. Mere forstående.

Men vi kan jo tales ved om 2 år…. 🙂

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Men ligesom du ikke gider at høre fordømmelser fra folk “bare fordi de ikke har børn endnu”, så synes jeg det er pisse nederen at blive set ned på og ikke taget seriøst bare fordi jeg ikke har! Det kunne jo være at der er nogle ting man kan og har en holdning til selvom barnet ikke er ude endnu 😉

Der er masser af principper som jeg har, men som jeg er klar til at æde i mig, da jeg godt ved at tingene er anderledes og noget måske ikke holder i længden. Men lige præcis denne med kræsenhed er jeg ret stålfast omkring, som en af de få.

Og måske tager jeg fejl, måske gør du, men jeg er altså stadig at den overbevisning at de fleste ekstremt kræsne børn (læs nu lige mit “ekstremt”) er det fordi de får lov til at være det. Og der må tiden jo så bare vise om jeg får ret eller om det er en fejl jeg skal lære af. Only time will!

Siden · Svar på kommentar
camilla

Modedullen jeg giver dig fuldstændig ret. Jeg tror bare at vi med børn skal huske at vi engang også var som Jeanett, fulde af forventning og med mange gode intentioner og meninger omkring børn. Sådan var jeg ihvertfald selv, og jeg tror også jeg havde reageret på samme måde, hvis nogle havde forsøgt at overbevise mig om at verden så anderledes ud. Jeg tror det er en del af gamet, at man som første gangs forældre skal være lidt naive og tro på at man har set lyset i forhold til børn. Ellers fik vi nok ikke børn, hvis vi vidste at tingene bare ikke altid er så sort/hvide og at det nogle gange bare er pisse svært at jonglere med fuldtidsjob, parforhold, venner, karriere og så samtidig have overskud til at tage de konflikter der opstår når man har børn. Så nogle gange må man vælge sine kampe med omhu, og som du siger, så er mange unoder, som fx kræsenhed, der som regel går over, især hvis man ikke gør det til et problem.

Og til dig Jeanett, jeg tror grunden til at du får så mange negative kommentarer er at du virkelig rammer folk midt i solur plexus. For som modedullen siger, så findes der virkelig ikke ret mange mennersker i dk, som ikke har intentioner om at opdrage deres børn til at blive velopdragne ordentlige mennersker, men nogle gange så vil det bare ikke lykkedes, enten fordi det er en fase, som bare ikke kan opdrages på, eller fordi en travl hverdag bare ikke tillader at man tager en konflikt med sit barn, om fx kræsenhed.

Om som du nok finder ud af om et halv års tid, så er det noget af det værste man kan kritisere, så er det en kvindes evne til at være mor. Det bringer det værste frem i en mor. Tro mig.

Derfor bringer du sindene så meget i kog blandt os mødre, fordi du rammer os lige der hvor det gør allermest ondt, nemlig i moderskabet.

Siden · Svar på kommentar
missjeanett

Det er også helt okay at jeg får de kommentare (de fleste af dem – der er enkelte der går over grænsen), men jeg mener stadig det jeg skriver og så må vi jo se om jeg får ret i det 🙂 Jeg skal jo heldigvis heller ikke tilbage til et fuldtidsjob bagefter, så kan jeg så bruge alt den extra tid på at få min unge til at spise broccoli, hehe 😉

Og så synes jeg måske også at der er nogen der tager det liiiidt for personligt. Jeg har jo aldrig angrebet personer – jeg skrev bare som et eksempel i en parentes hvad jeg mente om kræsenhed. Hele indlægget handler jo faktisk om noget helt, helt andet! Jeg vil godt vædde med at hvis jeg i stedet for havde skrevet “Sådan får du dit barn til at sove”, så havde jeg i stedet bare fået den ene kommentar efter den anden, hvor folk ville sidde og sige ting som “Jaja, vent du bare til du ikke har sovet en uge”. Men det ændrer sådan set ikke min holdning til selvhjælpsbøger – og slet ikke den slags hvor det handler om børn og opdragelse!
Jeg synes også bare at mødre generelt er lidt hurtige på aftrækkeren til at gøre kommende-mødre opmærksomme på hvordan de ved det hele fordi de allerede HAR børn. Jeg synes det er en ret nedladende indgangsvinkel at ha’. Jeg er fx. træt af at høre folk fortælle mig, hvor fantastisk amning bare er og hvor meget jeg skal glæde mig! Jeg synes allerede nu at amning er creepy – men jeg har stadig tænkt mig at gøre det, da det er det bedste for mit barn. Men jeg synes det er så weird og jeg synes på ingen måder det for mig ligger særlig naturligt. Og jeg har slet ikke tænkt mig at sidde og amme foran min familie til rund fødselsdag eller på en café… (så bliver jeg hellere hjemme fra café i de måneder hvor jeg ammer fuldtid) mine bryster skal simpelthen ikke lige pludselig blive allemandseje, fordi jeg har fået et barn. Der går min blufærdighedsgrænse bare. Og der får jeg konstant at vide af bedrevidende mødre at jeg “kommer til at ææææææælllsske det”. Nej, det gør jeg ikke. Og det kender jeg mig selv godt nok til. Men at folk STADIG bliver ved med at fortælle mig at “selvfølgelig gør du det”, det finder jeg dybt, dybt fornærmende. Jeg kender faktisk en 2-3 veninder der synes amning var det mest underlige i hele verden og de lavede en lille happy-dans den dag ungen mistede interessen for det. (Og jeg er ikke i tvivl om at jeg selv får det lige sådan). Men ingen af dem tør rigtig at sige den slags til for mange, fordi det er lidt fy-fy i DK ikke bare at ÆÆÆÆLSKE at amme. Men jeg siger det sgu gerne højt, hvis det kan hjælpe et par piger derude, som sidder med samme følelser men føler sig alene: Jeg glæder mig ikke til at amme og jeg gør det udelukkende for mit barns skyld. Og nok 1000 mødre kan fortælle mig, at jeg skifter mening der, men der kender jeg bare min egen grænse med min egen krop godt nok til at jeg ved det ikke ændrer sig.

Siden · Svar på kommentar

Anne V

Uha, synes ikke lige at det er helt fair, sådan som dine udtalelser bliver tolket. Nej jeg har heller ikke børn før til marts, men jeg er vuggestue pædagog og sidder til dagligt og skal have ti børn til at spise den ret der bliver serveret. Selvfølgelig kan man opleve at et barn ikke kan lide en bestemt ting og det er helt okay, det er nu heller ikke mit indtryk, at du ikke mener det. Men det betyder rigtig meget hvilken måde maden serveres på og hvilken holdning den voksne har til at der skal smages på maden. Børnene i vuggestuen spiser faktisk rigtig tit ting, som forældrene har svært ved at få dem til at spise hjemme. Så jo jeg holder 100% med dig Jeanett, en fast hånd er ikke af vejen. Og selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelse…

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Tusind tak Anne – det er lige præcis sådan at jeg mener det! Tak for det! 🙂

Siden · Svar på kommentar

Anne

Hvis du mangler et godt alternativ til brunch eller frokost. Burde du virkelig besøge Cafe Ryes i Olaf Ryes gade! Meget hyggelig lille cafe, med den dejligste mad! Helt klart et besøg værd! 🙂

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Tak for tippet 🙂

Siden · Svar på kommentar

Charlotte

Vil lige give dig lidt opbakning med på vejen! For jeg har arbejdet i hhv. børnehave og vuggestue i tilsammen to år, hvor jeg har set børnene spise alverdens ting og om eftermiddagen fået bekymrede forældre på nakken fordi de var bange for at deres bør ikke havde fået noget at spise “for vi har aldrig fået ham til at spise skinke og broccoli derhjemme”.. Så jo børn kan spise det meste – det handler virkelig om tilgangen og snakken og stemningen omkring maden!!! Skræmmende, men sandt!
Jeg selv er også blevet opdraget med at spise maden eller gå sulten i seng og må indrømme at jeg har været lidt kræsen i min barndom og ungdom (underligt nok), men da jeg flyttede hjemmefra forsvandt min kræsenhed fra den ene dag til den anden nærmest, og i dag er det vist kun selleri jeg ikke kan spise 😉 ..det er noget mærkeligt noget det der kræsenhed…
Men ja som du nok kan høre, så tror jeg på, at det er noget psykologisk – og at det ikke er noget, man er født med!!

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Præcis! Vi er så SÅ enige! Tusind tak for opbakning 😉

Siden · Svar på kommentar

winni

Du BLIVER klogere, ligesom alle os andre børneforældre ;o) Og det gælder mange ting, men det finder man hurtigt ud af.

Og det er nu også meget sjovt at se ens høje ambitioner dale lige snart baby kommer til verden. Hurra for det.

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Voldsomt mange der kommenterer fra denne IP-adresse, men lad det nu ligge 😉

Ja, man bliver klogere på nogle områder – det er klart! Men jeg forventer ikke at dette er en af dem hvor jeg ændrer holdning 😉

Siden · Svar på kommentar

nete

Jeg er så enig med dig… Alle skal smage på mad 12 gange før de kan lide det, det gælder både børn og voksne.
Selvfølgelig er vi forskellige og kan lide forskellige ting bedre end andre, men det er almindelig plig at man lære at spise mad, selvom det måske ikke lige er det man er mest fan af.. Hvad skulle man ellers gøre hvis man var ude og spise og fik serveret wok? nej tak, jeg er ikke til grøntsager, bare stik mig en bakke pommesfriter, det er jeg vant til hjemmefra. Min venindes kæreste er så kræsen så de ikke kan spise andre steder end mac donalds. Sørgeligt. Er 500% sikker på at det er hans forældres skyld, fordi de gav op første gang han sagde at han ikke var til grøntsager.
Hjemme ved mig fik jeg ikke lov til at gå fra bordet før jeg havde smagt på det jeg troede jeg ikke kunne lide, der var aldrig diskussion eller vrede, fordi sådan har det altid været og jeg har altid vidst at mine forældre ikke gav sig. Jeg har aldrig været kræsen. Overhovedet. Det er min søster desuden heller ikke.
Jeg er ikke så vild med kapers, det har ikke lige været en del af min opdragelse, men er jeg ude og der står kapers på menuen så spiser jeg dem.

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Vi er så 1000% enige Nete!! 😀 Man skal smage på det hele flere gange!

Siden · Svar på kommentar

Sara Qadri

Jeg tror i virkeligheden heller ikke at man skal tænke alt for meget over det med opdragelse, men i stedet følge sin intuition.

Som du selv er inde på i nogle af kommentarerne så kan børn ikke finde ud af hvis regel a gælder den ene dag og regel b gælder den anden. Hjemme hos os (vi har en søn på 3½) har vi nogle ret simple regler som sønnen forstår. Vi er ikke “skrappe” men vi forventer at han overholder reglerne, og gør han ikke det, så hjælper vi ham med det 🙂 Han skal for eksempel stille sine sko på plads når han tager dem af, gå ud med sin tallerken når han har spist, smide sit tøj til vask osv. (og der står altid en forælder klar til at hjælpe – vi hygger jo og snakker imens). På den måde kan han også se at han er vigtig herhjemme og at han er “med” til tingene. Reglerne er de samme hver dag og han ved at sådan er det bare! Han er muligvis et rigtig nemt barn, det skal jeg ikke kunne sige, men han er i hvert fald glad, intelligent og han stortrives!
Dermed ikke sagt at han ikke laver ballade, udfordrer os på mange måder og engang imellem bare er sur – det hører vist med til det at være et barn og det skal der selvfølgelig være plads til 😉

Så for lige at understrege det jeg prøver på at sige: er overhovedet ikke bekymret for jeres barn og jeg tror du har fat i den lange ende 😉

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Åhh tak Sara!! Din sidste kommentar varmede 😉 Og så lyder det som om du har et yderst velopdragent barn! Virkelig god idé at lade dem tage del i tingene i hjemmet, så de ikke lærer at mor og far bare står til for deres service 24/7!

Siden · Svar på kommentar

Marie

Kære Jeanett!

Først og fremmest så: TILLYKKE med den lille. Det er jo SÅ stort.

Der er godt nok faldet mange kommentarer på baggrund af dette indlæg – som en tidligere skrev, så handler meget af det sikkert om, at når det kommer til børns spisevaner, så kan det ramme et lidt ømt punkt.

Jeg har altid haft den holdning – både før og efter, jeg fik mit eget barn – at selvom man ikke har børn, så kan man sagtens have en holdning til både børn og opdragelse – og man kan også have ret.

Samtidig er det en evig kæphest for mig, at både børn, voksne, forældre og familier er forskellige!!! (!!) Derfor er der bare aldrig nogen endegyldig sandhed på, hvordan man får eller ikke får børn til at spise grøntsager, sove, kravle, tage tøj på, smile eller lægge en lorteble på kommando. Og det rager kun den enkelte familie, hvordan de vælger at gøre tingene.

Hovedsagen er jo, at man som forældre tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vores søn på 2 år har været altædende, og vi har serveret alt for ham – netop for at undgå kræsenhed. På trods af det, er han lige i øjeblikket inde i en fase med kræsenhed alligevel. Det tager vi temmeligt roligt, da det er meget naturligt, og de kloge siger, at har han tidligere spist alt, så skal det nok komme igen. Vi tvinger ham ikke til at spise noget, men vi sætter stadig grænser for ham ved ikke at lade få lov at spise alt muligt andet – vi bestemmer, hvad der er på middagsbordet om aftenen. Det fungerer for os – han er glad og trives. Når det fungerer, så er det jo, fordi det er det, der virker for VORES familie.

Nå, meget lang historie – min pointe er egentligt bare: Hold trygt fast i, at I gerne vil sætte nogle grænser omkring jeres barn og spisning, (hvis det bliver nødvendigt) – det er helt fint, når bare det virker for jer. Og skulle det i øvrigt ikke virke, så finder I ud af noget andet, der gør. Bare I holder fast I jer selv, og jeres værdier.

Med andre ord. Du HAR fat i den lange ende, hvis bare det her er noget, der er vigtigt for dig og din familie!

Held og lykke med mini.
Kram Marie

Siden · Svar på kommentar

missjeanett

Ihh tak for din kommentar Marie. Jeg synes du har ret i meget af det du skriver med at der er noget forskelligt der virker fra familie til familie. Og TAK for din kommentar med at man godt kan ha’ en idé/holdning til børn (som man evt ikke har endnu) som også kan holde stik! Synes nemlig efterhånden at det er et lidt letkøbt og søgt argument at man ikke ved hvad man taler om bare fordi man endnu ikke har en selv.

Siden · Svar på kommentar