Odense får COS butik!

Jeg har allerede delt nyheden med flere af jer på bloggens facebookside (HER), men tænkte at jeg også lige ville dele den med alle herinde.
Det har længe været kendt, at Esprit butikken i Vestergade (ved siden af Magasin) lukker. Det er ikke fordi det ikke går godt for dem her i Odense, men de har oplevet meget store fald i salg i Danmark, Sverige og Spanien, så derfor lukker de alle de fysiske butikker de selv kører i de lande. Butikker som fører mange forskellige mærker, hvor et af dem er Esprit, skulle gerne blive ved med at føre det stadig.
Nå, men hvad kommer så i stedet for Esprit? Det er jo en ret stor butik de ligger i! Nu har jeg undersøgt det lidt, lyttet til en masse rygter osv og det meste tyder på at vi endelig får en COS i Odense!
EDIT: Og da jeg skrev dette indlæg var det ikke bekræftet, men se lige deres hjemmeside HER. De søger personale til en Odense-butik 😉 (Tak til Amalie for linket!)
Jeg har desværre ikke kunne finde nogen lukkedato for Esprit. Nogen af jer der har hørt noget der?

Det var da dagens gode nyhed – fantastisk!! Lokalet ville ellers passe super til en Zara, men når nu vi ikke skal have det, så er Cos også helt fjong med mig 🙂