Studie og barsel

Jeg har fået rigtig mange spørgsmål omkring hvad jeg dog gør med mit studie nu hvor der er baby på vej. Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men det er 100% overlagt at vi får en baby nu… vi ville faktisk rigtig gerne ha’ at vi nåede det imens jeg var studerende, da fordelene ved det er langt flere end hvis man havde et fuldtidsarbejde (synes vi).
Måske skal jeg lige remse mulighederne for barsel på SU op først? Så er det på plads, når jeg forklarer mine valg. Der er 3 måder man kan gå på barsel, når man er studerende. Man får 12 extra klip og de kan bruges på følgende måder:
1) 12 klip fordelt på 12 mdr. Dvs. man får 1 års barsel med normal SU hver måned.
2) 12 klip fordelt på 6 mdr. Dvs. at man får ½ års barsel med dobbelt SU hver måned.
3) 12 klip som man bruger som “mixed klip”. Dvs. at man får dobbelt SU hver måned i et helt år, MEN man skal være studieaktiv. Dvs. at hvis man har nogle eksamener i løbet af de 12 mdr, så skal de tages eller/og hvis der er mødepligt på nogle fag, så skal man møde op til dem.
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke var et sekund i tvivl om hvad jeg skulle vælge. Jeg valgte løsning nr. 1, hvor jeg får normal SU i et helt år. 6 mdr synes jeg var i underkanten, da jeg ville bruge de første 2 mdr på bare at være gravid (klippene tæller fra den dag man går på barsel – ikke fra den dag baby kommer) og så ville jeg skulle sende hende i institution allerede som 3,5-4 mdr gammel. Og det synes jeg personligt er for tidligt. Muligheden med mixed klip gav mig stress bare af at tænke på det, så den overvejede jeg heller ikke.
Jeg fandt ud af at jeg var gravid omkring 1. august og der startede jeg så på mit andet sidste semester senere samme måned. Jeg nåede at færdiggøre hele det semester inden jeg gik på barsel efter min sidste eksamen d. 8. januar (officielt var jeg først på barsel fra 1. februar). Jeg synes det var et hårdt semester at komme igennem – hårde end jeg havde troet det ville være som gravid, men omvendt tror jeg det havde været endnu hårdere at ha’ et fuldtidsarbejde i den tilstand. Man er altså en lille smule mere fri til at smutte hjem tidligt, hvis man har det dårligt og siden vi ikke har mødepligt, så kunne jeg nemmere blive hjemme en uge, hvis jeg bare lå og kastede op (hvilket jeg gjorde – kastede op!). På et job ville du skulle melde dig syg og ville også hurtigt blive tvunget til at fortælle hele arbejdspladsen at man var gravid, hvis man – ligesom mig – lå og knækkede sig konstant i næsten 3 mdr. En kæmpe fordel ved at være studerende der!
Der er også den store fordel, at dagene på studier oftest er meget kortere end dagene når man har et fuldtidsjob. Og når man i periode ikke kan komme igennem dagen uden minimum en lur midt på dagen, så er det altså fedt at man har fri kl. 14 og ikke kl. 17-18-stykker.
En anden fordel er klart, at man ikke ender med at vente for længe. Og her tænker jeg på alder. Hvis man virkelig gerne vil ha’ børn, så gør man det sgu sværere for sig selv ved at vente til efter man er 30 år (ikke at jeg siger det så ikke kan lade sig gøre – fordi selvfølgelig er der masser der også kan det!). Jeg har personligt altid sagt, at jeg gerne ville ha’ nummer et inden jeg ramte 30. Hvilket jeg når fint – min termin er faktisk 2 mdr før jeg fylder 29, så det er helt perfekt.
Når jeg skal tilbage til studiet, så har jeg kun et enkelt semester tilbage. Jeg kommer tilbage 1. februar 2014 og i juni skulle jeg gerne blive bachelor. Jeg synes ikke kun der er fordele ved tiden før baby, som studerende, men også efter. Det er igen en del nemmere at blive hjemme en dag (eller 3), når ungen for 4. gang samme måned er sat til i snot eller har en af de milliarder af børnesygdomme der findes. Man kommer også tidligere hjem, så barnet ikke behøver at sidde i vuggestue fra kl. 07 til kl. 17.
Og når jeg, til næste år, skal ud og søge job, så kan det være at arbejdspladser ikke ville være så “nervøse” ved at ansætte mig, når jeg allerede har en unge på 1 år på armen. Selvom det jo er forbudt at sortere kvinder fra til samtaler, fordi man frygter de så snart skal ha’ børn, så tror jeg uden tvivl at det sker og samtidigt er svært at bevise. Hvis jeg stod som 29-årig, færdiguddannet, forlovet, men uden børn, så kunne jeg godt forestille mig flere arbejdsgivere tænke tanken.
En anden kæmpe, kæmpe fordel er, at man som studerende ikke “tager af” den barsel man fra lovens side har ret til sammenlagt som forældre. Barsel på SU tæller nemlig slet ikke med i det system. Man har 52 ugers barsel til deling normalt (hvis begge parter har job). Nogle uger er øremærket moderen, andre faderen og en del er til deling. Nu hvor jeg er på SU, så tæller mit 1 års barsel slet ikke der, så Hr. Kæreste får alle de uger vi egentlig skulle ha’ delt imellem os. Dvs. der bliver meget mere barsel sammenlagt til vores lille guldklump! Vi har endnu ikke helt besluttet hvordan Hr. Kæreste tager denne barsel andet end at han tager de klassiske 14 dage lige når hun er født. Så vi har tid til at finde hinanden som familie og lære hende at kende, begge to.
Hvis Hr. Kæreste havde været på SU, ligesom mig, så ville han ha’ fået 6 extra klip som han kunne tage som barsel.
Nu har jeg remset mange, mange fordele op ved at få unger under uddannelse og så er der sikkert nogle af jer der tænker “Er der slet ikke nogle ulemper ved det?”. Tjo… altså, jeg synes der er langt flere fordele og den eneste ulempe jeg sådan rigtigt kan komme i tanke om er nok det økonomiske. SU’en er jo ikke en voldsom indtægt, men vi er så heldige at jeg tjener penge på bloggen ved siden af, der kommer også børnepenge og Hr. Kæreste har jo ret godt betalt fuldtidsjob, så vi synes ikke det økonomiske var grund nok til ikke at gøre det nu. Der er bare mere frihed på barsel under SU og der er mere tid til vores datter på denne måde. Og tid er mere værd end penge.
Vi kender flere der har gjort som os og der er ikke et eneste par der har fortrudt. Tværtimod. Flere af dem ville faktisk ønske at de kunne nå at nappe et barn mere under samme forhold.
Hvis I er mere nysgerrig omkring dette, så kan I læse DETTE indlæg af Maja, som også venter sig og stadig er studerende. Hun læser medicin og har et år endnu. Der er også nogle interessante facts omkring fertilitet osv.

Rigtig interessant at læse om dine betragtninger for, hvorfor I har valgt som I har gjort. Jeg vil så sige, at som karriere-mor til en dreng på 14 mdr, så genkender jeg ikke det billede, du tegner af at arbejde fuldtid. Her handler det om struktur og en god arbejdsplads.
Min søn afleveres 8.30, hentes senest 15.30 (nogle gange tidligere, særligt de gange mormor henter -og her er vi priviligerede), vi har masser af samvær og også alenetid og kærestetid. Og alligevel er min karriere opadgående. Også selvom jeg arbejder 37 timer.
Så det kan altså godt lade sig gøre..