Konkurrence: Gavekort til italiensk is hos il gusto

Der er kun et sted i Odense jeg vil hen, når solen bager og man får lyst til is; il gusto! (Jeg gider slet ikke høre tale om ParadIS). Det er ægte italiensk is (eller “gelato”, om man vil) og Stefano som ejer stedet er skam selv fra Italien. Uden at på nogle måder at overdrive, så laver han den bedste jordbæris og pistacieis jeg i mit liv har fået. De kan bare ikke slås. Min søster kommenterede for noget tid siden, på at jeg havde “tjekket ind” der via facebook, med et “Er du der ikke ca. hver 2. dag eller noget?”. Og jo, det passer meget godt, når foråret og sommeren viser sig fra sin bedste side (og indrømmet, så hentede vi faktisk også is der engang i marts imens sneen dalede… haha!).
il gusto ligger i Vindegade oppe i byen (lige overfor Dexter og Den Smagløse). De har åbent til kl. 21 hele sommeren.
10 af jer kan vinde et gavekort til il gusto. Gavekortet er på 3 kugler (og trust me, man kan ikke spise mere end 3 kugler). Alt I skal gøre står beskrevet herunder:
1) Like il gusto på facebook HER og bloggen HER
2) Skriv en kommentar her på indlægget om hvilken smag der er jeres yndlings, når det kommer til is!
Konkurrencen slutter på mandag d. 3. juni kl. 22.00

Chokoladeis er min absolutte ynglingsis! Intet slår den! Og især italiensk chokoladeis er det bedste i verden 🙂