Sala Comacina - del 2

Test: Babyalarm fra Philips

Test: Babyalarm fra Philips

Babyalarm. En nødvendighed som jeg udskød i laaaaang tid, da jeg simpelthen ikke kunne overskue markedet. Faktisk endte vi først med at finde en til da B var flere måneder gammel. Jeg var bange for at jeg endte med at købe en der var for billig og som så ikke ville fungere ordentligt (det kender jeg flere der har gjort og de er så endt med at måtte gå ud og købe en anden). Omvendt ville jeg også gerne slippe billigt, da jeg kunne finde andre ting jeg kunne bruge pengene på. Men i sidste ende blev det kvalitet over pris over. Og vi er så glade for den babyalarm vi har!

Vi har den nye Philips Avent (SCD 580). Når vores venner spørger ind til den, så kalder jeg den vores totalt “pimpede” babyalarm. Fordi den kan alt muligt udover bare at være en babyalarm. Men jeg kommer tilbage til alle de sjove ting, først vil jeg lige snakke om det vigtigste – nemlig selve babyalarms-delen. Vi bruger primært alarmen herhjemme, når baby B fx. er faldet i søvn imens vi har gået en tur med barnevognen og vi så vil lade hende sove videre, når vi er kommet hjem. Vi har også brugt den nogle gange i hendes egen seng, hvis vi fx. har haft gæster og gerne har ville kunne lukke døren ind til hende, så hun ikke vågner fordi vi har selskab. Og den har virket upåklageligt. Ikke en eneste gang har den ikke opfanget hendes gråd, så jeg er virkelig tilfreds. Den reagerer også, hvis hun vender sig eller hoster/nyser. Når den registerer aktivitet, så lyser det i den lille del (den til højre – den store del står ude ved hende i barnevognen/i hendes seng). Den kører helt op, hvis der er meget aktivitet og kun et par få prikker, hvis det er svagt. Man kan samtidigt selvfølgelig også høre hvad det er der sker, så man ikke behøver at løbe ud, hvis hun bare hoster lidt eller vender sig. Man kan desuden køre op og ned for hvor sensitiv den skal være. Jeg har den ret højt op, da jeg heller vil høre at hun hoster en gang for meget end ikke høre at hun er vågnet. Når den er højt oppe, så får man også engang i mellem reaktion fordi en fugl fx. pipper lige ved siden af barnevognen.  Men det tager jeg altså gerne med!
På displayet kan man holde øje med hvor meget batteri der er tilbage og hvilken temperatur der er der hvor barnet ligger. Sidstnævnte er rigtig rart både om vinteren, når det er koldt, men også om sommeren, så man kan holde øje med at der ikke bliver for varmt i barnevognen.

Og nu til de ekstra features den har; to af dem har vi brugt rigtig meget og andre knapt så meget. En ting som både jeg og Tim synes er rigtig smart er, at man kan snakke igennem den del vi har til hende. Det er rigtig smart i en situation, hvor man kan høre at barnet vågner og er rigtig ked af det, men at man lige skal ud til hende først og der går lige et minut eller 2 med det. Imens kan man så holde en knap nede og berolige hende, og det har virket hver gang for os, fordi hun jo kan genkede vores stemmer. Jeg kunne forestille mig, at det var noget man ville have glæde af, hvis man bor højt oppe i et etagebyggeri og der derfor lige går nogle minutter før man er nede ved barnet i gården. En anden ting vi har brugt en del er at den kan lave et lille “lysshow” (se billederne her under). Vi har mest brugt det til leg, men baby B synes i hvert fald at det er mega sjovt at prøve at fange de mange farvede figurer på væggen/loftet. 2 gange har det faktisk også hjulpet os til at få hende til at sove, men for det meste er det sjov og ballade i hendes verden. Den kan også spille en godnatsang, men det er ikke noget vi har brugt, da hun bare synes det er en fest og det på ingen måder får hende til at sove. Men måske virker det på andre børn?

Desuden vil jeg nævne, at jeg synes den er utrolig holdbar. B har siddet og leget med den store del, hevet i ledningen og vist nok også tabt den en gang eller 2. Og der er intet sket. Jeg synes heller ikke at den sluger batteri specielt hurtigt (med mindre man lader B lege med lysshowet i 40 min… ehmm…), så den ros skal den også have. Hvis jeg skal pege på et eneste lille minus, så er det at jeg synes den del der skal stå hos barnet er ret stor. Den fylder meget i fx. en barnevogn (i hendes seng er det ligegyldigt). Det er dog ikke et problem og ikke noget der gør at jeg ville vælge babyalarmen fra, hvis jeg havde vidst det på forhånd. Det er blot et lille ønske til Philips næste gang de videreudvikler deres alarmer 😉

Vejl. pris er 1399 kr og det er lidt i den dyre ende, men sådan nogle kan tit findes på tilbud, hvis man holder øje. Jeg synes i hvert fald den er prisen værd! Her i Odense kan man få den i bla. Babysam.

Test: Babyalarm fra Philips

bloglovin

8 kommentarer

  • Jeg overvejer også selv at købe den model og har indtil videre kun hørt godt om den. Det eneste negative jeg har hørt er det med delen der skal være ved baby er stor. Men man kan stadig godt have den i barnevognen ikke?

    //Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jo den kan sagtens være der! Det sker bare at Baby B banker til den, når hun fx vender sig. Men det sker der jo ikke noget ved – man kan høre at det er det der sker og at hun ikke græder

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Super, så tror jeg næsten det er sådan en jeg skal ud og have fat i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kan man købe alarmen til 1400?? 🙂

    Har lige googlet denne model og kan kun finde den til 1700 hos Ellos :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Er der batterier i begge enheder, så man ikk skal have en ledning ud i barnevognen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det er batterier i den enhed der skal stå ved barnet og den anden lades op i medfølgende oplader. Så begge dele kan bruges helt uden ledninger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sala Comacina - del 2