6 pæne regnjakker

Efterårsferie på Møn

Efterårsferie på Møn Picture credit: International Eco Enduro – www.srpdenmark.com

Jeg har været meget i tvivl om hvad vi skulle gøre med hensyn til efterårsferien. Vi har lyst til at rejse, men vi vil omvendt hellere på en brag af en strandferie til februar end afsted nu, hvor vi stadig har fint efterårsvejr herhjemme. Jeg har kigget på både roadtrip i England, kort tur til Prag og en tur til Oslo med båd. Det er dog endt med at blive Danmark! Sidste sommer var jeg så vild med at have holdt sommerferie i både Nyborg og i Skagen (og Barcelona ;)), at jeg lovede mig selv at holde mere ferie i Danmark. Der er så mange skønne steder herhjemme, som jeg stadig ikke har set. For eksempel var det min første tur til Skagen sidste år, og det skulle jeg havde prøvet noget før. Vi har ikke nået ferie i DK i år endnu, så det bliver efterårsferien! Jeg har aldrig været på Møn, men har altid gerne ville se Møns Klint. Når jeg ser billeder af det, så kan jeg slet ikke forstå at vi har sådan noget natur herhjemme! Vi har lejet os ind på et Bed&Breakfast på østmøn og det bliver ekstra hyggeligt af, at en af de søde piger jeg lærte at kende imens jeg var på TV 2/FYN, joiner os sammen med sin kæreste. Hun er fra Møn, så vi har en rigtig god guide i hende, men I må gerne komme med gode tips, hvis I nogle! I nogle! Jeg glæder mig rigtig meget. Skal I nogle steder i efterårsferien?

Fall vacation is coming up next month and I’ve been very much in doubt about where we should go. I have thought of roadtrip in the UK, short trip to Prague or going to Oslo with boat. But we decided to stay in Denmark and we booked a stay at a B&B at the island of Møn. I’ve never been there before, but I’ve also wanted to see the nature there!

bloglovin

20 kommentarer

  • Lonnie

    Jeg kommer selv fra Møn og har boet der de første 19 år af mit liv. Vi skal selv tilbringe efterårsferien dernede i vores sommerhus.

    Jeg kan anbefale frokost på Davids, et besøg hos Møn-is, hvor i både kan købe is og se dyrene på bondegården (der lugter dog heftigt af ko..), en tur til øen Nyord, hvor man ikke må køre i bil, men kan gå øen rundt på 10 min. Og så skal i selvfølgelig besøge geo-centeret på Møns Klint og se Liselund Slot og parken, der også ligger ude ved klinten.

    Hvis i vil lidt længere væk, ligger Knuthenborg Safaripark cirka 1 times kørsel væk. Vores søn på knap 3 havde en fest med at sidde på skødet af sin far i bilen, og se ud på alle dyrene. Man må kun køre 10 km i timen, så vi valgte at leve på den vilde side og ikke spænde ham fast i autostolen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Bravo! Ferie i Danmark er så undervurderet. Jeg kan varmt anbefale nogle af øerne. Har selv været på Samsø og Rømø på cykelferie, og begge steder er skønne. Jeg drømmer om at komme til Bornholm, hvor jeg ikke har været, siden jeg var fire. God tur til Møn – jeg glæder mig til at høre om det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Bornholm kan virkelig anbefales! Der vil jeg også gerne selv tilbage til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GitteS

    Stege er et besøg værd, super hyggelig lille by med eget bryggeri, bolchefabrik, små cafeer og delikatesse forretninger.
    Støberiet er en hyggelig buffet restaurant, hvor man selv vælger sit kød hos slagteren. Alle møbler er loppefund og kan købes, der er en lille legeplads i gårdhaven.
    Bryghuset har almindelig cafemad og er ganske udemærket.
    Har ikke været på bolchefabrikken, men har fået den anbefalet.
    Kan anbefale farmors blomster the i en af de små delikatesse forretninger, og møns bolcher selvfølgelig 🙂

    Nyord er ret specielt, biler ingen adgang og her er en helt speciel stemning.
    Lolles gård er super hyggeligt sted af spise men kvaliteten svinger vist, men hyggen kan ingen tage fra dem 😉

    Min snakker ofte om Ulvshale, men jeg har aldrig været der selv.

    Ha’ en god tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanessa

    Jeg er opvokset på Møn og det er bare SÅDAN et fantastisk dejligt sted… og Møns Klint er helt sindsyg flot. Så det synes jeg er en rigtig god ide at i har valgt at besøge i ferien.

    én ting..når i besøger klinten….Trapper….Mange af dem, Det er let nok ned, men pisse hårdt op igen og jeg ville altså bare lige nævne det..Her tænker jeg på lille B. Mest så i er forberedt for det er hårdt nok uden baby på armen heh : )

    Stege by er bare så hyggelig. så en god gåtur rundt i de gamle gader vil jeg klart anbefale, og ved volden som rummer SÅ meget dansk historie er også rigtig flot og der er en masse kastanietræer som på det tidspunkt formenlig har smidt en masse kastanier af sig man kan samle. og jeg mener at der er en masse aktiviteter for børn hvor man kan lave kastaniedyr og græskar..detaljer omkring det må være til at finde.

    Det er nogle år siden jeg har været der så gode spisesteder osv. er jeg desværre ikke så opdateret på desværre.

    Håber det kan bruges

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Nu er jeg født og opvokset i Klintholm Havn på Møn (5-7 km fra Møns Klint). Det er det mest afslappende sted at befinde sig, når man er en smule stresset. Jeg savner helt den friske luft, nu hvor jeg er i Iowa, USA!
    Håber i får en fantastisk ferie, når I kommer der til

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Simone, håber vi får en god ferie på din fødeø 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Vi spiser altid brunch på Davids cafe i Stege- det er super godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanessa

    Jeg er, en god del af min barndom, vokset op på Møn og det er sådan et fantastisk sted. Jeg savner det tit, men vi har desværre ikke rigtig nogle relationer dertil mere, da hele familien er flyttet derfra, Men der er virkelig skønt, så det skal i glæde jer til.

    én ting…Når i besøger klinten…Trapper…Mange af dem. Det er let nok ned, men mega hårdt når man skal op igen… jeg ville bare i nævne det så i er forberedt og jeg tænker her på lille B. Det er nemlig hårdt nok uden baby på armen hehe ; )

    Ellers er jeg desværre ikke så opdateret på hvad der er af lækre cafeer og spisesteder, butikker osv. Men jeg vil altid anbefale en god gårtur i Stege by rundt i de gamle små gader. Der er SÅ hyggeligt. Og ved volden hvor der er en masse kastanietræer som sikkert har smidt en masse af sig på det tidspunkt..og så vidt jeg husker er der en masse efterårs aktiviteter hvor børn og voksne kan lave kastaniedyr og græskar hoveder osv…mere præcis info om dette må været til at finde på nettet..

    Jeg håber i får en dejlig ferie når det er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak for tippet mht trapperne, det skal jeg huske! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vanessa

      Selv tak hehe.

      Og yes. det er mig der har skrevet nogenlunde samme kommentar længere oppe men jeg var sikker på at det var mig der havde lavet en fejl siden jeg ikke kunne se den..sorry…my baad. kommentere ikke så tit heh. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Fed idé…. har faktisk heller ikke selv været på Møn :-/
    Det vil jeg gerne en dag…. dog i varmere vejr end efterårsferien.
    Jeg ELSKER sommer og sol… og trives slet ikke med et efterårs- og vintervejr.
    Vi kigger pt. på destination til efterårsferien…. vores absolutte favorit er Asien (primært Filippinerne og Indonesien), hvor vi er hver sommer…
    Men nu er efterårsferien jo kun en uge… pt. har vi kig på Israel (Tel Aviv) eller måske en afbudsrejse….

    God tur til Møn… ser frem til en “reportage” derfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Uh I er modige mht Israel! Det ville jeg godt nok ikke turde pt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Juncher

    Pizzá hos Portofino i Klintholmhavn og brunch hos Davids i Stege er efter min mening de kulminariske højdepunkter . Husk at besøge Nyord hvor jeg især holder af at besøge Runas (unika glas smykker og kunst) . Klinten gider jeg ikke, men den mindre ” hvide klint” på syd kysten er uspoleret, ingen p afgift, geocenter osv….og en masse mere….men sæt ikke næsen op efter alt for meget cafe, shoppe og byliv ….
    Jeg elsker Møn , i så høj grad at vi har sommerhus på øen, men savner flere kvalitets spisesteder, kaffe steder osv…,god tur !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theresa

    Møns Klint – har vi aftalt, vi skal til foråret, så glæder mig til, at høre om din tur! Jeg er vild med ferie på de danske øer og i år går turen som vanligt til Samsø, som er en fantastisk smuk plet i Danmark. Pulsen falder og jeg er hjemme… Prøv det! Selv drømmer jeg også om, at se Ærø, som jeg aldrig har været på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Samsøe er også på min liste over steder i DK som jeg meget gerne vil hen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det på samme måde: Mere ferie i DK! Der er så mange lækre steder og naturområder i det ganske danske land, at man ikke altid behøver at rejse til de varme lande, hvis bare vejret arter sig herhjemme. Jeg var selv på Fanø i år for første gang, og wow! Jeg må minimum derned en gang om året nu. Møn har jeg dog aldrig været på, så jeg glæder mig til at læse mere om det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, man burde virkelig holde mere ferie i DK! Jeg var virkelig vild med Skagen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Møn er skøn. Min farfar kom derfra og jeg er opvokset i nærheden. Vi har været der en del somre med vores søn. Liselund er også et besøg værd. De har en hyggelig have og hovedhuset (jeg er lidt i tvivl om de kalder det et slot?) er også fint. Og ellers er en køretur rundt på Møn også en god ide i og med naturen er skøn. Også om efteråret.
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 pæne regnjakker