Intimate Britney show

I torsdags var jeg i Forum med min lillesøster… vi skulle se Britney Spears’ nye undertøjskollektion for CHANGE, og vi glædede os!! Britney var et kæmpe idol for os, da vi var teenagere. Min søster og jeg dansede sammen (latin og “showdans” – dengang også kaldet “MTV dans”, haha!). Vi dansede især i mange musicals og mange af disse optrædener var til nogle af Britneys sange. Selvom vi og Britney er blevet ældre, så er vi stadig fans! (vi synes i øvrigt, at denne sang, som de sluttede hele showet med i torsdags, burde have været et 40 gange så stort hit som det egentlig blev. Totalt undervurderet!). Showet var virkelig inspireret meget af Victoria’s Secrets shows; stort glamourøst hår, masser af make-up og glade modeller med både booty og bryster (mange af BH’erne går også helt op til en F-skål!). De tog det dog endda et skridt videre her i torsdags, og var endnu bedre til at have meget forskellige kropstyper. Der var nogle af de helt slanke modeller, men der var rigtig mange der havde langt flere former end man er vant til at se. Og hvor var det forfriskende! Pigers glade humør (de sendte konstant luftkys og hjerter ud til publikum) var virkelig også skønt at se på. Jeg girlcrusher i øvrigt på hende modellen som jeg har taget med hele 3 gange i collagen her (billede nr. 1, 3 og 4). Shit, hun var smuk. Meget, meget smuk! Og hun havde den skønneste udstråling! Aftenen bød på optrædener fra Ida Corr (hun kan godt nok synge live!), Joey Moe (ham fatter jeg så ikke lige hypen omkring…) og Christopher.
Undertøjet overraskede mig faktisk også positivt! Der var flere ting, hvor jeg tænkte at jeg lige blev nødt til at tage forbi en CHANGE-butik og nusse lidt på det. Jeg var mest vild med alt det røde undertøj som showet sluttede med til tonerne af “Till the world ends”. Det fortalte Britney selv også var hendes favoritdel af kollektionen. Jeg er helt vild med den røde BH på modellen på billedet nederst til højre. Jeg kan bare ikke finde den online? Denne synes jeg også er ret så fin. I kan købe kollektionen HER. Eneste to minusser ved aftenen var at Britney kun var på scenen max. 2 minutter af et show på 1,5 time og at vi blev nødt til at droppe drinks efter, da jeg havde feber.
Last thursday Britney Spears was in Copenhagen promoting her new underwear collection for CHANGE – and I attended the show together with my younger sister. Awesome seeing Brit again!

Jeg er SÅ misundelig på alle jer der var inde at se det! Min indre Britneyfan ville have elsket af se hende irl 😀
Showet ser super lækkert ud og jeg er kæmpe fan af både slanke og mere fyldige modeller – de ser alle pisse smukke ud! Det er også super cool af Britney at lave en linje af undertøj med formålet at få kvinder i alle aldre og størrelser til at føle sig lækre – hvor fedt er det lige! 😀
– Annawarrington.dk