Om at bryde tabu (i Magasinet Mor)

En af de mest fantastiske ting ved at have en blog er at man har et talerør der når ud til mange. Det giver muligheder for at tage emner op som lægger én på hjertet og som man måske kan rykke en smule ved (?). Som I helt sikkert nok har bemærket, så har jeg, siden jeg er blevet mor, været meget optaget af forventningerne og oplevelserne af hele denne sindsyge process. For nogen er den lyserøde, for andre er det et helvede – og så er der selvfølgelig alle dem midt i mellem som oplever perioder med det ene eller det andet. I ved efterhånden godt hvordan jeg har haft det (ellers kan I læse både dette og dette indlæg), og det har jeg mødt meget forskellige reaktioner på. Dem der har haft sværrest ved at forstå (og acceptere) mine følelser har helt klart været den ældre generation, men der har også været jævnalderende der har vist tegn på undren. Den manglende forståelse handler nok om, at det først her i vores generation er blevet mere okay at udtrykke ens følelser, og især når det ikke er positive eller ren lykke. Jeg ville da ønske at alle dem der kaster sig ud i at blive forældre oplever det som noget virkelig, virkelig dejligt, men jeg synes bare det er så vigtigt at dem der ikke gør, ikke føler sig forkerte og som dårligere mennesker. De sidstnævnte følelser har jeg uden tvivl følt mange gange. Derfor var jeg sådan cirka 3 sekunder om at takke ja til at dele mine tanker i Magasinet Mor, da de kontaktede mig for et par måneder siden. Hvis jeg kan få bare én kvinde med samme tanker/følelser, som jeg havde, til at forstå at det er okay. At hun ikke er en dårligere mor og at hun ikke har en eller anden følelsesmæssig brist, så har jeg opnået mere end jeg kunne ønske. I kan læse meget mere om hvordan jeg havde det, da jeg endelig stod med den positive test. Hvor forkert jeg følte mig og hvad jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig ingen jeg kastede mig ud i det hele. Magasinet Mor er gratis og I kan hente det i jeres lokale Babysam (det er smukke gravide Saseline der er på forsiden). Blogger Johanne fra Nutidensmor er også med i serien, hvor hun fortæller om at vælge planlagt kejsersnit, fordi hun var bange for at føde naturligt (også en ret spændende debat).
Har I læst det endnu?
Jeg har denne buksedragt fra ASOS på og mit Ottoman Hands armbånd.
Bella er i cardigan og body fra POMPde LUX og bukser fra H&M.
Vi leger med Lego Duplo dyr og klodser fra Design Letters her.
I’m in the newest issue of the Danish magazine “Magasinet Mor” (Magazine Mum) talking about breaking tabus when it comes to motherhood. If you live in Denmark then you can get a free copy at your nearest BabySam.

Hej Jeanett!
Er der et sted man kan læse den artikel online? Jeg har ikke lige en Baby Sam i nærheden 🙂
Tak fordi du tør bryde tabu og fordi du tør sætte ord på tingene. Jeg er ikke I tvivl om, at du allerede har hjulpet utroligt mange.
Mange hilsner fra en trofast læser