Y.A.S. red jacket

Pinseferie: Tips til Mallorca

Pinseferie: Tips til Mallorca

Min påskeferie til Hamborg og Frankfurt gik jo desværre i vasken, da dette skette, så nu tager vi altså revanche med en forlænget weekend til Palma på Mallorca. Vi har alle tre været i Spanien før, men ingen har været på Mallorca, så det er helt nyt territorium for os. Har I ikke nogle gode tips?

Vi skal være afsted fredag til tirsdag og jeg har booket den med Spies her. Jeg havde først slet ikke dem i tankerne, da jeg automatisk tænker pakkerejser på en eller to ugers længde, når jeg tænker Spies (eller lignende selskaber). Men jeg opdagede, at man sagtens kan booker rejser med egen ønsket længde (flyveturen er så meget andre selskaber i stedet… vi skal fx. flyve med Norwegian og der er ikke transfer med i rejsen). Jeg fik desuden virkelig god service og hjælp fra deres team, så ren ros herfra! Virkelig god oplevelse som gør, at jeg bestemt vil have dem i mine tanker næste gang.

Nå, nok ævle-ævle. Vi skal bo her med udsigt udover lystbådehavnen på et hotel, hvor der er pool og morgenmaden er inkluderet i prisen. Hotellet ligger i Palma by, så vi skulle gerne kunne komme nemt omkring. Jeg har hørt, at Palma er ret klapvognsvenlig? Jeg skal helt sikkert se den smukke katedral og så skal jeg spise tapas til det står ud af ørene på mig. Og selvfølgelig skylle det hele ned med sangria! Kom med jeres bedste tips! Helst ikke på den anden side af øen, fordi med kun fire dage, så tror jeg, at vi vil prioritere afslapning og hygge fremfor længere udflugter. Det må vi gemme til en anden gang. Jeg vil især rigtig gerne høre anbefalinger af gode, spanske (!) restauranter, hvor vi kan få noget god paella, tapas og andet spansk. Jeg frygter lidt, at med sådan en charter-ø, så er der også mange turistfælder, og dem vil jeg gerne undgå. Kan I også anbefale en god strand i nærheden? Jeg googlede det i går og hold nu op, hvor er der mange strande over alt. Jeg blev helt forpustet af at kigge!
Jeg glæder mig til, at læse jeres bud på hvad vi skal bruge de fire dage på <3

After not spending our Easter in Germany as planned (this happend) then I felt we needed a small vacation, so in the end of May we’re going to Palma, Mallorca. Do you guys have any tips, things we must see or great places to eat?

bloglovin

24 kommentarer

  • Maria Cecilie

    Jeg er misundelig. Kort og godt.
    Jeg ELSKER Mallorca – det er et af mine ultimative yndlingssteder at holde ferie.
    Dog er vi altid i Alcudia, men Palma er sikkert lige så lækkert!
    Vil glæde mig til en update om rejsen – og så ønsker jeg jer selvfølgelig en rigtig god tur!
    Du finder ikke bedre strande end der <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Vi var på mallorca sidste år ned svigerfamilien (charter und alles….) men i alcudia på den anden side af øen, derfor ingen tips herfra. Men jeg har ladet mig fortælle at Palma sagtens kan byde på bådse god shopping, kultur og mad, og at det er rigtig fin “storby ” jeg er selvsagt slet ikke misundelig – jeg er sikker på at danmark viser sig fra sin allerbedste side til den tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Hej hej.
    Kan måske hjælpe lidt her – kommer på Mallorca 4-5 gange om året:) Der er masser af gode spisesteder og gode shoppingsteder, ikke mindst! Lejer I en bil?

    Mad på Cappuccino er rigtig fint til prisen og fint til børn. Findes flere steder på ø’en. Puerto Portals er hyggeligt, men lidt overrandt. Men det bliver jo nok svært for jer at undgå andre turister helt… Gode butikker, mest med priser i den høje ende. Prøv evt Port Adriano i stedet, knap så mange mennesker. Se mere på linket, synes der er nogle gode tips…

    http://www.chrichri.dk/lifebeyond/travel/2015/04/insider-guide-mallorca/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tak! Nej jeg havde ikke planlagt at vi skulle leje bil. Måske en anden gang.
      Cappuccino er der flere der anbefaler. Hvilken type mad er det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det ligner meget klassisk cafemad – eller har de mere spanske ting også? Umiddelbart ser jeg mest pizza, clubsandwich osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zina

    Jeg er så vild med Mallorca – det er bare en perfekt kombination af storby og strand og behøver slet ikke være være englænder-kikset-turistet, selvom der er mange englændere!

    Jeg kan klart anbefale strandene i Palma Nova, som ligger ca. 10-15 væk fra Palma i bus, lige ud til stranden ligger Caféen/restaurenten Cappuchino (de er overalt på Mallorca), det synes jeg er lækkert (gode drinks om aftenen også i øvrigt)

    For at komme igennem hele byen/gågaden kan jeg anbefale at tage bussen bagom/forbi katedralen, op ad mod byen, køre forbi alt vandet og stå af når i begynder at se butikker, det er en fin tur ned gennem byen:-). Håber det giver mening, det er sgu svært at forklarer 🙂 Haha..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zina

    Ps. den første strand i Palma Nova er bedst (synes jeg), det er også der cappuchino ligger, der er 3 stks strande.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hvis I alligevel beslutter jer for at tage over på den anden side af øen, kan jeg varmt anbefale veterantoget 🙂 Det er oldgammelt (med bløde lædersofaer forrest) og kører helt stille og roligt igennem al den smukke natur. Så kan man spise en god frokost og tage toget tilbage igen – det er noget helt andet derovre 🙂 Vi boede i øvrigt også på Melia, sidst vi var på Mallorca. Morgenmaden er god, og spaen er lækker! De moderniserede værelser ud mod havnen er også RIGTIG flotte. I må have en dejlig tur – det fortjener I!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak Caroline, og fedt at høre at værelserne er fede!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    G L Æ D J E R!! Palma er en super fin by og også med små børn. Vi kørte til Andraxt og besøgte deres Galleri Asbæk, det er dansk ejet af familien Asbæk. Super fedt galleri, spændende lokation, børnerum med legetøj, tegnefilm og tegneting og så fik vi den lækreste frokost på hele ferien. Det tager ca 20-30 min fra Palma. Nyd ferien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    La Boveda i den gamle bydel tæt på havnen er atutentisk og altid fyldt med spaniere! Helt klart en stor anbefaling herfra. Husk og bestil bord 🙂
    Lige over for ligger Restaurant Neo Cultural, de laver fantastiske cocktails og har den skønneste risotto! Rigtig dejlig ferie til jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Vi lejede en bil og kørte til Porto Cristo. Stranden i Porto Cristo er fantastisk. Det er en super hyggelig by. På vejen slog vi et smut forbi et kloster. Jeg mener, at det hed “Santuari de Sant Salvador”. Det var virkelig nervepirrende at køre op til klosteret på de små veje. Man skal dog huske, at tage en kjole på, der dækker benene (det havde jeg glemt ;)) ellers kommer man ikke ind i klosteret 🙂 God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det lyder rigtig hyggeligt, men er det langt væk? Som skrevet i indlægget, vil vi helst ikke på dagsture denne gang, når vi kun har 4 dage. Men jeg skriver mig den bag øret til en anden gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Min venindes forældre har sommerhus på Mallorca, og hun er hernede 6 uger hver sommer. Hun sværger til tapasrestauranten ‘Tast’, der ligger i Palma by (ganske tæt på katedralen).
    Vi er faktisk hernede nu, og gik forbi restauranten i går – det ser vildt lækkert ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh tusind tusind tak!!! Den skal prøves! Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Mallorca er fuldstændig fantastisk og Palma er yderst smuk by med flot arkitektur og hyggelige gader – og god god shopping! Især sko shopping!!!! De har masser af små skobutikker til meget rimelige penge. Nogle ligner noget billigt bras, men det er muligt at finde nogle rigtig fine sko til ingen penge. Og så skal man ikke glemme at Mango og Zara er 30% billigere 😉 Og hvis du ikke allerede kender Kiko Cosmetics, så bør du helt sikkert kigge efter den også. Rigtig god makeup til rimelige priser. Jeg synes personligt deres neglelakker er bedre end Essie og langt billigere.

    Som en nævner, så er Tast en lækker tapas restaurant! Det er et must og en restaurant jeg besøger hver gang jeg er der (hver sommer). Jeg kan især anbefale deres patatas bravas, camembert og veal rochefort! Der ligger to Tast restauranter, men det er hip som hap hvad du vælger.

    http://www.tast.com/en/

    Derudover må I ikke snyde jer selv for at besøge restaurant Koa. Det er meget blandet menu kort, men fuldstændig fantastisk mad! Jeg er yderst begejstret for deres T-bone steak, patatas bravas og gourmet pizzaer!

    http://www.koapalma.com/es/

    Derudover bør I gå forbi Bar Hemingway, som ligger en fin lille gade med masser af andre barer og restauranter. Deres tapas kan bestemt også spises og så laver de super lækre drinks.
    Begge restauranter er i gåafstand fra jeres hotel – som iøvrigt ligger rigtig godt 🙂

    God rigtig god ferie 🙂 Jeg smutter selv derned i 9 dage i starten af juni. Kan slet ikke vente!Mallorca er fuldstændig fantastisk og Palma er yderst smuk by med flot arkitektur og hyggelige gader – og god god shopping! Især sko shopping!!!! De har masser af små skobutikker til meget rimelige penge. Nogle ligner noget billigt bras, men det er muligt at finde nogle rigtig fine sko til ingen penge. Og så skal man ikke glemme at Mango og Zara er 30% billigere 😉 Og hvis du ikke allerede kender Kiko Cosmetics, så bør du helt sikkert kigge efter den også. Rigtig god makeup til rimelige priser. Jeg synes personligt deres neglelakker er bedre end Essie og langt billigere.

    Som en nævner, så er Tast en lækker tapas restaurant! Det er et must og en restaurant jeg besøger hver gang jeg er der (hver sommer). Jeg kan især anbefale deres patatas bravas, camembert og veal rochefort! Der ligger to Tast restauranter, men det er hip som hap hvad du vælger.

    http://www.tast.com/en/

    Derudover må I ikke snyde jer selv for at besøge restaurant Koa. Det er meget blandet menu kort, men fuldstændig fantastisk mad! Jeg er yderst begejstret for deres T-bone steak, patatas bravas og gourmet pizzaer!

    http://www.koapalma.com/es/

    Derudover bør I gå forbi Bar Hemingway, som ligger en fin lille gade med masser af andre barer og restauranter. Deres tapas kan bestemt også spises og så laver de super lækre drinks.
    Begge restauranter er i gåafstand fra jeres hotel – som iøvrigt ligger rigtig godt 🙂

    God rigtig god ferie 🙂 Jeg smutter selv derned i 9 dage i starten af juni. Kan slet ikke vente!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Tusind tak, fantastiske tips! Og godt at høre at hotellet ligger godt! Det var vigtigt for mig at vi fandt noget centralt, så vi kunne gå rundt!
      Og god tur når du skal afsted!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kamille

    http://www.tabernadelaboveda.com/

    virkelig lækker tapas!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hej, håber at I havde en god tur. Nu fik jeg læst hele dit indlæg og alle kommentarerne. Jeg ved godt at det er for sent, men hvis du skal af sted igen, så er her en fin strandguide på dansk:

    http://www.mallorca-beaches.com/mallorcas_strande.htm

    Jeg kan specielt anbefale Es Caragol på sydkysten, men lidt sydvest for Palma er Cala Falco også rigtig hyggelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Y.A.S. red jacket