Regntøj med svaleprint

Projekt Nyt badeværelse

Projekt Nyt badeværelse

Da vi købte vores hus var jeg egentlig fint tilfreds med det overornedet. Alle rum er funktionelle og lyse. Køkkenet vil jeg gerne skifte indenfor 5-7 år, men øverst står dog vores store badeværelse. Den er meget 90er i sit udtryk (tænk hvide låger sammen med gulig lakeret træ… meget denne her stil) og flere af de indbyggede halogenlamper enten strejker on/off eller virker slet ikke. Det trænger til en update, men de penge der var lagt til side til det, da vi flyttede ind, blev ædt op af manglende møbler, maling og så meget andet kedeligt flyttehejs.

Projekt Nyt badeværelse

Jeg drømmer dog stadig om snart, at kunne få lave badeværelset om. Jeg vil have nogle forholdsvis store flise på væggene og gulv (i samme størrelse som dem på billedet med den fine dame på 😉 ), og selve badeværelseselementerne skal være ret enkle og hvide. Et badeværelse koster knaster at lave om, og derfor skulle det stilmæssigt gerne kunne holde mange år frem. Jeg kendte sparsomt til Ifö før jeg lavede indlægget her, men har nu opdaget, at de har rigtig mange smarte og flotte løsninger! Ifö er netop kommet med to nye serier: Ifö Sense og Ifö Option.

Ifö Sense er en serie med forskellige skabstyper som kan sammensættes efter behov og stil – og de alle kan leveres med push-open, som gør at de åbner helt bare ved et lille blødt skub. Personligt synes jeg helst, at alt skal være gemt væk på et badeværelse – lige fra toiletpapir (selvfølgelig ikke rullen i brug – haha!), håndklæder til make-up, bind og hårredskaber. Og Ifö Sense giver rigtig gode muligheder for at gemme alt væk, men hvor man nemt kan komme til det.
Ifö Option er jeg ret vild med! Serien indeholder forskellige typer af spejle og spejleskabe med indbygget LED lys. Og hvis der er noget der er vigtigt for os piger på et badeværelse, så er det da spejl og godt lys! Udover at være meget energibesparende, så fylder LED-pærer meget lidt og derfor har man kunne lave spejlene meget tynde, så de ikke fylder for meget i rummet.
I kan læse meget mere om de forskellige serier fra Iföifo.dk

Jeg er voldsomt inspireret efter at have gennemgået alle disse ting fra Ifö. Vi skal faktisk snart til møde i banken angående låneomlægning, så det kunne være at man skulle forhøre sig, om der kunne blive til et badeværelse. Lige nu virker mit nuværende i hvert fald endnu grimmere.
Er der nogle af jer (eller jeres forældre), som har prøvet at lave nyt badeværelse? Har I nogle gode tips eller råd, som man skal tage med? Jeg er meget ny og helt grøn på dette område.

Indlægget er sponsoreret af Ifö

Our house didn’t need a lot of renovation when we moved in, but I really don’t like what the master bathroom looks like (it’s very 90s style) so I would love to have a new one! Ifö makes the most elegante and classy (and very scandinavian looking) bathrooms!

bloglovin

11 kommentarer

  • Vi har gjort os nogle tanker i forbindelse med et (forhåbentligt) forestående huskøb. Indtil videre er vi enige om følgende:

    Fliser skal kun være på gulv og i vådområder. Det er visuelt mest vores stil, og det er også billigere end på alle vægge.
    Elementer skal være hvide og med skuffer. Sådan udnytter man bedst opbevaringspladsen – særligt hvis det er et smalt badeværelse.
    Fliserne skal være i en grålig farvetone, så man ikke kan se kalkrester og fnuller så let. Selvom hvide, sorte og creme fliser kan være rigtig flotte, så har de hver især et problem i forhold til rengøring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Vi har netop fået lavet badeværelse, og vi sparede en del ved at beholde gulvet som det var (terrazzo) og så nøjes med at få sat aflange hvide fliser op med sort fuge, og investere i en ny vask, skabe, toiletbræt og andet gejl. Jeg er så glad for det, og nyder at gå i bad hver dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det vigtigste (for mig) er at lyset er i siderne af spejlet, og ikke kommer ovenfra. Lys ovenfra gør ikke andet end at fremhæve poser og mørke ranger under øjnene, not pretty 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe jeg vil faktisk helst have et “ærligt” lys på badeværelset, fordi så kan man virkelig se hvor man skal fokusere make-uppen henne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Husk at få lavet op til flere stikkontakter! Nu kender jeg ikke størrelsen på rummet, men hvis I får en længere bordplade, så hav op til to, måske tre stikkontakter langs bordet. Det er så træls at stå og mangle stikkontakter 🙂 min far sagde altid at der ikke måtte være mere end halvanden meter mellem hver stikkontakt i køkkener og på badeværelser 🙂 en detalje der ofte bliver næsten overset, men rart at have med. God fornøjelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åhh rigtig godt tip – og mega vigtigt også!! Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Vi lavede badeværelse for godt et år siden – det var et ønske, men blev pludseligt akut, da der opstod en vandskade. Vores badeværelse er ikke så stort, så jeg tænkte meget funktionelt, f.eks. med spejlskab, som er en god måde at få mere opbevaring på og brusedøre, som kunne slås sammen og give mere plads. Vær opmærksom på, at mørke fliser i badeværelset kræver en del at holde pæne 🙂

    Og så er det bare vildt dejligt at få nyt badeværelse 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes at noget af det vigtigste ved et badeværelse er at håndklædet til at tørre hænder i er tydeligt adskilt fra dem man tørrer sig i efter bad. Det er så træls når man som gæst ikke ved om man skal tørre hænder i det ene eller det andet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Helt sikkert! Der foretrækker jeg dog personligt, at dem man går i bad med simpelthen er gemt væk – fx i et skab. Så det kun er håndklæder man tørrer hænder i som hænger til syne for andre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Glæd dig! 🙂 Det bliver så fedt med et nyt badeværelse. Vi har lige været igennem den helt store tur med istandsættelse at hus, og jeg er især glad for disse ting i vores nye badeværelse:
    – gulvvarme (så lækkert, især om vinteren)
    – masser af stikkontakter, også INDE i skabene (Det er bade meget pænere at el-tandbørsten og barbernaskinen kan ligge til opladning uden at man kan se dem.
    – integreret niche/hylde til shampoo mm i brusenichen (Det er bare så ærgerligt at skulle hænge en grim trådhylde op på de nye fine fliser)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Rigtig god tips, mange tak! Dog er gulvvarme ikke en mulighed her – desværre!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regntøj med svaleprint