Tip: Billig og behagelig sommerkjole

Tradition: Det japanske kirsebærtræ 2015

Tradition: Det japanske kirsebærtræ 2015Tradition: Det japanske kirsebærtræ 2015Kjole fra Popuopshop HER – sko fra Pom Pom HER
(hvad sker der for, at alle mærkerne starter med “Po”?)

I år var mit japanske kirsebærtræ lidt længere om at springe uden end sidste år. Til gengæld er der flere blomster på i år, og jeg glæder mig meget til det en dag er stort og helt lyserødt. Det bliver smukt! Hvis I ikke kan huske traditionen, som jeg startede sidste år, så kan jeg hurtigt genfortælle, at jeg hvert år vil tage et billede af Bella ved træet, når det blomstrer. Både pige og træ skulle gerne blive højere med årene 😉 (det er Bella i hvert fald blevet siden sidst. Prøv at sammenlign hvor langt hun er fra den grønne snor sidste år og så nu).

Sidste år var det en meget lille baby-agtig pige, som stadig stod noget usikker på benene. I kan se billederne her. Jeg kan huske, at hver gang jeg satte hende, og gik væk for at tage billeder, der satte hun sig ned og begyndte at kravle over imod mig. Hun kunne godt gå, men brød sig ikke om det ujævne terræn (aka vores græsplæne). I år var det en frækkert, som havde mest travlt med at spise flødebolle og vise mig den fine “tiger” på hendes mave (hun ELSKER den kjole).

Hvad skal I bruge fridagen i dag på? Jeg skal have lavet en praktiske ting på huset, da der kommer vurderingsmand på mandag. Vi håber, at det er steget i værdi, så der kan frigives lidt moneyz til udestue og måske badeværelse. Velkommen til voksenlivet! Og nårh jo, så har jeg også lige en deadline i morgen på min klumme til Ugeavisen. Den må jeg hellere få kigget på også. I aften skal jeg grille lækker lam, spise god salat og ellers slappe af inden jeg i morgen skal til pale ale festival her i Odense (kører fra i dag og til søndag i Vintapperstrædet). Er der andre af jer der skal forbi det?

Last year I planted a sakura tree in our garden and also started a new tradition: every year I’m going to take pictures of my daughter Bella under it. Then we can see how both her and the tree are growning year after year. You can see the pictures from last year here.

bloglovin

6 kommentarer

  • Rigtig fin tradition og kirsebærtræer er SÅ fine. Måske jeg skulle tilføje et til vores have 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, de er så smukke! Glæder mig til at det bliver endnu større 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Lille B er simpelthen så sød med hestehale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Man kan til gengæld se at da blomsterne er sprunget senere ud i år, er hækket også det mere grøn end sidste år :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Helt bestemt! Og det gør næsten billederne bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Billig og behagelig sommerkjole