Appesize: sunde snacks + konkurrence

Klumme fra Ugeavisen: Tips om rabatkoder

Klumme fra Uge Avisen: Tips om rabatkoderKlumme i Ugeavisen Odense uge 21, 2015

Som lovet er her min første klumme for Ugeavisen Odense. Da jeg, et par dage før deadline, sad og skulle skrive den, da var jeg pludselig tom for ideer og synes derfor ikke, at den blev helt skarp. Indrømmet, så kæmpede jeg lidt med den. Men til næste gang har jeg allerede skrevet flere ideer og potentielle emner ned, så jeg håber, at jeg kun bliver bedre for hver gang. Der går cirka 4 uger mellem jeg er i. Næste gang i er i slutningen af juni.

Jeg synes, det er ret sjovt, at jeg, som normalt skriver om tøj og opfordrer til merforbrug, skal skrive klumme om , hvordan man sparer. Jeg opdager dog gode moder, man kan redde lidt af lommepengene på, når jeg flår dankortet gennem den virtuelle betalingsterminal (onlineshopping er min klare favorit. Jeg “går” fra shop til shop iført trusser og t-shirt, imens jeg sipper rødvin. What’s not to like?).

Hvis vi skal blive i den virtuelle verden, så vil jeg dele en meget populær ting, som kan gøre shoppebudgettet mindre: rabatkoder! I blogsfæren er rabatkoder voldsomt udbredt, og når de største webshops frigiver nye, så kammer hele blogland over. Nogle rabatkoder er dårligere end andre, da de kommer med restriktioner i form af minimumsforbrug og mærker, de ikke gælder til. Andre shops har fattet, at det bare burde gælde til det hele. Jeg plejer at gemme links på ting, som jeg er blevet lun på. Hos nogle webshops har de deres egne “ønskelister”, hvor man kan gemme potentielle køb, hvilket er ret smart (både for mig og dem). I stedet for at købe, når man falder over en fin kjole eller skjorte, så kan man gemme den og vente på, at webshoppen starter udsalg eller frigiver en rabatkode. Det gør de fleste webshops regelmæssigt.

Og hvordan finder man så frem til rabatkoderne? Er man fast læser af blogs, som skriver om mode, så kan man næsten ikke undgå at falde over dem. Er bloglæser-mødommen stadig ikke taget, så kan man google sig til de fleste rabatkoder. Skriv navnet du søger en rabatkoden til, og tilføj “discountcode” eller “promocode”. Vil du gerne undgå at skulle sidde og kigge igennem rabatkoder fra år tilbage, så kan man prøve at tilføje måned og årstal. Det er oftest meget store webshops, der gør sig i rabatkoder, men ellers er et andet tip at følge ens favoritshop på de sociale medier. Det er oftest her, de selv spreder koderne.

Nogle gange kan kjole godt vente to uger, hvis det betyder, at man får 20 procent af originalprisen. Og 20 procent sparet er 20 procent tjent (selv om min bankrådgiver virkelig ikke opfatter det sådan).

Hvordan har I det med rabatkoder? Er det noget I gør brug af og bliver fristet af? Måske ligefrem jagter til tider? Eller er det aldrig noget I  bruger?

My first column in the local paper “Ugeavisen”. This one is about discount codes from my favorite webshops and how you find them.

bloglovin

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Appesize: sunde snacks + konkurrence