Sommerferie på Samos: har I gode tips?

I mens jeg arbejder på at blive færdig med min guide til Mallorca, så har jeg netop booket vores sommerferie på Samos. Vi er enige om kun at tage en uge denne gang, da vi lige har været afsted. Desuden følte vi os lidt fjollede, da vi sidste år sad næsten tre uger i Italien mens sommeren faktisk var endnu bedre herhjemme (der er bl.a. Guide til Rom med barn lige HER). Så vil vi hellere rejse igen til efteråret. Desuden har vi flere bryllupper, barnedåb, polteraben, sommerfester mm, så det er faktisk begrænset hvornår vi har tid til at nappe to uger i streg.
Jeg havde lyst til noget græsk i år! Der har vi ikke været siden vi var i Athen i 2008 (dengang boede vi på dette hotel), og jeg har faktisk aldrig været på nogle af øerne (Tim har været på Kreta). Derfor har jeg netop booket en uge på dette hotel på øen Samos. Sommerferie på Samos – det lyder så dejligt! Jeg kender intet til øen (andet end alle de billeder jeg har googlet), så I må meget gerne tippe, hvis I har været der før. Vi skal bo i Pythagorion i lejligheder lige ved stranden, der er eget køkken, flere pools, legeplads, havudsigt fra vores værelse og morgenmad inkluderet. Perfekte forhold til en afslappende ferie med barn.
Hvor skal I hen på sommerferie?
I’ve just booked our summer vacation: we’re going to Samos, Greece for one week in July. Have you been there?

Samos er skønt, dog kan det godt mærkes, at det er et af de første rigtige charter-destinationer. Heldigvis er det autentiske græske ikke så svært at finde. Der ligger nogle lækre restauranter, hvis man går ned af sidegaderne til hovedgaden (kan især anbefale at bestille lam i den lille gårdhave, der ligger på en sidegade på venstre side af hovedgaden, hvis man kommer fra havnen). En gåtur til toppen af “bjerget” for at se klosteret og viadukten, er også fin og har en rigtig god udsigt. At købe en pythagoras kop er også et must, den mand kunne virkelig regne ting ud! Det eneste man skal holde sig fra er at spise fisk på restauranterne ved havnen (i det hele taget ville jeg nøjes med drinks og is på havnen). Havnen er smuk, men meget turistet, og alle de vilde katte render også i køkkenerne..
Rigtig god tur!