“Hvornår skal Bella have en lillesøster?”

Det er ikke tit jeg får spørgsmålet herinde på bloggen, det kommer faktisk oftere fra bekendte, kollegaer, venner osv. “Skal Bella ikke snart være storesøster?”. Nej, det skal hun ikke. Jeg skrev dette indlæg sidste år og det er, stadig den dag i dag, et af bloggens mest læste nogensinde. Og jeg holder stadig fast i, at det er sådan jeg har det. Jeg har ikke lyst til at få flere børn og, heldigvis, har Tim det på samme måde. Hvor ville det være en forfærdelig situation, hvis den ene af os rigtig gerne ville, men den anden slet ikke havde lyst. Det må være hjertenskærende at løse så store modstridende ønsker i et parforhold.

Men… og der er et “men”. Der er nu sket et lille skred i vores omgangskreds. Flere har haft det som os; de havde et og ønskede ikke mere end det, og det var folk forholdvis sikre på. Men livet byder på udfordringer og kaster nogle gange ting efter én, som gør at man får det anderledes. Flere af disse par har nu skiftet holdninger, og der derfor både prøves og er nu også en baby på vej hos nogle. En lillebror eller søster. Og alle disse holdningsskift påvirker mig faktisk en del. Jeg havde stadig ikke lyst til flere børn. Jeg har heller ikke lyst til at være gravid, til at føde (I kan selv læse om min 51 timers lange fødsel her), til at amme, til at være på barsel eller til de første 8-10 måneder. Men jeg har taget mig selv i flere gange at stille spørgsmålstegn ved, om vores valg er det rette valg for Bella? Søskende kan være den største gave, men omvendt kender jeg flere som intet forhold har til deres søskende (eller endnu værre: har et virkelig dårligt, opslidende forhold). Min søster er guld værd, men omvendt har jeg ingen kontakt til min lillebror. Og Tim ser sin lillebror et par gange om året, så vi kender begge til søskendeforhold, som både kan være tætte og ikke-eksisterende. Jeg tror også, at det kan lære hende om at dele med andre og at det ville være fedt for hende at have en på hendes egen alder i huset. Et andet barn, som man kan dele andre ting med end man gør med sine forældre. Der er utrolig mange fine fordele ved at have søskende. Omvendt er jeg også helt sikker på, at mange af disse kvaliteter kan læres uden at man har søskende. Hvis ikke, så ville alle enebørn jo rende rundt i samfundet og utilpasset huleboere og det er jo ikke tilfældet 😉

Vi har snakket meget frem og tilbage, og det er ikke fordi vi egentlig seriøst har snakket om flere. Jeg synes bare, at det er rart at vende disse tanker med hinanden. Vi er dog også ret hurtigt kommet frem til, at en søster eller bror til Bella er det eneste der gør at vi et kort sekund flakker med hensyn til vores beslutning. Og vi er mere end enige om, at det simpelthen ikke må være den eneste grund til at få flere børn: for at føde statister til Bellas liv. Vi skal have lyst til barnet og til (det meste af) rejsen det kræver for at nå dertil. Og det har vi slet, slet ikke. Om vi får en hjerneblødning om 5 år, dét aner jeg ikke, men det tror jeg ikke. Da jeg i starten sagde til folk, at jeg nok ikke ville have flere, der fik jeg altid standard sætningen “Det siger du nu, men når hun er blevet 1 år, så begynder du at blive skruk”. Da Bella så var 1 år og jeg stadig havde det på samme måde, da blev det til, at jeg ville blive skruk, når hun var blevet 2 år. I næste måned er hun 2,5 år og jeg har stadig ikke lyst, men mange har bare svært ved at håndtere andre som gør mod strømmen eller som ikke er som gennemsnittet. Eller ved hvad der er passende at sige til folk 😉 Det er godt nok tit, at jeg har fået “Ej det er da synd for Bella”, når vi har nævnt at vi ikke ville have flere. Hvorfor er det, at det er okay at sige til mig? Hvis jeg sagde til en kvinden der ventede nr. 4, “Ej hvor er det synd for de andre tre”, så ville jeg blive lynchet offentligt. Jeg synes, at den kommentar til mig er mindst lige så uforskammet, og jeg ville ønske folk tænkte lidt mere over hvad man siger, når det kommer til så følsomt et emne, som dette.

Er I nogen, som har valgt at få et enkelt barn, som har oplevet at I tvivlede på jeres beslutning, når vennerne fik nr. 2 og 3?

Many keep asking me when Bella’s having a baby brother or sister. Well, I don’t think that’s ever gonna happen. We just don’t have the wish for any more children. I don’t know if we’re gonna change our minds in 5 years time, but we don’t think we will. I hated being pregnant, I had a long birth (here) and I was super lonely while I was on maternity leave for 1 year.