Bellas værelse – og mine tanker bag indretningen

Jeg var faktisk i vildrede omkring Bellas værelse i lang tid. Det var også derfor det trak ud med hensyn til at få det helt færdigt. Dog var jeg ret sikker på, at jeg gerne ville have, at hun skulle have et læsehjørne og det er endt ud sådan her. Enkelt, med bøgerne og en rigtig behagelig sideplads i form af hendes OK Design stol.
Stol fra OK Design HER – Lammeskind fra IKEA – Hylde fra IKEA
Cirka midt i værelset står dette bord med tilhørende stole. Stedet fungerer lidt som samling for hele rummet – det er stedet man kan sidde flere små veninder og snakke sammen. Bella sidder her også og tegner, serverer mad fra sit legekøkken for bamserne og læser i bøger. Der skal lige købes en stol mere, så der er plads til endnu en legekammerat for bordenden.
Bord og stole fra IKEA – Lyserøde klodser fra Design Letters HER – Girafbamser købt i Odense Zoo
Hendes legekøkken fra IKEA startede egentlig ud nedenunder i vores køkken. Tanken var, at så kunne Bella lave mad “sammen” med den af os, som lavede aftensmad. Sådan gik det også i rigtig lang tid, men de sidste par måneder har hun været ret uinteresseret i det. Det eneste som hun syntes var sjovt, var at tømme kurven fra RICE for alt legemaden og derefter var hun væk igen. Samtidig var der et tomt hjørne på hendes værelse (som er ret stort), og en eftermiddag røg det pludselig derop. Og nu er hendes interesse for køkkenet blusset helt op igen! Køkkenet står sammen med hendes kridttavle (se de næste billeder herunder) og hjørnet er tænkt lidt som et område, hvor man leger sig ind i roller (kok, kunstner osv).
Legekøkken fra IKEA – Legemad fra IKEA og Hape HER – Kurv fra RICE HER
Lige ved siden af køkkenet (det står til højre for tavlen) står hendes kridttavle fra IKEA. Et køb, som jeg ikke havde forudset ville blive SÅ populært, som det er blevet. Den kan anbefales, især fordi prisen er næsten ikke-eksisterende (149 kr, gav jeg). For at pynte hjørnet lidt, så har jeg hængt nogle pompom’er fra Søstrene Grene op (disse her ligner næsten 100%), som jeg oprindeligt brugte som pynt til hendes 1 års fødselsdag (den er der indlæg om her). Ved siden af tavlen står en kurv med LEGO samt spil og puslespil ved siden af.
Tavle fra IKEA – PomPom’er fra Søstrene Grene (lignede HER og HER) – Glitterkurv fra H&M Home
Bella sover stadig i sin tremmeseng fra IKEA, men jeg har overvejet, om hun snart skal over i en “rigtig” seng. Hvornår lavede jer med børn skiftet fra tremmeseng til en større seng? Nå, men hjørnet her skal selvfølgelig været hyggeligt, så der er blevet pyntet med flagranke (kan desværre ikke huske, hvor den er fra, men denne her minder om) og skrevet hendes navn på væggen med bogstaverne fra Design Letters. Rigtig meget af hendes sengetøj er fra Hollys (god kvalitet og holdbarhed), og lige denne dag matchede det fint til hendes imponerende samling af bObles. Der står også lidt bObles nede i stuen, men da det fylder så meget, og da hun er mere og mere på sit værelse, så har jeg flyttet en del af det herop. Hun bruger det stadig rigtig, rigtig meget, men det er sjovt at se, at “favoritten” skifter. Lige nu er det krokodillen og den store myresluger, som har en renæssance.
Seng fra IKEA – Pink bogstaver fra Design Letters HER – Sengetøj fra Hollys HER – bObles legegulv HER – bObles kylling HER – bObles donut HER
bObles skildpadde HER – bObles krokodille HER – bObles ælling HER
Midt i rummet – overfor væggen, hvor hendes seng er – står hendes smukke tipi fra Serendipity, kommode med tøj (det meste tøj er dog nede på badeværelset ved puslebordet) og en lille fin knagerække. Tipien er hendes “helle” og bliver brugt til både hygge, leg og flugt (sidstnævnte er, når hun ikke vil i seng). Der er fyldt med puder derinde, men jeg mangler stadig lige en form for gulv. Jeg har kigget på små runde madrasser, men jeg overvejer også dette her. Væggen her er malet lyserød og grunden til at ikke hele rummet har den farve er, at jeg synes det ville blive FOR sukkersødt. Så denne væg er lyserød, mens de andre er hvide (minus hendes “hule” – se de næste billeder).
Træhund fra BRIO – Træbil fra COS – Pindsvin fra Sebra HER – Kaninlampe fra Heico HER – Kommode fra IKEA
Tipi fra Serendipity HER – Hundepude købt i Plantorama – Knagerække fra IKEA
Prikken over i’et, er uden tvivl dette indhak på værelset. Jeg havde ladet det være lyseblå, fra den lille dreng som boede der før Bella. Det skaber en god hyggelig stemning og leder tankerne hen mod både Frozen og en nattehimmel (jeg overvejer at finde nogle pæne stjerner, som man kan sætte op derinde). Jeg har ikke gjort så meget ved rummet andet end at lægge en madrasse derinde (en foldemadrasse ala den her) og så de fleste af hendes bamser. Der er så hyggeligt og vi ligger tit og læser bøger derinde (og hvis I følger med på min Snap missjeanett så har I også set, at jeg tit bliver forvist derind til, når hun leger). Når hun bliver ældre, så tænker jeg, at hun kunne have seng derinde, så resten af rummet er “frit” til eventuel sofa, skrivebord osv.
Foldemadrasse fra ILVA (lignede fra KlipKlap HER) – Wheely Bug mus HER
Hvad siger I til værelset? Det er meget piget og lyserødt, men hun er en pige og hun opsøger selv alt med prinsesser, kjoler og glitter, så det passer til hende. Jeg er personligt ikke selv til meget “anonyme” børneværelser, og som barn elskede jeg selv alt der var pink og lyserødt. Jeg har dog prøvet at holde de fleste møbler lyse, så det hele ikke bliver for “tungt”. Værelset er ret stort – jeg vil skyde på, at det er en 18-20 kvm, så der er godt med plads.
Det er iøvrigt også vigtigt for mig, at det er et værelse, som Bella kan være på. Med det mener jeg, at der skal ikke være små nipsting, som hun ikke må røre ved eller som nemt går i stykker. Som I kan se, så er det fx. hendes eget legetøj, som jeg har “pyntet med” på hendes kommode. Hun river alle tre ting ned derfra ofte – og det må hun gerne!
It’s finally done – my daughters room! There’s room for reading, playing, sleeping and relaxing.

Hold da op, hvor er det altså bare fint!
Jeg har ikke selv børn, men jeg synes alligevel, det var rigtig spændende at høre dine tanker bag indretningen – så tak for et rigtig godt indlæg! 🙂