Mit fine Odense: Riceteria

Om uheld, fortrydelsespille og graviditet

Om uheld, fortrydelsespille og graviditet

Jeg tog en graviditetstest i dag. Vi havde et uheld i sidste måned, lige oven i min ægløsning (selvfølgelig) og jeg har haft det underligt på flere måder de sidste par dage. Det kan selvfølgelig bare være noget sygdom, som lurer, men you never know. Jeg har godt nok også haft en helt almindelig mens efter vores uheld, men nu kender jeg to, som havde helt normal mens de første 2-3 måneder af deres graviditet, så jeg kunne mærke, at det faktum, at den var kommet (endda rettidigt), ikke helt gav mig 100% ro. En test måtte der til, så imens jeg stod og lagde make-up (jeg sidder på i toget på vej til middag med ASOS), så sendte jeg Tim i Fakta efter en test.

Vi har været sammen i over 13 år og vi har på den tid haft to uheld. To! Hvoraf dette er det ene. Sidste gang var jeg 20 eller 21, og vi var ikke i nærheden af at tænke på børn (dengang vidste jeg faktisk slet ikke, om jeg ville have nogen). Derfor tog jeg en fortrydelsespille. Noget som jeg faktisk var utrolig flov over, da jeg følte at jeg ikke havde styr på mit shit. Selvom det bare var en lille fortrydelsespille. Jeg har altid gået utrolig meget op i prævention og i at beskytte mig selv. I øvrigt fik jeg det også voldsomt skidt af den pille, så det er virkelig noget man skal være varsom med og kun bruge i nødstilfælde – ikke som prævention.

Inden jeg tog testen i dag, nåede jeg faktisk at tænke, at det kunne sgu da egentlig være meget hyggeligt med en baby mere. Der er det vildeste babyboom i omgangskredsen lige nu, så jeg ville have 3-4 veninder/bekendte at hygge mig på barsel med. Sidste gang havde jeg nul. 0. Zero. Rimelig nice opgradering! Bella ville også blive en helt fantastisk storesøster, uden tvivl og min søster plager om flere niecer eller nevøer (hun synes, at vi har lavet den første så godt ;)).

Men efter jeg havde tisset på den kendte plastikpind, så satte panikken ind. “nejnejnejnej” gik jeg og messede for mig selv på badeværelset, imens jeg gik frem og tilbage, frem og tilbage. Der stod på pakken, at man skulle vente 5 minutter før resultatet var klar. Midtvejs kigger jeg ned og en skygge lægger sig som en streg på den side, som siger om der en kage i ovnen (det rum til højre) og jeg kigger straks væk. “Shit”, når jeg at tænke. “Fuck, noget lort”. Og slutter af med et “Det sker bare ikke”. Lige der var jeg slet ikke i tvivl om, hvor lidt jeg har lyst til det igen. Det var a moment of truth. Omvendt vidste jeg også, at er jeg gravid, så skal jeg ikke have en abort. Det ville jeg ikke kunne efter at jeg har set hvad det kan blive til (Bella).

Negativ. Den er freaking negativ.

Og jeg er lettet. Andre ville have givet deres højre arm for en positiv test. Det ved jeg godt. Men jeg kunne mærke hvordan det vendte sig helt ned i min maven, da jeg troede den var positiv. Jeg har ikke lyst til det igen og jeg aner ikke om jeg får igen. Men lige nu er jeg glad og lettet. Og vil nyde alle venindernes kommende babyer. Dem glæder jeg mig til.

39 kommentarer

  • Charlotte

    Det er SÅ meget sejere at erkende, at man ikke har lyst til et barn (mere), end at få et uden at have lyst! Der er for mange mennesker derude, som tydeligvis ikke har tid/overskud (hvad ved jeg) til at have et barn 🙂 Sådan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tal Charlotte. Lige meget hvad folk ønsker, så synes jeg bare det er vigtigt at de følger deres mavefornemmelse

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Wow.. Stærkt indlæg! Synes ikke der er så meget andet at sige end <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Jeanett. Bare lige for en sikkerheds skyld (du har nok styr på det allerede). Som tommelfingerregel kan man først være sikker på resultatet af en graviditetstest tre uger efter ubeskyttet sex – så afhængig af, hvorrnår i sidste måned uheldet var, så skal du måske tage en til, for en sikkerheds skyld 🙂 Alt det bedste til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er 5 uger nu 😉 Men tak for at skrive det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Heldigt for dig, nu når du ikke ønsker at blive gravid!
    Må man spørge om, hvilken form for prævention I bruger, nu hvor du alligevel var så nervøs trods de menstruation kom rettidig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Vi bruger kondom. Jeg kan ikke tåle p-piller, minipiller mm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi havde også sådan en der… Selvom jeg endda tager p-piller så tager jeg ikke nogen chancer. Det er trods alt ikke 100% beskyttelse. Jeg gennemgik vidst nogenlunde det samme som du gjorde kan jeg fornemme 😀 Til gengæld blev jeg mega skruk for et par uger siden da en veninde annoncerede hun skulle være mor.. Så tænkte jeg EEJ det ku være så hyggeligt. Jaja men alt det andet der følger med, både det gode og dårlige gider jeg egentlig ikke igennem en gang mere. Så det blev ved tanken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg indrømmer også gerne, at det sætter nogle tanker igang, at halvdelen af omgangskreds skal have børn til næste år. Men med vores egen oplevelse her, så fandt jeg alligevel også ud af, at jeg egentlig ikke har lyst – helt inderst inde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    Hej Jeanett
    Hvis du har set bare en svag skygge på testen, så ville jeg tjekke igen om nogle uger – bare for en sikkerheds skyld. Min seneste graviditet kunne først kun ses som en meget svag skygge, og blev først tydelig omkring uge 8-9. Nogle siger, at bare der er en skygge, så er den positiv…. Håber ikke for dig, at du får en ubehagelig overraskelse. Krydser fingre for dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Yes, sådan gjorde min også første gang. Der var en meget, meget svag streg dengang. Men i dag var det en skygge fra noget andet (altså en rigtig skygge). Jeg er slet ikke i tvivl om at den var negativ i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Teresa

      Åh, det var godt! Det ville dæleme være en ubehagelig overraskelse at få senere, hvis det viste sig at den alligevel var positiv, og man helst vil have den negativ. Det er jo ikke en lille ting, det handler om

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej det er det virkelig ikke! Altså, så gør vi det bare, hvis det nu var sådan, men vi vil helst ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Har du overvejret at få en spiral? Personligt har jeg kun godt at sige om en sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej aldrig. Kender alt for mange der er blevet gravide med sådan en og synes heller ikke om konceptet. Jeg er fint tilfreds med som det er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madsen

      Er de blevet gravide med kobber eller hormonspiral? Skal have sat en kobber op i næste uge. Har to små børn og vil gerne lige vente lidt med en treer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Begge dele 🙂 Det er en blanding.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er den type beskyttelse, som jeg kender flest der er blevet gravide på. Dernæst er det p-piller

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Virkelig? Det giver umiddelbart ikke mening, ift. at hormonspiral er det mest effektive præventionsmiddel (udover en decideret sterilisering). Men vild bekendtskabskreds, hvis det seriøst passer 😮

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Den er også ret sikker i sig selv, men det er ikke kalkuleret med, at der er en menneskelig faktor i form af om den er sat op rigtigt 😉 den ene jeg kender, der faldt den ud uden hun havde opdaget det

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Aha, så forstår jeg bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Ellers vil jeg altså virkelig anbefale hormonspiral!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg må indrømme, at jeg ikke tør, når jeg kender så mange, hvor de er blevet gravide. Desuden bryder jeg mig heller ikke om selve tanken det fungerer på. Vil helst undgå at putte ekstra hormoner i min krop.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altså et vildt modigt indlæg at udgive! Især i dagens samfund, knald for Danmark, hvor børn gerne skal skydes ud med 110 i timen. Ærligt og godt indlæg!

    – Sara // http://www.sara-siger.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Sara! Ja, for det hele skal helst handle om, at man står og hepper på den positive test 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    For mig var det meget grænseoverskridende at læse. Jeg ved godt, at vi alle er forskellige, men hvor er privatlivets grænse? Jeg synes kun det hører til i soveværelset, at i har haft et uheld for 5 uger siden – mens du havde ægløsning, at det endda er 2. gang, du har prøvet det, og at jeg i kommentarfeltet kan læse at din kæreste og dig bruger kondom, samt at der er et billede af en pind du har tisset på. Muligvis er det bare mig der er sart, men jeg er ret interesset i at høre, hvorfor du ligger det på nettet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Fordi jeg havde lyst. Og fordi jeg selv ville synes det var et interessant indlæg at læse, hvis det havde ligget hos en anden blogger. Det er typisk sådan at jeg vurderer om et blog skal på bloggen – ville jeg selv læse det? Og det ville jeg.

      Det er helt okay, at du ikke er vild med det. Vi er forskellige. Men ikke destomindre var i går den vildeste trafikmæssigt på min blog – nogensinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Jeg er faktisk helt enig med dig Line. Kan normalt godt lide personlige indlæg, men synes måske det blev lidt for detaljeret og følte mest af alt bare at være blevet inviteret med ind i dobbeltsengen. Jeg tænker bare at det var lidt unødvendigt, og at du sagtens kunne have skabt en god og personlig debat uden at dele så meget af dit privatliv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Og du er helt i din gode ret til din mening, men jeg ville ikke have gjort det anderledes 🙂 Det er jo min blog, så det må primært hanker om hvorvidt mine egne grænser bliver overskredet eller ej. Og det gjorde de ikke.

      Desuden kan jeg slet ikke følge det med at være “inviteret med i dobbeltsengen”. Der er jo ingen beskrivelse af hændelser eller detaljer af nogen art.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Min første tanke var også, at det var et meget privat emne, men efter at have tænkt nærmere over det synes jeg egentlig det var befriende ærligt.

      Hvis det er så grænseoverskridende for jer, hvorfor klikker I så ikke væk? Hvis man synes indlægget i sig selv går over ens grænser, så forstår jeg slet ikke, at man fortsætter til kommentarfeltet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak, dejligt at du fandt det befriende!

      Og jeg er helt enig med dig i alt det andet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rosa

      Om du er sart, ved jeg ikke – men det virker da som unødvendig selvtortur og en kende dumt at du læser HELE indlægget og kommentarsporene, når du finder indlæggets billede grænseoverskridende og indlæggets titel tydeligt lægger op til indholdet – og herefter klager du over at det er grænseoverskridende læsning? Fjollet

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea D.

    Tak for et udfordrende indlæg! Kan se på kommentarerne at det provokerer nogle meget… Jeg må sige at jeg ikke selv kunne dele noget så privat på internettet men hatten af for at du tør 😉 Sejt at du ikke straks tænker abort som en mulighed, på trods af at I ikke har planer/ønske om et barn mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Abort ville jeg personligt have svært ved, efter at vi har fået Bella og derfor ved hvad det “blive til”. Men omvendt synes jeg man skal gøre det, som er rigtigt for en selv. Jeg ser ikke ned på folk, som har fået en abort. Jeg gør nok lidt, hvis de bruger det som prævention og har gjort det 10 gange, fordi de ikke gider at beskytte sig ordentligt, men ellers gør jeg ikke. Jeg har to veninder, som har fået en, fordi de var alt alt for unge og det har jeg stor respekt for. Jeg ville selv have fået en abort, hvis jeg havde været gravid som 16-årig (fx) uden tvivl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har to børn, og skal ikke have flere. Men jeg tager mig selv i at blive skruk for vildt nogle gange. Men tror ærligt talt også jeg ville få det vildeste angst anfald hvis jeg lige pludselig stod med en positiv test.

    At have to børn er hårdt men også meget givende. Men jeg forstår dæleme godt at man stopper ved nr 1, for det er bare hårdt, og mange ting bliver meget sværere og dyrere når man har to børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak for din kommentar! Det er virkelig fedt at høre, at en som har flere børn, godt kan forstå den følelse man står med i det øjeblik. Det er nemlig pisse hårdt og man må jo prioritere her i livet. Man kan ikke få det hele og, selvom det måske lyder hårdt, så er der andre ting vi hellere vil end at få mange børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du kan tro jeg forstår. Tror egentlig de fleste forstår, måske ikke hele tiden, men til tider. For det er sgu hårdt.

      Især det med at starte forfra. Nu var alting lige blevet så nemt. Især i fht at rejse. Vi står og skal en måned til Thailand i januar og må indrømme at jeg havde helt glemt hvor kompliceret det er at rejse med en baby. Der er jo så mange flere ting at huske på. Vi var i vietnam med min store pige før den lille kom, og det var jo bare så nemt. Så selvom jeg elsker min lille pige over alt på jorden og er glad for vi fik hende, så kan jeg da godt tage mig selv i at tænke, hvor ville det dog ha været nemmere hvis vi bare havde den store.

      Og så er der jo også hele den arbejdsmæssige situation. At få tingene til at hænge sammen, især hvis man som os ikke har ret meget familiært netværk at trække på.

      Puh det blev en længere smøre, men min pointe var egentlig at jeg forstår dig til fulde :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det er også noget af det vi har snakket om, når vi har snakket om at få flere: at vi begge simpelthen ikke kan overskue “at starte forfra”. Vi føler endelig vi er kommet ud af det der mega lange hårde træk, og det virker decideret dumt for at at starte forfra.

      Jeg synes, at det var ret nemt at rejse da Bella var 6-10 måneder. Da hun var stor nok til at kunne få mos, stadig sov et par lure om dagen, men før hun begyndte at gå. Men hun er også nemmere nu, fordi hun kan underholdes og er sjov. Dog skal man tænke en del mere i børnevenlige aktiviteter end man skulle da hun var helt lille.

      Ja, det har I samme situation som os. Vi har jo ingen hjælp fra familie i hverdagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit fine Odense: Riceteria