Vi holder jul alene igen i år

Hele outfittet HER (og jeg sælger min kjole HER)
Sidste år skrev jeg dette indlæg, hvor jeg talte om, at vi havde besluttet at holde julen “alene” – bare os tre. Som I måske husker (hvis I læste med herinde sidste år), så gik det virkelig godt og jeg var utrolig glad for vores beslutning. Juleaften var utrolig hyggelig, dejligt afslappende og alt foregik i vores tempo. Var der noget, som vi enten ikke gad eller bare ville gøre anderledes – så gjorde vi det. Vi har det fx begge sådan, at efter den store middag, så kan vi ikke spise mere. På trods af at jeg virkelig godt kan lide risalamande, så pligtspiser jeg den altid lidt, fordi jeg er egentlig ved at kaste op af mad. Derfor gemte vi den sidste år og spiste den først efter der var danset om juletræet og alle gaver var åbnet. Den blev desuden indtaget under en dyne i sofaen, alt imens Bella løb rundt i blerøv og legede med sine gaver foran den hyggelige brændeovn. Det var perfekt.
Derfor gentager vi det også igen i år. Vi vil bare være os tre. Der er så mange familier, hvor der er utrolig mange forventninger sådan en dag og det kan så nemt gå galt, fordi folks forventninger ikke stemmer overens.
Jeg har, ligesom sidste år, bestilt Aarstidernes julekasse (I kan se dem her), hvor der er and, alt tilbehør og risalamande i. Det var virkelig nemt og lækkert sidste år – og hele er økologisk. Det kan især anbefales, hvis man aldrig har prøvet at lave en julemiddag før. Jeg er god i et køkken, men jeg havde alligevel lidt præstationsangst over at jule tilberede middagen selveste juleaften. Jeg skal have denne kjole på og vi henter (og pynter) juletræ den kommende weekend. Min søster og hendes forlovede sover hos os fra d. 23. til d. 24., så vi vågner op sammen på juleaften – det er lidt hyggeligt. Vi skal helt sikkert holde med andre igen på et tidspunkt (om to år skal vi holde med min søster og forlovede), men lige nu fungerer det her så dejligt. Jeg vil også gerne prøve at rejse i julen, men lige nu er jeg stadig for nærig med de priser der er på den slags i den periode.
Er der nogen af jer, som skal holde “alene”, ligesom os, for første gang i år?
Last year I wrote this blog post about spending Christmas Eve “alone” (= just me, my boyfriend and our daughter). We have decided to do the same thing this year, because it was so relaxing and everything was like we wanted it. Any of you doing the same thing?

Vi skal til gran canaria her på onsdag, og jeg glæder mig helt vildt..jeg er skilsmissebarn og julen siger mig ikke så meget. Jeg er vokset op med kaos i den højtid, og derfor er det dejligt med en get away væk fra landet.