PANDORA: Om smykker med personlighed og en konkurrence

Vi skal alle være unge forevigt!

Vi skal alle være unge forevigt!

Forleden læste jeg denne artikel, om at modeller på forsiderne af Magasiner oftest er meget, meget yngre end den målgruppe bladet siger de selv har. Det er for eksempel ikke unormalt, at der er en 18-årig model på forsiden af et magasin, som har en læsergruppe der hedder 35-49 år. Jeg synes, at det kunne være en vigtig og vildt interessant debat at have. Fordi hvorfor er det kun, at vi er obs på modellernes tøjstørrelse og ikke deres alder? Jeg tror, at der mindst er lige så mange kvinder, som kæmper med usikkerhed omkring at blive ældre, som der er kvinder, som kæmper med størrelsen på deres krop. Og med frygt for at komme til at lyde, som en plade med hak i, så er det vel igen hos magasiner, at vi kan finde en stor del af grunden til, at de fleste kvinder tror, at de skal ligne en på 18 år og være en str. 36. Det skal dog, selvfølgelig, indskydes at vi alle i sidste ende har ansvaret for os selv (også for at vores børn bliver opdraget med en god portion selvværd), men derfor er magasiner, film og kendisser med til at sætte en standard, som i det fleste tilfælde er uopnåelig for de fleste. Især er det lidt svært at skrue ens alder tilbage 😉

Jeg har i de sidste mange år ikke kunne identificere mig med de fleste magasiner og deres indhold. Der går nemt et år mellem, at jeg køber et blad eller magasin. Og i takt med at blogs har gjort deres indtog i Danmark, så har følt at mit behov blev dækket der, meget nemmere end det gjorde af magasinerne. Og selvom jeg ikke direkte har tænkt tanken, så har det da i høj grad været på grund af unge modeller på forsiden af magasinerne. Når en forside fanger mig, så er det ikke fordi den er flot, men fordi der er en interessant kvinde på forsiden, som jeg gerne vil læse interviewet af. Det kan være en kvindelig politiker, business woman eller en anden, som er interessant for deres personlighed, erfaring/oplevelser eller virke. Ikke fordi hun er ung og smuk. Fordi det er der altså rigtig mange der er. Og det keder mig helt vildt, hvis det er det eneste modellen er. Det er uden tvivl også en ændring, som er sket for mig med alder. Fordi da jeg var 22, da ville jeg mere end gerne bladre magasin efter magasin igennem – bare for at kigge på de smukke modeller, de flotte billeder og de dyre, uopnåelige ting. Men ens interesser ændrer sig med alderen og i dag vil jeg heller købe et magasin med Margrethe Vesterager på forsiden (bare et eksempel), hvor der inden i er interviews om hendes vej op i politik, en anden artikel om familieliv og mens der længere inde i bladet, er en kvinde som fortæller om en livskrise, som hun er kommet igennem. Meget, meget mere interessant, hvis jeg skal betale for bladet.

Tilbage til det med alderen. Hvorfor er det vi stadig sidder fast i den her rille med, at kun slanke og unge modeller sælger blade? Kunne vi ikke få noget mere diversitet på forsiderne og inde i bladene? Hvorfor er vi så forgabte i ungdom? Alle har været være unge – det er da en større bedrift, at have levet, samlet erfaring og har noget at fortælle end bare at være stram, pæn og rynkefri.

Så kom nu magasiner – lad os mixe det up a little bit! De unge modeller skal ikke væk, men bland lidt mere og vis os flere seje kvinder, som har noget at fortælle fremfor bare at være kønne. Er det ikke også et bedre budskab at sende til de helt unge? At det er federe at opnå ting (hvad end det så er – jeg taler her ikke kun om vilde karrieremoves), få oplevelser end det er bare at være tynd og smuk. Til sidst skal det lige tilføjes, at man  sagtens kan være det hele. Så er en kvinde både ung, smuk, slank, har masser erfaring OG vilde oplevelser, så smæk da også hende på forsiden.

Er I overrasket over, at modellerne er SÅ unge i forhold til magasinernes faktiske målgruppe? Og hvordan har I det med det? Ligeglade eller ville I også hellere se andre typer på forsiderne?

Ps. Desuden synes jeg, at IN kommer med det mest fesne svar i artiklen (de er dem, hvor der er størst aldersforskel mellem der modeller og læserskare). De mener, at det er et sundshedstegn, fordi kvinder i 30erne i dag føler sig mere som en på 18 år. Og det er godt (?). Derfor bruger de så unge modeller.

bloglovin

13 kommentarer

  • sine

    HØØØØØRT!! HELT enig med dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg er enig i det med manglende diversitet. De er alle sammen smukke, men prototypen på modellerne er så ekstremt ensidige, at man kunne tage alle ugens magasiner Og bilde mig ind at det er den samme model på forsiden . Med en ny hårfarve…personligt har jeg altid manglet lidt kortere modeller, altså jeg synes høje langbenede modeller er smukke, men jeg er selv 1,60. Jeg synes det er lige så fint. Og der er mange mindre piger. Især når man kigger på verdensplan. Hvorfor skal de så pronte være 1,80 alle sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg har længe syntes at de danske magasiner som der decideret henvendt til kvinder ofte handler om hvor perfekte vi skal være. Og det trætter mig så grænseløst.
    Jeg følger Alt for Damerne på Facebook og jeg lyver ikke. I mit feed den anden dag var der vel nok 5 links til netartikler efter hinanden lydende noget a la: 5 måder til at få en flad mave, Så meget feder dit cafebesøg, Har du sukkercraving?

    Jeg kommer over det nu ved at købe Euroman- ikke så meget pis… Bonus er pæne mænd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MAJ

    Fedt indlæg! Jeg er totalt enig! virkelig meget!
    Nu har jeg set (alt for meget) Vild med Dans i denne sæson, og Søs Egelind er sgu da mega lækker! og jeg kunne da uden problemer komme på de første 10 kvinder over 50, som jeg altså gerne ville se på forsiden af et blad og stadig købe det. Måske endda netop pga. forsiden, hvilket jeg ellers aldrig skænker mange tanker. Jeg kan ikke skelne pigerne fra hinanden, hvorimod mange af fx Euromans forsider med kendte mænd af alle ældre er meget mere signifikante og spændende..

    Åh gud, IN! Jeg er fyldt 30 i år, og jeg føler mig da 100% lækrere (ok, pt er jeg bimlende højgravid, men alligevel), klogere (Pånær måske lige det med VMD) og meget mere helstøbt, end da jeg var 18. Der er bestemt intet i vejen med at være 18 – jeg er bare virkelig glad for at være 30 og være kommet så langt i mit liv, som jeg nu engang er qua bl.a. min alder. Og sådan håber jeg, at det bliver ved!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    AMEN

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Euroman kan fx godt finde ud af at smække interessante mænd i forskellige aldre på forsiden. Mens Eurowoman og de andre magasiner til kvinder åbenbart ikke tror, at det vil interessere læserne. Ret ærgerligt, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig! Der er sjovt nok også flere af jer, som nævner Euroman her i kommentarfeltet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også enig med dig, men jeg mener ikke, at man kan skyde hele skylden for de forvrængede billeder på magasinerne. Jeg (42) bruger fx mere tid på blogs, instagram og Pinterest end på magasiner, og det er jeg vist ikke ene om (det kan man i hvert fald aflæse af bladenes salg) – og jeg må sgu indrømme, at der er langt mellem snapsene, hvis man ikke vil se på unge, slanke og yderst præsentable kvinder! Hvor mange af de store bloggere og instagrammere er over 40 (både tøjstørrelse og alder)???

    En del af det skyldes jo nok, at det er det, folk vil have – ellers var de næppe blevet så store (og det er også grunden til, at magasinerne følger selvsamme opskrift). Men jeg savner stadig inspiration. Jeg har faktisk droppet en stor del af mit blog-læseri netop af den grund: der er simpelthen så få, jeg kan identificere mig med, og som jeg synes har noget at sige.

    Det her er ikke et skud mod dig – jeg læser jo fx med her fra tid til anden 🙂

    (Og ja, jeg ville lave min egen blog igen, hvis jeg kunne – det kan jeg dog ikke af arbejdshensyn).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er SÅ sandt det der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øj hvor har du ret! Ved Euroman har været nævnt før i kommentarfeltet, men jeg læste Euroman i dag, mens jeg ventede et sted, og det faldt mig ind hvor meget mere nærværende og interessant det blad er. Hvor stort set alle dameblade handler om bolig, tøj, følelser, mad og historier fra – ofte – danske kvinder, sad jeg med et Euroman som havde plads til drivende satire, som pegede tilbage mod en selv, enormt lange artikler, bl.a. om IS og et intereview med en instuktør og skuespiller om deres venskab. Bare for at nævne lidt. Jamen, hvor ville det være nice hvis et dameblad formåede hvad Euroman gjorde. Tror jeg ønsker mig et abonnement på Euroman i julegave haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det burde de danske kvindemagasiner altså også godt kunne finde ud af!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amen!!!
    Jeg lavede en diskursanalyse af kvindemagasiner for nogle år siden på uni, og det har for altid ødelagt mit ligegyldige forhold til magasiner, hahaha. Hvis man VIRKELIG kigger efter, så skriver de jo så meget lort. Nej tak! Jeg kan godt lide “Hendes Verden”, det er sådan et super hyggeligt kone-magasin, men der er faktisk nogle spændende interviews og så masser af kreativitet, som jeg personligt godt kan lide. Derudover køber jeg ind i mellem Q, som tør vise forskellige størrelser og generelt har lidt mere intelligente artikler….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Enig. Jeg køber af og til et dameblad, men bliver altid skuffet! Det er mig en evig gåde at magasiner til kvinder stort set ikke har udviklet sig de sidste 30 år. ok strikkeopskifterne er måske gledet ud, men come on: Der er sket en del med kvindelivet over det tidsspan, men damebladene fokuserer stadigvæk primært på svinedyre modetendenser, sponsorerede lige så dyre cremer og madopskrifter med fokus på vægttab. Og samtidig gode tips til hvordan man kommer i balance og harmoni med sig selv. Det er komisk, hvis det ikke var så deprimerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PANDORA: Om smykker med personlighed og en konkurrence