Jeg er lidt skør: Kaffe i sneen

Tim var ved at bære Bella indenfor (hun var faldet i søvn i bilen på vej hjem fra børnehaven) og jeg greb et par handsker, for at gå ud og skovle sne på den del af fortorvet, som er vores ansvar. Da jeg elsker sne og Tim hader det, så virkede det som en god fordeling. Da jeg er færdig, så nappede jeg også lige naboens stykke. Han er omkring 90 år og efter at Tim måtte ud og samle ham op fra sneen sidste vinter (han var faldet, da han var på vej ud med skrald og kunne ikke komme op igen), så tænkte jeg, at det måtte være dagens gode gerning. Jeg fik også pludselig tilråb inde fra hans hus “Hej hej – det er fandme kraftedeme pænt af dig det der!”. Jeg elsker, at han bander så meget, haha! Da jeg var færdig med at lege Moder Theresa, så stak jeg hovedet ind i gangen og hviskede til Tim, om han ikke ville lave mig en café au lait. Jeg var bare ikke færdig med at være ude i sneen, så en kop kaffe ude i baghaven virkede som en fantastisk idé. Tim mente, at jeg var klar til den lukkede. Men det var en fantastisk idé! Der er så stille, når sneen daler og man får en masse af den lys, som man ellers mangler om vinteren. Jeg er kæmpe fan (dog stadig mere fan af palmer, sol og strand – jeg gider bare ikke “mellemsæsonerne”). Så i går nød jeg simpelthen en kop kaffe i baghaven, imens jeg observerede at naturen er godt forvirret; roserne producerer stadig nye blomster, min kæmpe syren (!) har blomsterknopper over det hele og både timian, rosmarin og salvie er stadig friske og grønne. Så godt nok har vi nu fået sne, men det er jo latterligt varmt for årstiden. Jeg håber, at det bebuder om en hot sommer også!

I might be a little bit weird, but I love snow so much (not more than palm trees, beaches and sun though!) that I took a cup of coffee with me outside in my garden, just to enjoy the white light and the silence.