Mit fine Odense: Tre cafeer som er gode at arbejde på

I mit indlæg med 10 ting, som jeg vil lave i januar, nævnte jeg, at jeg gerne vil blive bedre til at tage ud og arbejde udenfor hjemmet. Det er verdens største privillegie selv at kunne bestemme arbejdstider, – mængde og sted. Men oftest så er jeg mest produktiv, når jeg tager ud. Det er bare lidt for let at lade sig distrahere af vasketøj, Netflix (sig det ikke til nogen!), opvaskemaskine som skal tømmes og så videre. En anden fordel ved at tage ud, er også at man kommer i tøjet. Der er, indrømmet, flere dage, hvor jeg aldrig når videre end sweatpants og en høj knold. De er hyggelige, men de er også for mange 😉 Samtidig flyder arbejdsliv og familieliv lidt for meget sammen. Jeg arbejder måske lige videre 30 minutter efter at Bella og Tim er kommet hjem, og jeg vil hellere holde fri, når de er hjemme. Så jeg skal mere ud her i 2016! Men hvor arbejder man så henne “ude” her i Odense?
Disse tre steder er mine favoritter lige nu:
Nelles
Kaffebar med brød og kager (og vin!)
Nelles er en klassiker og rigtig mange har allerede opdaget, at det er et godt sted at arbejde. Især iværksættertyper og studerende. Men på den fynske kaffebar er også både rigtig god kaffe, god stemning (en dejlig summen, men uden det er forstyrrende, hvis man skal koncentere sig), fint med plads (primært i den, som ligger ved Brandts. Der er knapt så mange pladser i Overgade) og hurtigt, gratis internet (koden står på bonnen). Jeg kan godt lide at sidde der, fordi jeg ved mange andre sidder og arbejder der. Man føler sig inspireret i den arbejdsomme atmosfære og lokalerne er bare hyggelige. Tim og jeg sidder ofte og arbejder derinde sammen. De eneste minusser er, at det nogle gange kan være svært at få en plads, fordi det er så populært et sted (men det er de nok ikke kede af 😉 ) og at de ikke har noget “rigtig” mad. De har masser af morgenmad, brød og kage, men man savner noget, som kan udgøre en ordentlig frokost, som ikke kun består af mel og smør. Derfor rykker jeg tit videre, når frokostsulten melder sig.
Bonus: De har rigtig meget vin, så går I helt døde i en nederen opgave eller eksamen, så kan det skylles ned med alkohol også 😉
Ricteria
Farverig café og butik.
Hos Riceteria kan du få alt tænkeligt at spise; de har morgenmad, kaffe og kakao, hjemmelavet juice, kage og masser af gode salater, avocadomadder og sandwiches. Om torsdagen kan man endda også spise aftensmad der, så man kan sidde i mange timer her! Der er bløde sofaer og stole, og wifi. Der er en dejlig hjemmelig stemning og man kan ikke undgå at blive i godt humør af de mange farver. Der er godt med plads og altid et smil fra det søde personale. Det eneste minus er, hvis man er meget følsom overfor lyde, når man arbejder, da stedet er en storfavorit blandt mange mødregrupper. Jeg har dog ikke været generet af det overhovedet.
I kan også læse min anbefaling af Riceteria HER
The Soup Stone Café
Varm suppe og intim stemning
Soup Stone er måske ikke det første sted, som man ville tænke, at sætte sig ind, hvis man skal arbejde, da det er et meget lille sted. Men de har lige fået et nyt højbord, som er genialt at arbejde ved. Der er også den hage, at de ikke har wifi, men jeg har skrevet klummer derinde, hvor jeg ikke behøvede wifi og så har jeg enkelte gange bare connected min computer på min telefons wifi – problem solved! Stedet er nemlig vildt hyggeligt og de har både morgenmad (køleskabsgrød mm.), kaffe og så alle deres lækre supper. Desuden er det hele meget billigt (en portion suppe koster 55 kr). Jeg har tit startet dagen på Nelles og derefter rykket over til Soup Stone, når jeg blev sulten til frokost. Den fungerer super fint!
Jeg har af flere (både hende her og denne dame) fået anbefalet “Den lille smalle”, som lige er åbnet. Jeg har dog ikke selv været forbi endnu, men det skal jeg snart!
Being my own boss and working from home is nice, but sometimes it’s just as nice to get out of the house and working from a café. In Odense I love working at Nelles (coffee shop and wine bar by night), Riceteria (colourful shop and café – it’s Danish company RICE that’s behind it) and the new The Soup Stone Café, where you can get breakfast, coffee and awesome soups.

Var selv lige forbi Den Lille Smalle i går (dog bare som café besøg, ikke som arbejde), og der var virkelig bare hamrende hyggeligt! Overraskende mange kunder for et helt nyåbnet sted, men jeg er instant fan 🙂
// http://www.moonlitmadness.dk