“Undskyld, jeg er arbejdsløs” – om min tid i dagpengesystemet

Indlægget er sponsoreret af Min A-kasse.

Dagpengesystem og de arbejdsløse har været meget diskuteret i medierne. Og jeg synes oftest at tonen har været meget hård. Dem, som står uden arbejde, bliver oftest fremstillet som forkælet, krævende og dovne. Fordi så svært er det vel ikke at finde et arbejde? Øhhh…. jo!

Jeg har selv en videregående uddannelse, hvor jeg favner bredt indenfor flere felter. Desuden har jeg flere års erfaring med bloggen samt flere freelance opgaver og erhvervserfaring. Og alligevel var det noget af en kamp at finde et job. Det skal så også lige hurtigt nævnes, at der er utrolig få kommunikationsjob på Fyn indenfor sociale medier, men der er rigtig mange om buddet. Når folk i sociale sammenhæng spurgte mig, hvad jeg lavede, så svarede jeg altid “Jeg er lige blevet færdiguddannet” i stedet for “Jeg er arbejdsløs”. Det lyder bare pænere, ikke?
Jeg har prøvet at søge jobs, hvor der var over 400 ansøgere – til et job i Odense, ikke København. Det er derfor ret klart, at man som nyuddannet ryger nederst i bunken, hvis der er 400 der melder sig på banen, hvor der sikkert er nogen, som har mange års erfaring. Jeg søgte også uden for mit felt og “under” mit uddannelsesniveau (uden det på nogle måder skal lyde snobbet), men der blev jeg tit sorteret fra, fordi de tænkte, at jeg ville smutte hurtigt igen, når jeg fandt et andet job. Jeg har mange, mange års erfaring fra butik, så derfor søgte jeg også mange jobs indenfor den brance, men også der “tabte” jeg, fordi de stillede spørgsmålstegn ved om jeg ville blive der længe. Det er ikke noget jeg gætter på – det fik jeg at vide flere gange. Andre gange var det meget tydeligt, at stillingen egentlig var blevet besat, men de skulle stadig opslå jobbet eksternt før det kunne gives væk. Det sker faktisk ret tit – oftere end man skulle tro. Vedkommende er enten fundet internt eller gennem netværk.
Jeg søgte i øvrigt også udenfor Fyn – primært i København – og jeg kom til sidst faktisk også primært til samtaler på dem i København. Det hænger nok sammen med det, som jeg skrev øverst; at der simpelthen er for mange om buddet her på Fyn og for få at den type jobs.

Min situation var ikke unik og jeg ved, at mange andre har det endnu sværere; hvor deres uddannelse er blevet “forældet”, de er ved at være tæt på pensionsalder eller de står overfor en beslutning om måske at skulle flytte landsdel, for at kunne få en relevant job (hvilket er nemmere, når man er ung og “fri”, men en meget stor og besværlig beslutning, når man har hus, mand og børn). Det er de færreste af mine venner, som har haft job første dag de er blevet færdige med uddannelse, men fælles for dem alle har været, at de meget gerne ville have et! Og de har knoklet for at få det! Der er ingen af dem, som er dovne, ikke gider at arbejde eller som har sagt nej til jobs, som de ikke ville have, fordi det ikke “var godt nok”. Så er jeg meget ærgerlig over, at det er blevet sig til, at de arbejdsløse er dovne og vil egentlig helst bare sidde derhjemme. Systemet er så rigid og så kontrollerende, at trust me, ingen har lyst til at være i det frivilligt. Jeg har i hvert fald ikke. Vidste I f.eks. at utrolig mange går ned med stress imens de er på dagpenge? Økonomi og følelsen af ikke at slå til, er de største grunde til hvorfor. Mange føler sig nyttesløse og samtidig føler de, at familiens økonomi skranter på grund af dem – og nyuddannet står lidt i en “samfundsidentitetskrise” (vildt ord?), hvor de ikke kan finde deres plads og “værd” efter at have studeret i rigtig mange år. Og det hjælper nok ikke, at resten af samfundet skynder på dem og gokker dem oven i hovedet.

Har I selv prøvet at være på dagpenge? Var det svært at få job?

Being unemployed is not a choice and it’s hard not having a job. Nobody wants to be unemployed.