10 ting jeg vil lave i april

Det gik meget godt med sidste måneds liste her, hvor jeg både fik hygget en masse med gode venner, plantet karse, nydt Budapest og lavet gækkebrev. Jeg håber, at april bliver endnu lunere, så vi rigtig kan mærke foråret. Jeg har netop taget disse fine grene med ind fra haven (busken hedder forsythia) og jeg elsker, at jeg nu kan spare lidt på “blomsterbudgettet” og bruge haven som en stor blomsterbutik.
I april vil jeg…
- … tage til foredrag med Jean-Claude Larréché, som er et geni inde for virksomhedsstrategi og vækst. Hvis I synes det lyder spændende, så kan I tilmelde jer gratis her.
- … fejre 14 år med den samme mand. Hvor er det vildt!
- … begynde at gå med bare ben! Jeg har allerede gjort det to gange, når jeg har været på en kort tur op i Fakta og så gjorde jeg det også her i lørdags.
- … gå til rigtig mange fødselsdage hos mine venner og sige velkommen til en lille babyboy (endnu en), som også ankommer denne måned.
- … begynde at planlægge og overveje, hvad jeg vil gøre ved haven i år. Jeg kunne godt tænke mig en sandkasse til Bella og planlægger også at fylde haven med små palmer, så vi rigtig kan få en sydlandsk stemning, når vi sidder derude.
- … spise rundbordmiddag med søde piger
- … tage i svømmehalen med Bella og Tim. Vi har snakket om det længe, så nu skal vi gøre det!
- … virkelig få trænet denne måned!
- … få kigget nærmere på, hvor sommerferien skal gå hen i år. Lige nu hælder jeg mest til Kroatien. Men hvor tager man hen i Kroatien, hvis det skal være smukt og man gerne vil være ved vandet? Og måske også gerne vil undgå det MEST turistet sted i landet (har hørt man skal undgå Dubrovnik og Split om sommeren).
- … spise årets første is ved Odenses bedste issted – il gusto.
Hvad vil I gerne denne måned?
In April I’m gonna eat dinner with the lovely girls, try to plan our summer holiday (I’m thinking about Croatia), eat ice cream at il gusto and celebrate being with Tim for 14 years (it’s crazy!).

Jeg er SÅ meget med på bare ben og is fra il Gusto :O