Min weekend og sommerhusdrømme i Kerteminde

Min cardigan fra Y.A.S. HER og HER. Solbriller fra AJ Morgan HER
Det er har godt nok været et mærkeligt vejr i Danmark denne weekend? På snapchat og instagram har jeg set folk uploade billeder af sne (!?), mens vi her i Odense har haft det rigtig lunt og sol hver eneste dag. Lørdag havde jeg endda helt røde kinder, fordi den vinterblege hud ikke helt var klar til et par timer udenfor. Fredag ordnede vi endda have uden jakker på!
Min weekend sluttede virkelig dejligt. Jeg havde brug for at komme lidt væk i søndags, da jeg lørdag havde en øv-dag. Det er i småtingsafdelingen, men jeg havde bare brug for vind i ansigtet og lyden af hav. Så efter at vi havde været til børnekoncert på Kulturmaskinen med Bella, så spiste vi brunch og kørte derefter mod Kerteminde. Jeg er altid kommet meget i Kerteminde. Som barn var det altid her vi tog til, når vi tog til stranden og jeg havde på et tidspunkt også familie, som havde sommerhus i byen – lige ned til stranden. Som voksen har besøgene ikke været helt lige så hyppige, men der går alligevel ikke en sommer uden jeg enten er på stranden eller spiser en is der. For et par år siden lavede jeg lidt slægtsforskning og fandt ud af, at min tiptipoldefar og tip oldefar var fiskere fra Kerteminde, som boede i Fiskergade. Lidt sjovt at vide, at ens aner går tilbage hertil.
I går kørte vi som sagt til Kerteminde. Bella fik testet hendes nye sko fra Kavat (jeg havde egentlig købt disse, men de sad ikke særlig godt, så de er nu blevet byttet ud med dem på billedet. Som er geniale!) og kørt noget is ned. Jeg fik taget outfitbilleder i ny cardigan og drukket kaffe. Så gik vi ellers bare rundt i byen og fandt en lille ministrand bag nogle fiskerhuse, hvor jeg nød stilheden og Bella jagtede farlige “fisketiger”, som spiste mennesker, fortalte hun os. Lige på den lille strand blev jeg enig med mig selv om, at jeg bliver nødt til at bruge noget af min sommer i Kerteminde. Altså hvor vi bor der – ikke kun kører hertil og så hjem igen samme dag. Jeg vil nyde byen sådan rigtigt. Egentlig drømmer jeg om, at købe et sommerhus i Kerteminde en dag. Det er i fin afstand til Odense (20-25 minutter i bil fra vores adresse) og det har det hele; feriestemning, havn, strand og aktiviteter, som er gode til børn. Og så føles det hjemligt – jeg kender byen, men der er stadig ting, som kan udforskes. Havde I spurgt mig før Bella, så skulle jeg aldrig have et sommerhus. Det er sgu for kedeligt og skulle jeg på ferie, så ville jeg til udlandet. Det vil jeg også stadig rigtig gerne, men hvor kunne det også være dejligt at have et sted, hvor man kunne køre hen, når man har en weekend uden planer og den lange sommerferie, som Tim jo har. Det er økonomisk ikke lige realistisk at købe et sommerhus 2,5 år efter man har købt hus, men jeg gad godt, at det kunne lade sig gøre om maks 5 år. Indtil da må vi holde ferie i Kerteminde på andre måder 😉
In Denmark this weekend was a long weekend from Thursday to Sunday. The weather in Odense was very spring like and we drove to Kerteminde (a small town 20 minutes from Odense) where we ate ice cream and played on a small beach. I really wanna spent some of my summer in Kerteminde!

Det er ikke noget bedre end at holde ferie i et sommerhus, især i et skønt område som Kerteminde. Spise fisk, ny opgravet kartofler og drikke hvidvin. Ikke at forglemme is fra Vaffelhuset i Trollegade. Det er dejligt at rejse men der er noget over en sommerhusferie i Danmark. Håber i finder et skønt hus dernede med tiden.