Serien, som får dig til at bestille flybilletter; Den vildeste anbefaling af Outlander

Jeg har aldrig før prøvet, at en TV-serie har fået mig til at suse ind og kigge på flybilletter – sådan ret seriøst, faktisk. Destinationen jeg lurer på, er Skotland og min pegefinger kredser ret meget rundt om “Reservér” lige nu. Serien der er skyld i den store crush på det smukke land er Outlander. Det er ikke siden slut 90erne, hvor jeg hurtigt (og hårdt) faldt for Buffy the Vampire slayer (og siden har været hardcore fan), at jeg har været så meget oppe at køre over en TV-serie. Det skal dog hurtigt lige siges, at Buffy og Outlander har intet til fælles, andet end en sej kvindelige hovedperson. Der er ingen vampyrer, dæmoner eller verdens undergang i Outlander. Til gengæld er der et gribende plot, fantastisk skuespil, tidsrejse (jep!), lækre skotter (jeg synes lige pludselig at kilt er pisse frækt… how did that happen?), stor kærlighed og historiske begivenheder (skotternes kamp mod England). Og så er der faktisk også ret meget sex. Der er et afsnit, som er virkelig tæt på at gå ind under “soft porn”, hvis I spørger mig. Og det gør overhovedet ikke noget – hvis I spørger mig igen 😉
Outlander starter i 1945. Krigen er netop slut og alle prøver at vende tilbage til det liv de havde før krigen, men det er ikke så nemt, som man først havde troet. Claire er en sygeplejerske, som har været ved fronten (Frankrig/Tyskland) og har plejet soldater under krigen. Lige inden krigen blev hun gift med Frank, men de har på 5 år set hinanden sammenlagt 10 dage, da han har været i London under krigen og har arbejdet i efterretningstjenesten. De er nu taget på en “second honeymoon” til Skotland, for at lære hinanden “at kende” igen efter næsten 5 år adskillelse. De tager til byen Inverness, hvor de bor på et lille hyggeligt sted. Det er samtidig med den skotske “halloween” Samhaim og alle forbedrer flere dages festligheder. Efter krigen har både Claire og hendes mand fået sig hver en ny hobby; hun er meget optaget af botanik (især den slags, som kan bruges som medicin) og Frank er meget optaget af slægtsforskning – specielt sin egen. De er faktisk præcis i Inverness, fordi han har fundet ud af, at han er i familie med nogle i 1700-tallet, som levede i området. En nat overværer de nogle lokale kvinder (nogle ville nok kalde dem “hekse”) danse en rituel dans ved en gammel stenhøj. Senere samme dag er Claire på jagt efter en speciel blomst, da hun pludselig bliver draget mod stenene og hun rører ved dem. Et voldsomt flash slår hende omkuld og da hun kommer til sig selv, er hun det samme sted. Bare 200 år tidligere. Jeg ved godt, at nogle af jer måske sidder og tænker “Tidsrejse? Ej, come on”. Men det fungerer i serien og så længe I bare kan købe den promis, så er I “in for a ride”. Claire lander i 1743, hvor hun rammer ned i en tid, hvor briterne holder skotterne i et stramt greb. En gruppe skotter tager hende med til deres landsby, men hun vil gerne tilbage til højen med stenene så hurtigt som muligt, så hun kan komme tilbage til 1945. Men så er der også bare en ret sød skotte, Jamie. Ret pæn også, faktisk… Se ham lige HER (eller google “Sam Heughan shirtless”, haha). Haps, altså. Jeg vil ikke sige mere, fordi jeg synes bare, at I skal se den. I vil ikke fortryde det!
Udover pæne skotter og en gribende historie, så er skuepillet fra flere af dem virkelig godt og casteren har også gjort et uovertruffet arbejde. I kan se en trailer for serien i bunden af indlægget.
Outlander TV-serien er baseret på Outlander bøgerne af Diana Gabaldon. Der er ind til videre 8 bøger og hun har udtalt, at der kommer til at være 10 i alt. I kan se Outlander på både Netflix, HBO og Viaplay (HER) – alle tre steder har de to første sæsoner af serien liggende. Vil I se 3. sæson, så er det på Viaplay HER. 4. sæson af serien kommer her i 2018.
Har I set serien? Og har I læst bøgerne? Jeg gik i gang med bøgerne efter sæson 2. I kan se oversigten af alle bøgerne HER.
I can’t remember the last time, that I’ve been so hooked on a TV series as I am on Outlander. It’s SO amazing! Please do your self the favor of watching it. It takes place in Scotland and the scencery is so beautiful that I’m considering going to Scotland very soon!

Årh, jeg anede ikke at sæson 2 var kommet 😀 Jeg må haft viaplay igen 🙂
Jeg begyndte tilfældigt at se den, fordi min mor (som ALDRIG ser serier) havde fundet den. Vi så alle afsnittene i løbet af nogle dage.. Den er så god! Jeg anbefaler den til alle jeg kender… og så er den så smuk lavet!