Rød sommerkjole og is i Kerteminde

Min weekend

Min weekend

Åh hvor ville jeg ønske, at weekenden som vi lige har haft, aldrig ville ende! Den har været intet mindre end perfekt. Altså, lige minus de der skoldkopper. Men Bella har været frisk de fleste dage – det har primært været to af nætterne, som var lidt hårde og hvor vi blev vækket ret mange gange.
Tim er jo skolelærer (og politiker – det forvirrer tit, men han er begge dele 😉 ), så han har både haft fri torsdag og fredag, og vi har derfor nydt en 4 dages lang weekend. Torsdag havde jeg egentlig ikke de store planer, andet end at jeg ville forbi Plantorama og give dem en masse af mine penge i bytte for en masse blomster 😉 Men min søde veninde Ann-Sophie skrev om vi ikke skulle grille sammen (ikke at forveksle med den Ann-Sophie, som bloggede engang. Hende her er fra min tid på TV 2/FYN). Hun havde termin i går (babyboy er stadig inde i maven), så jeg nød en spontan gang grill inden de bliver babyramte. Hvilket det meste af vores nærmeste venner her i Odense er pt. Vi grillede kylling (marineret i min favorit bbq marinade her), røde pølser til Bella og fik gode salater til.
Billedet øverst er taget før skoldkopperne overtog Bellas ansigt.

Min weekend

Fredag var der intet planlagt, så vi tog en tur i IKEA og købte lidt ind til terrassen (I kan se hvad, nederst i indlægget) og jeg løb en tur om aftenen. Selvom det kun var små 4 km, så føltes det som 30 i varmen. Jeg lignede en tomat i ansigtet bagefter.

Lørdag havde vi gæster (Odenses forhåbentlig kommende borgmester) til grill og rødvin i vores have. Til dessert fik vi bananer på grillen med is, flødeskum og en lille smule sprut i (jeg brugte Southern comfort, men andre likører kan også bruges). Virkelig god og hyggeligt aften, som først sluttede ud på natten.

Min weekend

Søndag var heldigvis også plads til hygge, så vi kørte en tur til Kerteminde, hvor vi fik en is hos Vaffelhuset. Bagefter ville jeg gerne på stranden og Bella holdte med mig, så vi hyggede en times tid på sydstranden. Bella klukkede simpelthen af grin, hver gang hun kastede en sten i vandet. Det var alt for dejligt at se!

Senere på dagen hyggede vi i haven og fik endelig startet på at læse igen. Jeg har været igang med “På kanten af evigheden” siden… ja, i evigheder (høhø). Eller bare siden sidste sommer. Det var så lang tid siden, at jeg opgav at finde ud af, hvor jeg var nået til, så jeg startede bare forfra. Den er altså god. Når jeg er færdig med den, så vil jeg igang med Outlander serien fra bog 3 (har jo set 1’eren som serien og 2’eren er igang). Min læsning foregik i vores nye strandstole omgivet af palmer – det hele fra IKEA.

Min weekend

My weekend in pictures; BBQ’ing with friends, reading in the sun and enjoying the amazing weather we are having in Denmark at the moment. Eating icecream and chilling on the beach in Kerteminde.

bloglovin

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rød sommerkjole og is i Kerteminde