Elsk dig selv - Dine talenter

Min weekend

 photo tinderbox-2016-stemning-tb16-program-koncerter-karrusel-billeder-blogger-stil-streetstyle-missjeanett-blogger-odense-fra-ode_zpsfk8angti.jpg photo tinderbox-2016-tb16-flaskestegssandwich-fra-mib-sennepsdressing-missjeanett-blogger-odensebloggers-odense-mad-pa_zpsftdaxehs.jpg

Som I allerede ved, så startede min weekend med Tinderbox 2016. Jeg hyggede med venner, spiste god mad og drak lækker gin fra baren inde i “Smutvejen”. Et af vores vennesæt er gift, hvor manden er fra UK og derfor fik vi også snakket en del om det sørgelige resultat fra Brexit.
Jeg tog tidligt hjem (selvom jeg ellers virkelig havde lyst til at give den gas på festivalen), da jeg skulle gøre klar til dagen efter. Lørdag stod nemlig på min søsters polterabend og vi skulle være hos mig, som “base” i løbet af dagen. Derfor skulle jeg have gjort klar til brunch og rydde lidt op. Og jeg skulle ikke for sent i seng, da jeg igen skulle op at forberede dagen efter. I kan se meget mere fra mit Tinderbox 2016 HER.

 photo roser-lyserode-roses-pink-lyse-kravle-slyngroser-danmark-dufter-meget-godt-missjeanett_zps4dbthnde.jpg photo blomster-roser-fra-haven-plakat-fra-kortkartellet-odense-byplakat-missjeanett-min-weekend_zpsjcer7de1.jpg photo polterabend-missjeanett-soster-i-odense-aktiviteter-inspiration-til-min-weekend_zpsfczxaihs.jpg

Lørdag stod jeg tidligt op for at gøre klar til min søsters polterabend. To af hendes veninder kidnappede hende i København og kørte hende, med bind for øjnene, til Odense. Jeg pyntede op med blomster fra haven og der blev stegt bacon, brunch pølser og skåret frugt til den helt store guldmedalje. Kl. 10 kom alle de søde piger og så kunne vi stille os klar, til da min søster ankom 20 minutter efter. Vi havde simpelthen den bedste dag og min søster var så glad. Jeg havde virkelig været nervøs op til, om vi nu havde ramt rigtigt i forhold til de tanker hun selv havde gjort sig omkring dagen. Og det havde vi! Lettelse! Vi startede som sagt med brunch og derefter skulle vi klatre. Min søster er en lille adrealin-junki (meget modsat mig), som har prøvet vild river rafting og boongy jump, så vi vidste, at der skulle være noget, som fik hendes puls op i den kategori. Hun strøg også afsted til de to vildeste baner med det samme! Efter klatring skulle vi have noget alkohol indenbords og derfor stod den på whiskysmagning hos Cadenheads i Kongensgade. Det var virkelig også en succes! Humøret var højt, da vi gik tilbage til mit hus, hvor vi fik bobler&romkugler (en af min søsters yndlingskager. Og egentlig en ret god kombination med boblerne), fik quizzet og leget sjove lege i haven. Alle nåede også omklædning inden vi hoppede i taxaer mod Mmoks, hvor vi skulle spise. Hold op, hvor var det god mad! Og hold op, hvor stak den der middag af til sidst. Whiskysmagning og efterfølgende vinmenu fik sat godt gang i os 😉 Vi røg i byen efter middagen, hvor vi nåede både Kick Off og efterfølgende Boogies, før vi tog hjem omkring kl.02.30. En sindsygt god dag! Jeg kommer snart med et indlæg om, hvordan man planlægger det perfekte polterabend.

 photo min-weekend-haven-ikea-strandstol-magisk-lys-ellos-kjole-missjeanett_zps30db7hf4.jpg photo min-weekend-ellos-kjole-stribet-kids-missjeanett-friske-aerter-dress_zpsi56tmk7v.jpg photo outlander-min-weekend-ipad-serie-season-2-saeson-to-premiere-3-missjeanett-anmeldelse-er-den-god_zpsl7fbcuzt.jpg

Jeg havde det godt nok stramt, da jeg vågnede søndag morgen. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fået store mængder alkohol indenbords natten før. Vi spiste rester af brunch fra dagen før sammen med min søster og de af hendes veninder, som havde overnattet hos os. Resten af dagen foregik i slowmotion speed for mit vedkommende og Tim gav mig også lov til at tage en lur midt på dagen. Åh den gjorde mig godt! Da jeg vågnede, spiste jeg ærter og legede i haven med Bella. Jeg elsker simpelthen vores have og især lyset sidst på dagen er helt, helt magisk her om sommeren.
Dagen sluttede jeg af med det nyeste afsnit af Outlander, cola og dyner i sofaen. Hvis I ikke har set det endnu, så spring lige de næste par linjer over indtil næste linjeskift. SPOILERS: Jeg tror, at det næste afsnit kommer til at byde på tårer og den vildeste heartbreak. Jeg er også spændt på, hvad det er, der går så galt, at Claire bliver tvunget til at tage tilbage til sin egen tid. Og når hun at finde ud af, at hun er gravid igen, før hun tager afsted – og får Jamie det at vide? Og så en spoiler fremadrettet (spring det over, hvis I gerne vil overraskes… omend det nok ikke kommer som den store overraskelse): I det virkelige slag ved Culloden i 1746, der overlever meget, meget få skotter. En af dem hed Fraser til efternavn. I’m not making this up. Det er fandme godt skrevet Diana G! Maks point for at finde frem til sådan nogle små detaljer i den virkelige historie! Det bliver mærkeligt, at der intet afsnit er på søndag på grund af 4th of July i USA, men så kan vi lige vænne os til, hvordan det bliver efter d. 10. juli, hvor sidste afsnit af sæson 2 bliver sendt.

Den kommende weekend står på biograf og bryllup – det bliver dejligt!

I had a lovely weekend: Friday at the Tinderbox festival and Saturday was my sisters bachelorette party/hen party. It was SO much fun! But I also had a massive hangover the day after. I did manage to watch the newest episode of Outlander.

bloglovin

3 kommentarer

  • Ida

    Jeg tænkte på om der kommer en guide til Budapest? Jeg skal der til i august og er på jagt efter gode tips. 🙂 (Forresten er disse weekend-indlæg virkelig hyggelige!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hej Ida! Ja, det gør det! Den er på min “to-do” og jeg har to andre læsere, som også skal afsted i august, så det er mit klare mål, at den kommer inden da 🙂 Og mange tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Det er jo service! Det vil jeg se frem til. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elsk dig selv - Dine talenter