10 ting jeg vil lave i juni

Random facts om mig

outfit-ganni-georgette-dress-kjole-udsalg-asos-suede-bag-taske-grey-tote-stor-missjeanett-drevsfeldt-blogger-madeira-funchal_zpsxg6qnpz5
Jeg har samlet lidt sjove facts om mig sammen her, så vi starter den nye uge med at I kan lære mig endnu bedre at kende. Outfittet på billedet kan I se i sin helhed HER

  • Jeg kan rigtig godt lide at lave mad, men jeg hader at bage ting som brød og boller. Det er sååå kedeligt. Jeg hader at ælte, tjekke hævning og så sviner det helt vildt. Kager er dog okay og især dem, som ikke indeholder et for stort “mel-show”, som jeg kalder det.
  • De senere år har jeg lagt mærke til, at de nye veninder jeg har fået, hvor der har været en god kemi nærmest fra starten, de er alle født i månederne omkring min egen fødselsdag. Det går fra marts til starten af juni (har selv 28. Maj). Er det ikke sært? Andre der har oplevet er jeres veninder er født på en bestemt årstid?
  • Lige inden jeg går i seng, har jeg nærmest et lille ritual, som jeg “udfører”; jeg går først ind og kysser sovende Bella, giver hende dynen på igen (den har hun altid sparket af) og slukker hendes natlampen. Derefter skal jeg hen og stikke hovedet ud af vinduet i vores eget soveværelset. Her kigger jeg lidt på villakvarterets tage, mens jeg nyder den ro, som hersker. Så kigger jeg op på stjernehimlen og indånder en stor portion af den dejlige natteluft før jeg lukker vinduet. Det er faktisk lidt sært, men jeg elsker at gøre det hver aften.
  • Herhjemme vågner vi altid i samme rækkefølge i weekenden. Først Tim (ved en 7.30-8 tiden), så Bella (omkring kl. 9-10) og jeg vågner typisk af at Bella vågner, men snuer lige en halv time mere.
  • Jeg drikker et ingefærshot næsten hver morgen.
  • Jeg er en ret stor “space-nørd” og elsker alt om rummet! Det har jeg faktisk været, lige siden jeg var barn. Jeg følger NASA, Den internationale space station og flere af NASAs sonder (både Curiosty på Mars og New Horizons, som lige er fløjet forbi Pluto (og som sendte billeder hjem, der var tættere på Pluto end andre taget før). Desuden følger jeg ret meget med i, hvordan det går for planerne om at flyve et bemandet rumskib til Mars. Efter planen skulle det ske i 2030. Åh jeg elsker det!
  • Hvis jeg nogen sinde skulle udgive en kogebog, så skulle det være en kun med salater. Det er jeg fandme god til at lave. Eller desserter kun med rabarber eller citron.
  • Jeg forstår ikke, hvorfor folk bruger sofa med chaiselong som hjørnesofa. Det ekstra stykke på en chaiselong skal stikke ud i rummet, ikke presses op i et hjørne. Hvis man vil have en hjørnesofa, så skal man købe en hjørnesofa. Og nej, de to ting er ikke det samme.
  • Jeg hader ordet “mums”. Ved ikke hvorfor, men jeg finder det er lige så irriterende, som hvis nogen kører et sæt negle ned af en tavle.

Here’s some random facts for you to get to know me better: I love to cook, but I hate baking stuff like buns and bread. It’s so boring with all the dough and it’s so messy. I’m such a space geek. I follow NASA and all their spacecrafts on Twitter – and I can’t wait for the day that mankind will land on Mars. I hate the Danish word for “yummy” which is “mums”. I don’t know why, I just hate it.

bloglovin

17 kommentarer

  • Milla

    Dagens overraskelse, at du er en space-nørd! Selv efter at have læst det, kan jeg slet ikke forbinde det med dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha er det rigtigt? Jeg har bare elsket ALT omkring “outer space” siden jeg var en 9-10 år. Jeg nørder det for hårdt! Som sagt, jeg følger vist 4-5 forskellige NASA sonder på Twitter – og så kommer der space stations og NASAs forskellige steder oven i. Lige der er jeg vildt nørdet! Jeg tror også på liv i rummet.

      Og hvor er det sjovt med veninderne – gad vide om det er sådan for mange?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, jeg har det på præcis samme måde med ordet ‘mums’! Det er ret ækelt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha ja, ikke? Vildt træls ord. Og faktisk også et lidt “barnligt” ord, synes jeg? Er det ikke sådan noget, man siger til børn?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    haha, det som jeg hæfter mig ved i indlægget, er at Bella sover til kl 9-10!!! Det er jo vildt. Min datter på to år er altid stået op mellem kl 5-6 og i morges stod baby på syv måneder op kl. 4.45!!! Er ved at dø af træthed efter to år med det snart! Skal vi ikke bytte børn en weekend? Mine er også ret så cute

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      hJa, vi har været heldige med hende 😉 På det område ligner hun mig helt vildt – vi duer ikke til tidlige morgener! Haha! Bella stod op kl. 06 i en måned, da hun var lidt over et halvt år. Der troede jeg, at jeg skulle dø. Heldigvis stoppede hun med det fis igen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Min veninde som jeg klikkede med fra første øjekast, trods 15års alders forskel, vi har begge fødselsdag indenfor en md ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Hold nu op! Det kunne seriøst have været mig, der havde skrevet den liste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Ej jeg blev også overrasket over det med rummet! Der er plads til et “nørde-emne” på bloggen 😉

    Jeg ønsker mig SÅ MEGET “opskrifter” (jeg ved, at du ikke tror på dem, but still!) på salater! Ikke nødvendigvis x gram af dit og x antal af dat, men mere hvilke lækre ting, der passer sammen. Synes, at jeg kører lidt i samme rille, og især nu med sommer og grill er det super lækkert med en lidt upgradet salat at servere for gæstene (eller en selv) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har faktisk to “opskrifter” på salater coming up! Begge er geniale til grill! 🙂

      Haha hvor er det sjovt, at I er så overrasket over det med rummet! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også et aftensritual med, at jeg går ind og kigger til mine to drenge, giver dem et kys og lægger dynen på dem. Det gør min mand ikke, men hvis jeg af en eller anden grund ikke er hjemme, så gør han, bare sådan at alting alligevel næsten er som det plejer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Haha, vores sofa er med chaiselong, og den står i hjørnet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jamen, jeg elsker chaiselong sofaer! Vi har selv en og elsker den ekstra plads på den. Men den skal ikke presses op i hjørnet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sara

      Det må man vel selv bestemme? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, jeg skal bestemme, hvordan alle andre indretter sig 😉 Ps. Og prøver bare at påpege, at sofaen faktisk ikke er designet til at være en hjørnesofa, men at chaiselong-delen, er ment til at skulle “stikke ud i rummet”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mine to bedste veninder har henholdsvis 2 dage før og præcis 3 mdr før min fødselsdag. 😀

    Jeg hader generelt at lave mad, ligegyldigt hvilken form det er, har slet ik tålmodighed til det 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil lave i juni