10 ting jeg vil lave i november

Hvor er efteråret altså bare fint for tiden! Farverne er så smukke alle steder. Og det er med at nyde det, fordi før vi får set os om, så er alle træerne bare og alt er gråt – hvis altså vi ikke får en masse dejlig sne 😉 Og sne er netop noget af det, som jeg hepper på her i november!
I november vil jeg gerne…
- … ind og se den nye sanseudstilling på Brandts (og så måske lige forbi Disney udstillingen igen-igen 😉 ). Vi var (alle tre!) så vilde med sanseudstillingen sidste år (jeg har skrevet om den her), så det skal gentages. Den åbner d. 25. november.
- … deltage i overrækkelsen af Best of Odense-priserne d. 19. november. Og jeg skal vist også uddele en eller to af priserne! I kan stadig nå at stemme på jeres favoritter HER.
- … og have fundet mig en kjole til selv samme aften. Jeg havde jo egentlig bestilt den her, men den er røget retur, så jeg skal have fundet en anden i stedet.
- … heppe på det der sne. Kom så! I 2010 havde vi en tilsvarende halvdårlig sommer, men mega varm og dejlig august og september. Og dét år, der væltede sneen ned første gang i slutningen af november. Så meget, at jeg fik snefri fra mit studie, kan jeg huske. I kan se billeder fra bloggen dengang HER. Samme aften kæmpede jeg mig igennem en snestorm til åbning af Ganni-butikken i Odense. Der er også flere snebilleder fra de dage HER, HER og HER. Desuden var resten af vinteren med sne i flere uger ad gangen. Jeg hepper på en gentagelse og heldigvis siger alle langtidsprognoser lige nu, at det er lige præcis, hvad vi får. YESSS!
- … spise vafler hos Den grønne café igen. De var altså gode!
- … til julebagedag hos søde Maria. Det bliver den hyggeligste dag ever og der kommer faktisk også en lille video ud af det 😉
- … som hver måned, i bio med min Damernes biografklubben. Vi er lige nu ved at stemme om, hvilken film vi skal se og denne gang hepper jeg på, at flertallet peger på Fantastiske skabninger og hvor de findes.
- … catche up med en veninde, der lige er hjemvendt efter et år i “down under”. Åh det glæder jeg mig meget til!
- … få bestilt flybilletter til vores næste rejse. Jeg hader, når vi ikke har planlagt minimum en rejse frem. Jeg bliver helt rastløs og min wanderlust går helt amok. Jeg kunne jeg egentlig få min wanderlust stillet allerede i december, hvor jeg er blevet inviteret på presserejse til Madeira. Som det ser ud nu (jeg prøver lige at rykke lidt rundt på tingene), så kan jeg vist desværre bare ikke den weekend. Hvis det er, så er det den TREDJE pressetur jeg må melde pas på i år. Det er næsten ikke til at bære, at jeg er gået glip af både melodi granprix i Stockholm, tur til Lesbos i Grækenland og nu måske Madeira.
- …. glæde mig voldsomt til premieren på 3. sæson af The Affair. De efterlod os jo med noget af en cliffhanger sidste gang. Den starter officielt d. 21. november på HBO, men der er snigpremiere på første afsnit fra d. 11. november. Ser I også The Affair?
In November I wanna go back to Den Grønne Café (the green café) and eat waffles again. I also wanna do some Christmas baking with this one and order plane ticket for our next trip (or my wanderlust will go through the roof!). I’m also hoping for snow – a lots of it!

Melder mig frivilligt til at tage med på den grønne, så du kan få krydset den af listen