Min weekend: pomfritter mod kvalme, om gymnasietiden og SKAM
Min weekend startede næsten som en dejavu i forhold til min weekend for to uger siden: torsdag aften, efter jeg er kommet hjem fra Damernes biografklub, får jeg det skidt og jeg ligger med ondt i maven det meste af natten. Jeg får heldigvis sovet lidt, men det fortsætter desværre, da jeg vågner. Det meste af min fredag går med at ligge på sofaen og ynke mig. Vi er alle tre en kort tur oppe i gågaden (hvor er der bare hyggeligt – åh Odense, jeg elsker dig!) og efter tog vi McDonalds med hjem til aftensmad. Yes, McDonalds. Det var det eneste, som jeg havde lyst til med min kvalme. Det lyder måske underligt, men jeg tror, at det er et levn fra da jeg var gravid. I mange, mange måneder med syg graviditetskvalme var McDs pomfritter det eneste jeg kunne få ned (uden dyppelse og ingen burger). Så nu når jeg ligger med omgangssyge, er McDs pomfritter oftest det eneste jeg kan få ned . Ret skørt. Normalt spiser jeg virkelig sjældent McD, men i fredags var det alt jeg ville have.
Lørdag havde vi egentlig en halv aftale med nogle venner om aftensmad, men den faldt igennem i sidste øjeblik. Det blev derfor en stille og rolig weekend, hvilket måske er meget rart her lige inden jul. Jeg kunne også godt mærke, at der havde været run på i hverdagene op til denne weekend. Mig, Tim og Bella havde ikke været sammen alle tre en eneste aften indtil vi nåede weekenden. Så vi trængte bestemt til en weekend, hvor vi bare var os – alle tre. Lørdagen gik bare med leg med Bella (hun og far har gang i en fangeleg på det nederste billeder), jeg fik ordnet lidt vasketøj og så fik jeg læst en masse. Og så var kalendergaven i hendes sok et kæmpe hit: et sæt, hvor man selv skulle lave sine egne Trolls-armbånd. Hun har et med Guy Diamond (ham som prutter glimmer ud af numsen og vis stemme er autotune. Jeg gad godt være Guy Diamond) på længere oppe.
Søndagen startede vi alle tre med en omgang acai bowl. Jeg kommer med en opskrift til jer snart! Uhm, det er vi godt nok alle blevet kæmpe fans af. Bella spørger ofte en “smoothie skål”, hvilket jo er det, dét er. Lidt forenklet. Herefter tog jeg til træning, imens Tim fik ryddet lidt op. Det var en virkelig dejlig omgang træning. Jeg elsker når man kan præstere mere end man plejer – og uden at det hiver tænder ud. Jeg har endelig også måtte overgive mig til SKAM. Jeg har ellers strittet imod rigtig, rigtig længe. Hypen irriterede mig simpelthen så meget, at jeg blev trodsig og nægtede at være en del af det. Pænt moden reaktion 😉 Men nu har jeg fået set de første to sæsoner (de ligger på dr.dk her) og jeg har været ret godt underholdt. Jeg er dog ikke head over heels ligesom alle andre, men jeg skal helt sikkert se sæson 3 og videre. Når jeg ser SKAM, så bliver jeg lidt i tvivl om, om jeg savner gymnasietiden eller er virkelig lykkelig for at den er forbi – og man kom ud af den i et stykke (og som et menneske). Mest det sidste, tror jeg. Jeg havde en fantastisk folkeskoletid (modsat de fleste jeg kender), men ikke nogen specielt god gymnasietid (før jeg gik om og kom i ny klasse). Er I hooked på SKAM?
I had a pretty slow weekend again – which is nice just before Christmas! Friday I wasn’t feeling well and all I felt like eating was McDonalds. Yeah, I know – McDonalds. Not something I eat often, but their fries was all I felt like on Friday. Saturday we played with Bella, watched some Christmas movies and I did some laundry. Wild blogger life 😉 I started my Sunday making acai bowl for everyone. We love acai bowls! After that I went to the gym while Tim and Bella cleaned up the house a bit (probably mostly Tim, haha). I’ve finally given into the norwegian TV show SKAM. It’s a huge hit here in Denmark! Have you seen SKAM?
FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER
Jeg er ikke bare hooked på skam – jeg er besat! Endnu en gang – jeg elsker dine weekend indlæg 🙂