Outfit of the day #436: Tropisk print om vinteren

Mine tips til Madeira

porto-mare-hotel-madeira-visit-madeira-portugal-vinterferie-opvarmet-pool-palmer-frodig-blogger-spies-charter-feriemadeira-pico-dos-barcelos-visit-madeira-missjeanett-blogger-charterferie-spies-hotel-portugal-vinterferiemadeira-lobster-krebs-vinterferie-ferie-charter-spies-med-missjeanett-visit-madeira-funchal-portugal-blogger

Øen Madeira bliver lidt nemt overset i forhold til sine “naboer” de kanariske øer i syd. Lidt nord for dem “gemmer” Madeira sig, som er kendt for sin frodighed, fantastiske planterige, Madeira (hedvinen – smager som noget midt i mellem sherry og portvin), flotte hikes og et behageligt klima. Flyvetiden til Madeira er cirka 4 timer og 45 minutter. Jeg tilbragte min vinterferie der og her i indlægget har jeg samlet mine bedste tips til Madeira.

vila-porto-mare-portobay-hotels-and-resorts-legeplads-hotel-pa-madeira-til-familie-med-born-barn-med-udsigt-havudsigt-missjeanett-spies-charterferie-vinterferiemadeira-missjeanett-bornepool-porto-mare-hotel-ferie-med-barn-born-godt-til-vinterferie-vejr-klima-pour-moi-badedagt-swimsuit-blogger-fra-odense-drinks-sol-varmevila-porto-mare-portobay-hotels-and-resorts-legeplads-hotel-pa-madeira-til-familie-med-born-barn-playground-missjeanett-spies-charterferie-vinterferievila-porto-mare-porto-bay-hotels-hotel-pa-madeira-med-god-restaurant-rejer-i-madeira-sauce-missjeanett-spiesvila-porto-mare-portobay-hotels-and-resorts-legeplads-hotel-pa-madeira-til-familie-med-born-barn-med-udsigt-havudsigt-missjeanett-spies-charterferie-vinterferie-rooms-review

HOTELLET
Jeg boede på et rigtig skønt hotel, der hedder Porto Mare lidt uden for Funchal by (der er cirka 2 km ind til centurm). Ferien havde jeg booket hos Spies, så hotellet var også igennem dem. Vores værelse var kæmpe stort (nok et af de største enkeltværelser jeg har boet på) med en rigtig stor seng (vi kunne uden problemer have Bella liggende mellem os) og vi havde en skøn havudsigt fra altanen, hvor vi fik nydt mange smukke solnedgange fra om aftenen. Prisen var inklusiv en stor morgenmadsbuffet, som var rigtig god. Stort udvalg, kok som lavede omelet specielt til én og søde tjenere. Vi følte os generelt rigtig godt behandlet på hotellet. Selve stedet er rigtig stort, da det egentlig er to (eller er det tre?) hoteller, som har slået sig sammen om at have fælles pools, spa, restauranter mm. Derfor er der egentlig tre hotelnavne (hvor det ene hedder Porto Mare), men man har lov til at gå rundt over det hele. Man mærker ikke, at det er tre hoteller. Jeg ville ikke have tænkt over det, hvis guiden ikke havde fortalt os det. Der er to udendørspools (den ene er opvarmet), en børnepool og en indendørspool. Man går ikke ned på pools her! Den store udendørspool, som ikke er opvarmet, kan være lidt til den kølige side om vinteren, men børnepoolen brugte vi rigtig meget, selvom den heller ikke var opvarmet. Den havde en perfekt størrelse til en knapt-3-årig krudtugle 😉 Det er den på billedet, hvor Bella og jeg sidder på kanten og drikker drinks. Den indendørs pool hænger faktisk sammen med den af de udendørspools, som er opvarmet. Man kan svømme udefra og ind – eller omvendt. Vandet er rigtig lækkert varmt og den benyttede vi os af flere gange. Der er desuden en lille hyggelig legeplads udenfor og så er der et indendørs legerum med masser af legetøj. Området byder også på flere forskellige restauranter. Vi var på en portugisisk, en italiensk og en mellemøstligt inspireret. Det var alle sammen overraskende gode restauranter (jeg har typisk lave forventninger til restauranter, som i udlandet er en del af ens hotel). Faktisk var maden på den portugisiske restaurant, det bedste vi fik hele ferien. Jeg fik de meste fantastiske rejer i en madeirasauce, som jeg til stadighed drømmer om. Jeg havde lyst til at slikke resterne af saucen af tallerkenen. De fleste af restauranterne kan man kun komme ind på, hvis man bor på hotellet, men den italienske ligger ud til vejen, så den er også åbent fra andre – og den er meget populær, så book gerne bord i forvejen eller spis tidligt.
Der er ingen strand – det er faktisk slet ikke på denne side af øen (vi er her på det sydøstlige Madeira). Øen er en klippeø og sandstrande findes mest omkring Machico, som ligger længere nordpå.

Det var alt i alt et rigtig godt hotel og skulle jeg komme tilbage til Madeira, så kunne jeg godt finde på at bo på Porto Mare igen. I finder hotellet HER

view-form-vila-porto-mare-hotel-resort-madeira-funchal-ocean-havudsigt-hotel-med-fra-spies-vinterferie-efterarsferie-missjeanett-bloggervila-porto-mare-hotel-resorts-funchal-madeira-i-spies-med-familieferie-til-portugal-missjeanett-blogger-opvarmet-pool-udsigt

KLIMA
Nok dét, som de fleste af jer gerne vil vide – hvordan er vejret? Vi var der i februar i skolernes vinterferie og vi prøvede det meste slags vejr i løbet af den uge; flere dage med høj sol og timer ved poolen, men også regn (sommerregn, hvor det stadig er lunt) og overskyet dage. Madeira er lidt køligere end de kanariske naboer mod syd. Til gengæld er Madeira smukkere og langt mere frodig. Dagen da vi ankomte, sagde min vejr app på telefon, at der var “18 grader og skyet”. Men realiteten var 23 grader og fuld sol! Så lad jer ikke skræmme væk af gennemsnitstal og apps. Det bliver dog sjældent 30 grader om vinteren, men de fleste dage ligger på 20 grader og endda også mere. Om sommeren ligger det på omkring de 30 grader, så Madeira kan bestemt også besøges om sommeren. Det er i øvrigt området omkring byen Funchal, som rent statistisk set, har det bedste og mest solrige vejr.

Skal I afsted om vinteren, så tag en varm trøje med til om aftenen og også gerne en sommerjakke til kølige dage. Men I skal bestemt også huske at pakke badetøjet! Forbered jer selv på dage af alle slags. Så er I på den sikre side! Faktisk vil jeg lige indskyde, at klimaet på Madeira om vinteren, er et rigtig fint og behageligt klima, hvis man rejser med en mindre baby for første gang. De kan jo ikke lide det for varmt, så en god mulighed at få testet den slags ferie af uden hysterisk baby i 35 grader?

fantastiske-funchal-madeira-portugal-visit-missjeanett-door-goals-beautiful-doors-pink-dor-smukke-dekoration-travel-bloggerfantastiske-funchal-pa-madeira-byer-portugal-i-vinterferie-med-spies-efterarsferie-missjeanett-blogger-familieferie-klima-frodig-smukoutfit-ganni-georgette-dress-kjole-udsalg-asos-suede-bag-taske-grey-tote-stor-missjeanett-drevsfeldt-blogger-madeira-funchal-plads-ferie-sandaler-ruskind-ghd-curve-wandfantastiske-funchal-maderia-portugal-missjeanett-vinterferie-efterårsferie-spies-blogger

FUNCHAL BY
Funchal er Madeiras største by og hovedstaden. Madeira hører jo til Portugal, men de har selvstændige love og er på mange områder selvstyrende. Der bor cirka 100.000 i Funchal, så det er en by af en okay størrelse (der bor knapt 300.000 i alt på hele Madeira). Og sikke en charmerende by! Smukke, hyggelige gader, fin shopping (H&M, Mango, Zara mm) og så ligger den lige ned til vandet. Gå langs vandet og nyd udsigten – og udforsk eventuelt de hyggelige gader længere inde bagefter. Det er et utrolig charmerende sted. Dog er der ret mange klassiske “turistfælder”, når det kommer til restauranter, så lav eventuelt lidt research på gode restauranter i byen, inden I vælger, hvor middagen skal indtages. Vi var uheldige og var på to forskellige restauranter i Funchal, hvor de begge ikke var gode. Der var vi til gengæld heldigvis heldige med restauranterne på vores hotel. En nem måde at se byen og danne sig et overblik, er ved hjælp af de røde turistbusser. De kan anbefales – også i forhold til de næste tips jeg kommer med under de næste billeder.

funchal-by-town-madeira-view-udsigt-udkigspost-over-portugal-med-spies-pico-dos-barcelos-missjeanettchristiano-ronaldo-statue-pa-madeira-funchal-portugal-fodboldspiller-football-player-missjeanett-blogger-spiesFortaleza-de-Sao-Tiago-madeira-funchal-portugal-yellow-castle-gul-borg-missjeanett-blogger-things-to-see-inFortaleza-de-Sao-Tiago-yellow-castle-tower-in-funchal-madeira-portugal-gul-slot-borg-ting-at-se-i-pa-to-see-spots-missjeanett-blogger

TING AT SE
Madeira er en rigtig frodig ø og mange af turisterne kommer dertil, fordi at botanikken er helt speciel. Madeira har planter, som ikke findes nogle andre steder i verden og der er smukke planter og blomster alle steder. Husk at nyde det, når I går rundt.
Jeg vil anbefale jer, at tage op til udkigspuntet Pico los Barcelos, hvor man har en vild udsigt udover Funchal by (I kan se udsigten på billedet over billedet af statuen). Man kan tage en taxa derop, men man kan også køre derop via de røde turistbusser. Det var sådan, at vi kom derop. Det er turen værd!
Selv hvis I ikke går meget op i fodbold, så har de fleste af jer nok hørt navnet Christiano Ronaldo før. Fodboldspilleren er Madeiras stolthed (han er født på øen) og derfor står der selvfølgelig en statue af ham langs molen i Funchal. I skal ikke køre efter den, fordi det er bare en statue. Men går I alligevel forbi, så er det meget sjovt at se. Vi grinte nu mest over, at nogen har været lidt gavmild, da der skulle vælges bule i bukserne på statuen, haha. Der var dog mange fans henne og fik taget selfies med statuen bare de få minutter, hvor vi stod der.
Den meget fine og meget gule borg Fortaleza de Sao Tiago (Saint James Fortress, hedder det på engelsk) er også et besøg værd. De flotte gule vægge indbyder til en masse instagram posts og udsigten derop, udover havet, er flot. Borgen er bygget i 1600-tallet for at beskytte Funchal mod angreb fra vandet. I dag er det et historisk museum. Selve gåturen derhen, igennem de fineste gader, er også en oplevelse. Jeg fandt utrolig mange smukke og specielle døre i kvarteret.
Nu nævnte jeg botanik længere oppe og i den forbindelse vil jeg tippe jer om deres botaniske have. Den er ret kendt og skulle være helt fantastisk, og udsigten derfra skulle være smuk. Den ligger oppe på bjerget og man kan enten tage en af de røde busser derop eller svævebanen, som går ned fra havnen. Vi nåede desværre selv ikke derop.

Hvis I har nogle gode tips til Madeira, så er I velkomne til at dele dem i kommentarfeltet!

I finder mine andre rejsetips og rejseguides HER

I was on the portugeese island of Madeira in February and I just wanna share a few tips with you guys. We stayed at the Porto Mare hotel in Funchal and it was such a lovely hotel! Great restaurants, many pools, big breakfast buffet, huge rooms (with big beds!) and a lovely view of the ocean from our balcony. Spend some time just walking around in Funchal – it’s a very charming town with cute streets and beautiful buildings. There’s also a statue of the famous football player Christiano Ronaldo (he was born on Madeira) and I would recommend you going to the view point Pico los Barcelos from where you can see all of Funchal.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

5 kommentarer

  • […] I kan finde min guide til Madeira HER […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hej
    Jeg er lige faldet over din mini-guide, som passer perfekt med vores øns eom en lille tur med en 3 årig i næste måned. Er der langt fra lufthavnen til hostellet og hvad gjorde I med børnesæde/transport? Lejede I en bil? Plus tusinde andre spørgsmål, som jeg ikke udsætter dig for i denne omgang.
    Mvh Sidsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Du skal endelig bare spørge løs! Så skal jeg prøve at svare, så godt som jeg kan 🙂 Madeira er en smuk ø!

      Vi kørte i bus fra lufthavnen til hotellet (den slags, der er arrangeret af rejseselskabet. Vi rejste med Spies). Og jeg husker det som om, at der var en 20-25 minutters tid fra lufthavnen til hotellet. Det kommer også an på, hvor mange steder transferbussen stopper før man når til lige ens eget hotel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cirkeline

    Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk! Vi har selv besøgt Madeira, og vi drømmer om at komme tilbage – forhåbentligt i slut 2021! Lad os krydse fingre for et meget bedre rejseår i 2021 og 2022, så vi kan komme ud i verden igen! 🙂

    Kh. Cirkeline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er en virkelig smuk ø! Ja, jeg glæder mig også til, at det igen er sikkert at rejse ud i verden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #436: Tropisk print om vinteren