Status på min jul i år og om at sige fra overfor tvangsjul

Det fulde outfit kan ses HER

Man siger, at julen er hjerternes fest, men julen er også en svær størrelse for mange. Jeg tror, at i år er første år, hvor jeg helt oprigtigt har glædet mig til julen – efter bruddet med mine forældre. De andre år har det mindet mig for meget om, hvor opbrudt alt var og savnet, til min søster, i juledagene har fyldt. Det er nemlig ret mærkeligt at tænke på, at det er fire år siden, at jeg har holdt jul med hende. Og det savner jeg meget! Jeg har jo været vant til at holde jul med hende hele mit liv. Men det skal vi heldigvis næste år og det glæder jeg mig utrolig meget til.

Men jeg glæder mig virkelig også til julen i år. Det bliver “bare” os tre (mig, Tim og Bella) igen, men det kan jeg virkelig godt lide. Jeg syntes, at det var meget mærkeligt og tomt første år (jeg skrev lidt om det HER første år). Sidste år var det okay og i år synes jeg faktisk, at det er utrolig rart, at vi ikke skal rundt i hele landet, ligesom alle andre skal. Det er faktisk de tre juledage, som er vores mindst stressede dagen i hele december. Det er vildt rart! Jeg læste en artikel den anden dag (EDIT: Jeg har fundet den og det var denne her), som var en kronik af en kvinde på min egen alder. Hun beskrev, hvordan hun og manden havde kørt land og rige rundt i juledagene for at gøre alle i begge familier glade, og for at leve op til alles forventninger/traditioner. Til sidst magtede de det simpelthen ikke mere. De blev enige om, at selvom de holder af deres familier, så var de trætte af, at de skulle leve op til alle andres ideer om, hvordan julen skulle være – og hvor de skulle være, rent fysisk. De besluttede sig for at sige fra overfor tvangsjul. De begyndte simpelthen at sige tak, men nej tak til invitationer (de sagde ikke nej til alt, men valgte til og fra). De lovede intet på forhånd og følte efter, hvad de kunne overskue og havde lyst til. Jeg synes, at det er så stærkt og sundt at man lytter efter egne behov. Efter at have læst artiklen, så gik det op for mig, at vi står i en helt, helt unik situation, hvor vi helt selv kan bestemme, hvordan vores jul skal være. Istedet for at se vores jul, som en, hvor vi er “alene”, så har vi selv muligheden for at starte vores egne traditioner – eller lade være. Det er en gave og noget som jeg vil huske mig selv på, når jeg synes, at det er mærkeligt at være “alene” (og som I har sagt de andre år: vi er jo ikke alene, vi tre er sammen!). For eksempel, så har både Tim og jeg har altid syntes, at det var så voldsomt, at man gudhjælpendemig skulle proppe fed risalamande ned i halsen to sekunder efter hele julemiddagen, fordi den SKULLE spises før man kunne komme videre til juletræ og gaver. Sådan har det været i begge vores familier og vi har begge siddet utrolig mange år, og har haft det dårligt efterfølgende. Alt for meget mad. Derfor var det allerførste, som vi sammen ændrede på, at vi ikke spiser risalamande lige efter middagen. Den gemmer vi til senere og den spises i nattøj i sofaen – og når vi lige får lyst. Vi har derfor også droppet mandelgave, da det virker fjollet, når det bare er os tre. Til gengæld synes jeg, at mandelgave er en sjov ting, når man er lidt flere.
Vi kommer til at holde hver 4. jul med min søster og svoger. De andre tre jule er ret åbne. Vi er stadig ret hooked på at ville prøve at rejse henover en jul på et tidspunkt. Måske holder vi også sammen med venner engang. Der er så mange muligheder og valget er helt vores – det er rart! Og så er det faktisk ret fedt, at hver jul fra nu af ikke er planlagt. Det giver noget frihedsfølelse – hvis det giver mening?

Min jul i år starter d. 23. december, hvor min søster og svoger kommer  til stor middag. Den aften spiser vi ikke julemad (andet end risalamande til dessert), men mange lækre retter, som vi laver sammen. Sidste år stak det lidt af og vi havde alle groteske tømmermænd d. 24. december (I kan læse mere om den brandert her). I år tror jeg, at målet er, at vi har det sjovt, men måske ikke SÅ sjovt 😉 Juleaftensmorgen er min søster og svoger her stadig, så vi spiser morgenmad sammen, inden de tager videre til min søsters svigerfamilie, hvor hun og manden holder jul. Jeg skal lave vores julemiddag, så kort tid efter skal jeg have and og flæskesteg ind. Jeg laver begge dele i år, hvilket er første gang. Vi vil begge helst have and, men flæskestegen giver en god sauce og så har jeg planlagt, at vi skal have flæskestegssandwich d. 25. december af resterne. Der er ingen planer hverken d. 25. eller 26. (andet end flæskestegssandwich 😉 ), men vi snakker om at tage i biografen og se den tegnefilm “SYNG”, som får premiere i juledagene. Det kunne være hyggeligt og måske starten på en ny tradition med at tage i biografen i juledagene? Lige så stille og rolig vores jul er, lige så pakket er vores dage mellem jul og nytår. Alle de venner, som er flyttet fra Odense i løbet af årene, de er jo hjemme for at se deres familier, så alle vil gerne sige hej – og det er skide hyggeligt. Og mega dejligt efter nogle stille juledage. Vi har aftaler d. 27., 28. og 29. Og ja, så selvfølgelig også d. 31. – nytårsaften.

Jeg overvejer, at skrive et indlæg med gode tips til, hvordan man får en god jul “alene”. I var nemlig en del, som alligevel sad i samme situation sidste år (eller som overvejede at “gå solo” i julen). Hvordan griber I julen an? Elsker I at suse rundt til familien eller gør I det på grund af “traditioner” stråstreg pligtfølelse? Eller har I også sagt fra overfor en masse i julen?

Christmas has been weird since I stopped seeing my parents more than 3 years ago. The first year Christmas was super weird and I missed my sister a lot during those days. Second year was okay and this year I’m really looking forward to our Christmas “alone” (me, Tim and Bella). But next year we’re gonna spend it with my sister and my brother-in-law – and I’m looking even more forward to that! I read an article the other day written by a woman who decribed how her and her husband used to drive around in Denmark to visit all their families during the 3-4 days of Christmas. Just to keep everybody happy and so no one was dispointed in them. They spent so much time pleasing others that they forgot to notice what they wanted out of Christmas them selves. After doing that for some time, they agreed that it couldn’t keep on that way. They were so tired after each Christmas that they needed a vacation to recover from Christmas – and that’s not what it’s surpose to be like. So they started to say no to invites and stayed home instead and created their own Christmas traditions. And that’s when I realized that we’re actually lucky: we have no obligations and we can create whatever traditions we want to! We’re gonna spend the 23rd with my sister and brother-in-law with a great dinner. The 24th is just the three of us on Christmas Eve (that’s “the day” in Denmark. Where we celebrate Christmas and exchange gifts. Not on the 25th). We have no plans on the 25th or the 26th – other than eating leftovers and we’re talking about going to see a movie. But we have plans almost every day between Christmas and New Years; all our friends are home (visiting their families 😉 ) and wanna say hello before returning home. I love that! What does your Christmas plans look like?

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER