Outfit of the day #440: Strikkjole og støvler fra ASOS

Kærlighed & Kommunalvalg: “Min far døde af for mange bajere og en sukkersyge, han ikke tog alvorligt”

tim-vermund-far-gert-andersen-interview-missjeanett-forlovet-blogger-kareste

Der er godt nok sket lidt siden mit sidste Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg. Og det er ikke fordi, at det er lang tid siden jeg har skrevet om Kærlighed & Kommunalvalg, men der er bare er sket virkelig, virkelig meget på kort tid. For det første har vi her i Odense jo fået en ny borgmester, Peter Rahbæk Juel. Og fordi Anker Boye stoppede og Peter er kommet til, som borgmester, så er der blevet rykket lidt rundt på posterne internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Udover at borgmester-tjansen, så er der to poster i socialdemokraternes gruppe, der skal fordeles: den politisk ordfører og gruppeformand. Før Peter blev borgmester, var han politisk ordfører, men nu skulle den gives videre til en anden. Det er blevet Tim, som er den nye politiske ordfører for socialdemokraterne i Odense. Det har Tim været før, tilbage til sidste valgperiode, og det var en rolle han rigtig godt kunne lide. Det er typisk den politiske ordfører, som pressen tager fat i (hvis de ikke kan få fat i borgmesteren), når de skal bruge en udtalelse fra hele partiet. Gruppenformand er en post, der har mere en intern rolle end ekstern. Gruppeformanden arrangerer og leder for eksempel altid deres interne møder. Tim var gruppeformand ind til nu her, hvor han blev politisk ordfører i stedet. Nu er den nye gruppe formand Anders W. Bertelsen (ikke skuespilleren, haha). Så Tim som politisk ordfører og Anders som gruppeformand.
Så har I måske nok set, så kommer Facebook til Odense. Det er en nyhed der har været længe undervejs. Der er flere der har kendt til det i et stykke tid, men hvor man ikke måtte sige noget. Politik er på ingen måder kedelig, skulle jeg hilse at sige 😉

I lørdags var der et stort interview med Tim i Fyens Stiftstidende. Et ret personligt et af slagsen, hvor han både fik snakket om, da han gik ned med stress, skolereformen og hvordan det var at stå klemt i den – når han både var skolelærer OG politiker. Han prøvede for eksempel en dag, at være til demonstration på rådhuspladsen (Flakhaven) i Odense og derefter gå direkte ind på rådhuset for at sidde til møde om samme reform. Der er man virkelig klemt, som en lus mellem to negle. Jeg husker tydeligt, hvor splittet han følte sig i den periode og han synes det var enormt hårdt. Desuden havde jeg LIGE født. Da han blev lockouttet, var Bella 9 dage gammel.
Han taler også om, hvorfor han nu skifter job og om sin fars død. Jeg synes, at han er så modig, når han åbner op for det sidste. Overskriften her på indlægget stammer også fra interviewet. Min svigerfar var Gert Andersen og lokalt vidste rigtig mange, hvem han var, da han havde spillede musik med sit band – The Live Museum. Han døde i december 2007 af efterfølgerne fra et mangeårig alkoholmisbrug og som resultat deraf, sukkersyge. Tim og jeg havde været kærester i 5 år, da han døde. Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at kende hans far, men vi taler begge tit om, at det er underligt, at Bella aldrig kommer til at møde ham. I kan læse hele interviewet HER – det er dog en betalingsartikel (I kan læse den, hvis I har abonnement) og derfor kan jeg heller ikke lægge interviewet op i sin fulde længde her. Det må jeg desværre ikke. Men det kan læses der eller måske I kan finde frem til en papirsudgave af avisen fra i lørdag.

Jeg har selv også deltaget i lidt ting i den politiske verden siden sidst. De fleste ting er Tim alene til, men det hænder (heldigvis), at han også får invitationer, som er “plus ledsager”. Jeg siger “heldigvis”, fordi jeg synes både, at det er dejligt og vigtigt, at man som “den anden halvdel” får lov til at deltage lidt i sin kærestes liv. Jeg tror, at de fleste “derhjemme” bakker mere op om deres partneres poltiske virke, hvis vi også får lov til at være en del af den verden til tider. Vi var sammen til Anker Boyes afskedsreception på rådhuset (som jeg skrev om i mit weekend-indlæg HER) og her i torsdags var vi til nytårskur med det fynske erhvervsliv. Hvis I følger med på min snapchat (missjeanett), så var det derfra jeg snappede selvkørende kransekagevogn (genial opfindelse, haha) og en bar med robotarm. Min søster var faktisk med, da hendes chef (ham der statsministeren – Lars 😉 ) skulle holde tale. Hun laver blandt andet pressearbejde for ham, så det var vildt hyggeligt at hun var med.

I kan læse alle de andre indlæg om Kærlighed & Kommunalvalg HER

A lot has happend since I wrote the last “Love & Election” post. We have got a new mayor here in Odense – Peter Rahbæk Juel. And Tim got elected political spokesperson for his party here in Odense. Also Tim had a huge interview in the local paper Fyens Stiftstidende this weekend where he tells about his new job, when he got sick because of stress. He also tells about how his father died in 2007 after having a drinking problem for many, many years. I think he’s so brave to talk about his fathers death.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #440: Strikkjole og støvler fra ASOS