Min weekend: sygdom igen-igen og åbning af CeriX i Odense

Damernes biografklub: LION

lion-movie-dev-patel-saroo-google-earth-true-story-photos-pictures-billeder

Filmen LION er baseret på en sand historie: Vi er i 1980erne. Den lille indiske dreng Saroo bor sammen med sin fattige mor, sin storebror og lillesøster. Alle i familien bidrager til, at familien får mad på bordet hver dag og kan overleve. Saroos storebror Guddu har ofte nattearbejde og en dag vil lille Saroo med. Efter lidt protester fra storebroderen, så får han lov. Saroo falder dog i søvn på vejen derhen og hans storebror lægger ham derfor på en bænk på en togstation, men lover at komme tilbage straks. Det gør han bare ikke og senere vågner Saroo helt forvirret – og helt alene på togstationen. Ved en fejl stiger han ombord på et tog, som bringer ham mere end 1600 km fra hans hjem. Han leder forgæves efter sin mor og går igennem en masse ting før han bliver adopteret af et ægtepar i Australien. Hans adoptivforældre (moderen spilles af Nicole Kidman) er dejlige mennesker, som giver ham en god og kærlig opvækst. Men Saroo har aldrig glemt den nat i Indien, sin bror eller hans mor og 20 år senere nager det ham, at de ikke ved, at han er okay. Saroo kan dog ikke huske, hvad hans hjemby hedder og han har ingen idé om, hvor langt han rejste med toget i dagene efter. “Bevæbnet” med nogle få minder og Google Earth, så begynder han at lede efter sin biologiske familie.

lion-movie-saroo-india-true-story-photos-brother-film-scanbox

Min anmeldelse: LION er en rigtig, rigtig god film. Jeg glæder mig faktisk allerede til at gense den, når den kommer til leje. Der var ikke en eneste i Damernes Biografklub, som ikke tudede på et eller andet tidspunkt under filmen. Jeg fik både holdt i hånden og uddelt krammer under filmen, da min ene veninde var helt ødelagt.
Det er en rigtig gribende historie og filmen bliver kun bedre af flere utrolig gode skuespillerpræstationer. Både Dev Patel som den voksne Saroo (drengen fra Slumdog Millionaire er blevet voksen og hot!), Nicole Kidman som adoptivmoderen og også drengen Sunny, som spiller Saroo som barn. Hele biografklubben var parate til at adoptere lille Saroo. Hold nu op, hvor er han sød. Rooney Mara spiller Saroos kæreste og David Wenham spiller adoptivfaderen (ham kan I nok genkende fra Ringenes Herre, hvor han spillede Faramir). Historien fænger fra starten og man kommer hurtigt til at holde af filmens karakterer. Jeg var virkelig grebet af den – det var vi alle i selskabet. Begejstringen var også til at tage at føle på, da vi trådte ud af mørket og begyndte at tale om filmen.

Jeg giver LION 5 store stjerner ud af seks. Jeg har lige givet Jackie 6 ud af 6 (I kan læse min anmeldelse her) og grunden til, at jeg “kun” giver LION 5 er, at jeg selv personligt var mere rørt under Jackie. Dog var resten af Damernes biografklub en del mere rørt her under LION, så dette er bare min personlige oplevelse. I kan se, hvor mange stjerner de andre damer gav LION HER på vores instaprofil. En anden ting der gør, at jeg lige mangler til den sidste stjerner er, at jeg føler, at filmen gerne vil gøre det hele så lyserødt og Hollywood-agtigt som muligt. Saroo har en adoptivbror, som tydeligvis har været ude for nogle forfærdelige ting, før han blev adopteret – men vi får aldrig at vide hvad. Da filmen slutter får vi nogle updates om, hvor de forskellige personer er i dag, men vi hører ingenting om broderen. Hvilket giver én en følelse af, at det er fordi, at nyhederne omkring ham ikke er gode og at det ikke “passer ind” at fortælle. Vi var flere af damerne, som havde bidt mærke i den manglende information på broderen. Men jeg tror, at det er mit eneste kritik og dette er en virkelig, virkelig god film. Den får mine varmeste anbefalinger. Og så tror jeg faktisk, at denne vil falde i flere af jers smag end Jackie vil. LION rammer nok bredere og er man vild med Sporløs, så skal man 100% se LION. Jeg vil faktisk anbefale jer at se den i biografen, da den er utrolig smukt filmet. Der er rigtig mange naturskønne scener, som virkelig kommer til sin ret på det store lærred.
Både Dev Patel og Nicole Kidman er nomineret til en Oscar for deres præstationer og LION er nomineret for “Bedste film”.

LION har premiere i biograferne i morgen (torsdag d. 9. februar). I kan finde alle filmene, som Damernes Biografklub har set HER

lion-movie-nicole-kidman-saroo-sunny-film-adopted

The movie LION is about the indian boy Saroo that one night gets lost from his older brother. He boards a train, by mistake, that takes him very far from home and he can’t find his way back. He ends up being adopted by an australian couple (the mother played by Nicole Kidman). 20 years later he (Dev Patel) still thinks about the day he got lost and he feels the need to find his mother and older brother – to tell him that he’s okay. But he doesn’t remember the name of the town where he lived or much else. But armed with those few memories and Google Earth he starts looking for them. The movie is based on a true story. I really liked this movie and I was moved to tears during it. I’ll give it 5 out of 6 stars.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: sygdom igen-igen og åbning af CeriX i Odense