Mest læste indlæg i april

Et hej fra Skotland – der hvor feerne bor

fairy-glen-skotland-isle-of-skye-scotland-missjeanett-blogger-spring-may-maj-2017-jeanett-drevsfeldt

Egentlig havde jeg regnet med, at jeg ville tjekke ind på bloggen lidt mere end jeg har gjort. Men jeg har simpelthen bare nydt ferien her i Skotland så meget, at jeg helt har glemt alt om bloggen. Jeg har heller ikke haft lyst – og det tror jeg er vigtigt at lytte til en gang i mellem. Jeg har bare haft lyst til at lade Skotland komme helt ind under huden på mig denne gang og det er i den grad lykkes. Hold nu op, hvor jeg elsker dette land. En lille del af mig ville ønske, at jeg kunne bo her. Bare lige der midt i Fairy Glen – langt væk fra alting. Sikke en ro. Tim nævnte den anden dag, at han ikke kunne huske, hvornår jeg sidst havde virket så lykkelig – og han har ret. Jeg finder en helt ubeskrivelig ro, når jeg er her. Det er hvad Skotland gør ved mig og jeg elsker det. Men det er derfor også ekstra hårdt, hver gang jeg skal forlade landet igen.

They say magic runs through theese hills and the fairies call you

Vi startede i Edinburgh i tirsdag, hvor vi med det samme kørte til Glencoe. Her boede vi på det samme hotel som sidst (dette her). Det er intet fancy, men “The Gathering” der ligger ved siden af, har god mad og stemningen der er fantastisk. Der var egentlig ikke live musik i tirsdags, men nogle skotter fandt et par guitarer frem og besluttede sig for at synge for os alle. Det var helt, helt perfekt. Onsdag kørte vi mod Isle of Skye. Mit favorit område i hele Skotland. Her var vi fra onsdag til lørdag. Det er ikke nok, men det var en dag mere end, hvad vi havde sidste gang, så det var bestemt en forbedring. Vi fik set rigtig mange ting på Isle of Skye og der kommer et helt indlæg om øen, når jeg er hjemme. En af de fedeste ting var dog Fairy Glen (Feernes Dal), som I ser her på billedet. Det er her feerne bor, ifølge gamle savn og historier. Det er dem, som eftersigende står bag de sjove jord- og stenspiraler i jorden. Bella elskede det sted og oplevelsen blev heller ikke dårligere af, at det vrimlede med vilde kaniner og får. Fairy Glen kan varmt anbefales! Man kan lige spotte mig og Bella dernede et sted 😉
I går forlod vi Skye og kørte mod Inverness. Meget af vejen kørte vi langs Loch Ness, som de fleste af jer nok har hørt om. Når man kommer fra smukke, vilde og lidt øde Isle of Skye, så er det godt nok en stor kontrast at komme til Loch Ness. Det føles som en stor turistfælde og jeg må ærligt indrømme, at der er langt finere dele af Skotland end lige der. Alt koster også bare mere – lige pludselig er der voldsomme entrepriser på at se slotte, hvor mange af dem andre steder koster enten symbolske penge eller ingenting. Der kan man godt mærke, at de pumper den for alt den kan holde omkring Loch Ness. En del af den skotske charme ryger altså omkring Loch Ness, synes jeg. Ved en 15-tiden i går ankom vi til byen Inverness. Det er hovedstaden i “The highlands” og med sine 50.000 indbyggere er det Skotlands mest lykkelige by (og nr. 2 i hele UK). Vi har kun lige nået at snuse til den i går, men nu vil vi ud på opdagelse – inden vi drager videre i morgen. Vi skal også forbi Culloden Moor i dag, så der kommer lidt nyt inde på dette indlæg med Outlander steder i Skotland 😉

Jeg er super aktiv ovre på instagram HER og på  min snapchat: missjeanett – så I er velkomne til at kigge forbi begge steder! God søndag derhjemme!

I actually thought I would update the blog more while being here in Scotland. But I haven’t felt like it and I just wanted to let Scotland under my skin – which it indeed is. I seriously love this country so much! This photo is from the Fairy Glen on Isle of Skye (my favorite place in all of Scotland). That place seems like magic! Right now we’re in Inverness and later today we’re going to Culloden Moor (so I can add more Outlander sites to this blog post). You can follow my travels on instagram HERE. Have a great Sunday!

bloglovin

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest læste indlæg i april