Kan jeg løbe 5 km?

Jeg løber hver gang, når jeg er til træning i fitness. Typisk starter jeg min træning med 3-3,5 km intervaltræning på løbebåndet. Alligevel har jeg i flere år syntes, at det var vildt overskueligt at løbe 5 km i et hug. Ved intervaltræning får jeg jo “pauserne”, hvor jeg lige kommer ned og går lidt. Det har simpelthen virket som et bjerg, jeg rigtig gerne ville bestige, men som jeg ikke troede på at jeg kunne. Men nu har jeg i to år egentlig gerne ville løbe med til de mange forskellige løb, der typisk er på denne årstid. Samtidig har flere i omgangskredsen opmuntrende sagt, at hvis jeg kunne intervaltræne 3-4 km, så ville jeg også kunne løbe 5 km. Konditionen burde være der, så det er kun hovedet, der skal overbevises om, at jeg godt kan.
I sidste uge gav jeg det så et forsøg. Jeg var faktisk decideret spændt, da jeg tog afsted. Jeg anede ikke, om det ville lykkes, men jeg var fast besluttet på at tage 5 km – om jeg så skulle ende med at gå de sidste par stykker, fordi jeg ikke kunne mere. Det gik faktisk rigtig godt – meget bedre end forventet. Jeg ville gerne gøre det på under 40 minutter, men min tid blev faktisk 34:19 min, så meget, meget bedre. Og egentlig en generelt okay tid for en der ikke har løbet 5 km i mange, mange år. Det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle 😉 Jeg var nede at gå en lille pause på 2 minutter på et tidspunkt, men det er okay. Jeg var tørstig, min knold var ved at glide ud og jeg har en smule optræk til sidestik, så jeg gik lige et par minutter, inden jeg så løb resten igen. Jeg gik helt høj fra den træning. Jeg løb sgu 5 km!! Det er planen at gøre det et par gange mere og så vil jeg derefter gerne løbe sammen med Karmarunner her i Odense om nogle uger. De løber hver tirsdag, hvor sponsorerer giver 10 kroner per person der løber med. Pengene går til organisationer, der arbejder med angst, depression og stress. Det gider jeg virkelig godt at støtte, så det er målet at kunne være med snart (selvom man faktisk ikke behøver at løbe ruten til Karmarunner – man må gerne gå den. Det er bare mit personlige mål at ville løbe den). Et andet personlig mål er, at jeg på et tidspunkt gerne vil kunne løbe de 5 km på under 30 minutter og på længere sigt (meget længere 😉 ) gerne kunne løbe flere kilometer!
EDIT: Her til aften har jeg været afsted igen og denne gang løb jeg de 5 km på 33:09 minutter. Så en forbedring på mere end et minut på kun en uge. Det har jeg altså optur over!
Så her på denne tirsdag, der føles som en mandag, vil jeg bare minde jer om, at man ofte kan mere end man egentlig selv tror. Man er helt høj, når man har besteget sit personlige bjerg (også selvom man næsten også er ved at kaste op, haha).
Every week when I’m at the gym I run. But I’m doing interval running and haven’t tried taking a long run (5 km) for many, many years. I just didn’t think I could do it! But last week I tried and it went really well! I ran 5 km in 34:19 minutes which is okay! My goal is to get under 30 minutes and to run with Karmarunner in a few weeks. My tip to you: You’re often able to do more than you think you can do!
FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Tillykke med din sejr! Man bliver nemlig helt høj, når man når sit mål.
Jeg kan anbefale Iforms løbeprogrammer (de er gratis). Der er både fra 0-5 km, 5-10 km mv. Der har fungeret rigtig godt for mig. Stille og roligt kommer man til at løbe længere og længere – og hurtigere 🙂