Min weekend: Tinderbox 2017

Nyt job!

fairy-glen-isle-of-skye-scotland-skotland-missjeanett-bjerge-ferie-koer-selv-bilferie-guide-tips-til

Som jeg har hintet i flere indlæg og i min instagram story et par gange, så har jeg fået nyt job! Heldigvis et som jeg nemt kan kombinere med bloggen. Det er nemlig en dag om ugen, så jeg har stadig en masse dage, hvor bloggen har min fulde opmærksomhed. En gang om ugen tager jeg til Nyborg, hvor jeg sidder hos AOF. Her styrer jeg de sociale medier for deres afdeling i Nyborg og den i Odense. Så jeg jonglerer et par facebooksider plus det løse. Jeg er simpelthen så glad for det, da jeg har fået de sødeste kollegaer og jeg nyder arbejdsopgaverne meget. Jeg har længe gerne ville lidt “ud”. Der er mange fordele ved at være ens egen chef, men der er bestemt også nogle ulemper ved det. En af dem er økonomisk usikkerhed, hvor man aldrig ved, hvad der kommer ind næste måned og jeg har svært ved at nyde “gode” måneder, fordi man aldrig ved, om næste måned bliver lidt sløv. Med det nye job har jeg en sikker basisindkomst hver måned. Samtidig har jeg virkelig længe savnet kollegaer og jeg er så heldig, at jeg har fået nogle rigtig søde med i købet hos AOF. Det er så rart at have nogle af spare med og føle at man “hører til” et sted. Efter at jeg er startet, så kan jeg mærke, at jeg faktisk havde savnet kollegaer endnu mere end jeg selv havde troet. Udover deres sociale medier, så skal jeg muligvis være underviser på nogle hold til efteråret. AOF laver aftenskole (men også kurser, dagshold og foredrag) inden for ALT muligt. Jeg sidder med listerne over alle holdene hver uge og jeg lover jer – der er seriøst hold indenfor nærmest alt; madlavning, sprog (lige fra engelsk til polsk og kinesisk), kreativitet, motion, slægtsforskning, IT og meget mere. Om jeg selv får lov til at undervise, ved jeg ikke før efter sommerferien, da holdene skal fyldes op først. Men jeg håber selv meget på at holdet,  hvor jeg skal undervise seniorer i brug af Facebook (mm.) bliver fyldt op. Det tror jeg kunne være det sjoveste og hyggeligste hold. Hvis I har bedsteforældre, der synes, at sociale medier er lidt svært o gerne vil være bedre til Facebook, så kan de tilmelde sig HER (i Odense) og HER (i Nyborg).
Det går allerede ret godt på deres sociale medier. På de få uger jeg har arbejdet der, har jeg fået dette foredrag til at blive udsolgt (mere end 16.000 mennesker har set eventet. Det er ret vildt for et event på et lille foredrag i Nyborg) og interessen for dette foredrag og dette her er ret god. I kan faktisk vinde billetter til foredraget med Morten Spiegelhauer inde på facebooksiden HER. Interessen for det udsolgte foredrag er i øvrigt nu så stort, at vi er ved at se på, om vi kan afholde et mere af det samme foredrag. Det er altså fedt, at man så hurtigt kan mærke resultater på det, som man laver!

AOF laver hold til alle og alle aldre (de har for eksempel også hold til kvinder, der snart skal føde eller lige har født), så hvis I er blevet mere nysgerrige på deres hold, så kan I følge AOF Odense & Nordfyn HER eller AOF Østfyn HER (sidstnævnte dækker over Nyborg, Kerteminde osv). Jeg deler udvalgte hold og foredrag derinde på siderne.

I’ve got a new job! It’s one day a week so I still have plenty of time for the blog. But once a week I go to Nyborg where I do social media for AOF (they do night classes, lectures and much more).

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

5 kommentarer

  • Stort tillykke med dit nye job. Det lyder virkelig spændende 😀
    Linket til Facebook-kurset i Odense viderestiller dog til dit indlæg om Tinderbox 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej, hvor mærkeligt – men tak for heads up! Det er rettet nu!

      Og mange tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hvor dejligt – og skønt med søde kolleger. Det betyder bare så meget for ens trivsel på jobbet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak! Og ja, det gør det virkelig! Det betyder rigtig meget! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med jobbet👍🏻 Lyder spændende og håber du bliver glad for de nye udfordringer 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: Tinderbox 2017