Tulipanfeber

Vi er i Amsterdam i 1700-tallet. Tulipaner handles, som om de var guld og hvis man får fat i det helt rigtig løg, der giver flerfarvet tulipaner, så er ens lykke gjort. Smukke Sophia er forældreløs og bor på et kloster – men kun indtil hun bliver solgt til Cornelis Sandvoorts og skal være hans unge brud. Det lyder I vores moderne øre lidt suspekt, men dengang betød det, at Sophia ville få et bedre liv. Cornelis er utrolig betaget af sin smukke kone og håber, at hun snart vil skænke ham arvinger. Kærligheden er bare ikke gengældt fra Sophias side – selvfølgelig, fristes man til at sige. For at vise hele verden, hvor smuk en kone han har, bestiller Cornelis en ung kunstner til at male sit og Sophias portræt. Inden vi får set os om, har Sophia og den unge maler forelsket sig i hinanden, og har en hemmelig og meget farlig affære. Hvordan kan de rigtigt få hinanden?

Min anmeldelse: Tulipanfeber er visuelt utrolig smuk. Man kan tydeligt set, at der er tænkt over, at den skal forkæle vores øjne. Selv i filmens lidt mere kedelige perioder, føler man sig okay underholdt, fordi øjet stadig har noget at fokusere på. Alicia Vikander er dejlig (og unfair smuk) som altid. Hun er også en del af dét, som er en fryd for øjet. Hun passer som fod i hose i historiske dramaer – selvom jeg er begyndt at blive bekymret på hendes vegne. Måske hun snart skulle takke ja til andre typer af rolle for ikke at blive type-castet forevigt?

Men… så tror jeg også, at min spand med positive ting er ved at være tom. Tulipanfeber har faktisk været klar siden 2014, men blev først ikke modtaget godt af testpublikum (man tester alle store film for et “testpublikum” før man sender den videre i processen). Den klarede sig faktisk utrolig ringe dengang i 2014 og derfor besluttede man sig for at klippe den anderledes og lave lidt ting om. Lad os starte med filmens største kærlighedshistorie; Vikander og den unge maler (som jeg virkelig synes ligner en, der har været på druk i 14 dage. Og det gør han seriøst i alle film. Er det kun mig, der synes, at han altid ser sindsygt smadret ud?). De er dem, som filmen har primært fokus på – og de er klart filmens største problem. Jeg køber simpelthen ikke deres romance. Det hele går meget hurtigt; de siger få ord til hinanden, udveksler en bunke mærkelige blikke og pludseligt er de stormende forelsket – skal vi tro på. Mon der er noget af “optakten”, der er røget i redigeringen? Den tanken får man i hvert fald. Man forelsker sig på ingen måder i deres forelskelse. Faktisk forstår jeg slet ikke, hvorfor de overhovedet forelsker sig i hinanden? Jeg er også ret ligeglad med, om de får hinanden eller ej. Jeg er meget mere interesseret i Vikanders tjenestepige Marias liv og hendes romance. Det sjove er, at filmen er faktisk egentlig Marias fortælling, men det er de virkelig dårlige til at huske os på undervejs i filmen. Tjenestepigen Maria er fortællerstemmen i starten og hun kommer også med et enkelt hint midt i filmen, men derefter handler alt om smukke Sophia og Jan med det trætte look. Det ville være fint, at Vikanders romance fylder sig meget, hvis den nu bare var spændende og medrivende. Det er den bare ikke. Skal jeg kigge i den positive spand igen, så jeg vil nævne, at det er forfriskende at se Christoph Waltz i en rolle, hvor han ikke er pure evil. Han har godt nok spillet mange lede roller (som han gør godt), men det var alligevel en dejlig forandring. Hvis vi så kigger i den negative ende igen, så har jeg aldrig været fan af, at man tager kendisser (der ikke er skuespillere) ind for at skabe ekstra omtale. Jeg kan rigtig godt lide Clara Delevingne (faktisk synes jeg, at hun er en af de mere interessante af nutidens modeller), men jeg finder hende enormt forstyrrende i Tulipanfeber. Jeg køber simpelthen ikke hendes rolle og ser hele tiden en pige fra 2017 i et kostume, i stedet for en karakter. Hun har en quirkiness over sig, som er meget moderne og den er for larmende i et historisk kostumedrama. Jeg tror – uden at jeg selv har set den endnu – at hun passer langt bedre ind i den rolle, som hun har Valerian and the City of a Thousand Planets lige nu. Den film er jeg dog også irriteret på, da de har hevet Rihanna ind i en mindre rolle. Stop nu de kendisser i film!

Tilbage til Tulipfeber; Efter analyse med damerne (vi var hele 8 damer til Tulipanfeber, så der var mange meninger og vi var ikke helt enige i antallet af stjerner der skulle gives), så lander jeg selv på 3 stjerner til filmen (ud af 6 mulige). Der blev givet mellem 2 og 4 stjerner den aften, så der var nogle, der var endnu mere negative end mig, men der var også andre, der syntes, at det havde været en rigtig fin film. Vidste I, at damernes Biografklub har en instagram? Vi lægger en post op lige efter hver film, hvor I kan se præcis, hvad hver enkelt dame har givet af stjerner til filmen. Der kommer også filmkonkurrencer løbende. I finder os HER

Se oversigten over alle de film, som biografklubben har set HER og brug den til inspiration

Biografbillet er modtaget til anmeldelse (ligesom aviser og magasiner gør), men dette er min 100% ærlige mening.

The movie “Tulip fever” takes place in the 18th century in Amsterdam. Back then you could make a fortune if you could just get your hands on the right tulip bulb. The beautiful Sophie is sold to be the wife of a very right man, but she dreams of love. When the young painter Jan is hired to do the portraits of Sophia and her husband, Jan and Sophia fells in love and starts their affaire. But how can they really be together?
The movie is beautiful to the eye, but it lacks in content. The story is a bit boring and I never fell in love with Sophia and Jans story. I don’t why they fall in love with each other and so fast. I actually don’t care if they end up together or not. I’m giving “Tulip fever” 3 out of 6 stars.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER