Min weekend: test af livet som pescetar og nyt til boligen

Sommerlæsning: Min stak bøger til ferielæsning

sommerlaesning-laesestak-bogstak-boeger-bog-sommer-2017-det-ender-med-os-an-echo-in-the-bone-outlander-tjenerindense-fortaellinger-aeg-morten-ramsland-ken-follet-noeglen-til-rebecca-missjeanett

Jeg har en uges ferie i sommerhus i august til gode og så skal jeg nok på en lun rejse i september, så jeg har en masse timer på ferie til læsning forude. Her er min “sommerlæsestak” for sommeren 2017. Jeg ved ikke, om jeg når igennem dem alle denne sommeren, men vil gerne gøre et godt indhug i stakken – og ellers kan resten bruges, når efteråret begynder at ruske. Som I måske kan spotte på mit fine bogmærke (det er fra Tom Dixon og kan fås HER), så er jeg godt i gang med nr. 7  i Outlander-serien. Jeg har dog netop sat den på pause, da jeg gerne vil trække serien så lang tid som muligt. Der er kun udgivet en mere og selvom nr. 9 er på vej, så er der endnu ingen udgivelsesdato (og det bliver nok tidligst i 2018). Jeg har ikke lyst til at løbe “tør” for Outlander, så jeg strækker den lige, så meget som jeg kan. Og lige nu gør jeg det ved at læse Ken Folletts “Nøglen til Rebecca“. Det er en lille kort sag (200-og-et-eller-andet-sider) og hans bøger plejer at være nogen, som man læser hurtigt. “Det ender med os” har jeg tænkt mig at tage med i sommerhuset ved Vesterhavet om et par uger.

Det ender med os – af Colleen Hoover
Lily har endelig fået sin Ryle – den flotte kirurg, som længe ikke har villet have et fast forhold. Men præcis som alting er fryd og gammen, så dukker Lilys eks-kæreste, Atlas, op. Ham som – måske – var “the one that got away”. Hvad skal Lily nu gøre?
“Det ender med os” kan købes lige HER
Bogen er et anmeldeler eksemplar

An Echo in the Bone – af Diana Gabaldon
Spring denne beskrivelse over, hvis I ikke har læst de foregående i serien og ikke vil vide, hvad der er sket før “An Echo in the Bone”. Bogen her er nr. 7 i Outlander-serien (se overblik over hele bogenserien HER) og vi er nået i slutningen af 1770erne. Den amerikanske revolution er igang og Jamie prøver at holde sig så meget ude af den som muligt. Han vil især gerne undgå at skulle kæmpe mod sin søn, der er soldat for englænderne. Derfor beslutter Jamie og Claire, at de vil tage en rejse til Skotland, imens krigen raser mest. Samtidig kan de glæde sig over, at deres datter, Brianna, er i sikkerhed i nutiden sammen med Roger og deres to børn. De følger hendes forældres livet i fortiden gennem breve fra fortiden.
Bogen kan købes lige HER

Tjenerindens fortælling – af Margaret Atwood
I har nok hørt om TV-serien “Handmaid’s Tale” på HBO (ellers så anbefaler jeg den i dette indlæg med tips til TV-serier til ferien). TV-serien er baseret på denne bog af Margaret Atwood. Den er egentlig udgivet i 1985, men er stadig super relevant her i 2017. En del af USA er blevet kuppet af et religiøst styre og har revet sig løs, som det selvstændige land Gilead. Menneskehed er over hele kloden blevet ufrugtbare og babyer hører nærmest kun miraklerne til. Dog findes der stadig frugtbare kvinder og disse er blevet udvalgt til at være tjenerinder i de mægtige religiøse lederes huse. De er i princippet rugemor for disse familier og skal have sex med huset herre hver måned. Hvis det lykkes dem at blive gravid og få et raskt barn, så afleveres barnet til den magtfulde familien og tjenerinden kommer et nyt sted hen – i håb om at lave endnu en baby for nogen. Vi følger Offred, der er tjenerinde i kommadantens hus, men selvom Offred ud ad til er en lydig tjenerinde, så drømmer hun om at finde sin datter – fra før kuppet – og stikke af til Canada.
“Tjenerindens fortælling” kan købes HER
Bogen er et anmeldelser eksemplar

Æg – af Morten Ramsland
Et guldæg er den røde tråd gennem en hel familiehistorie. Ægget starter hos en fattig bondefamilie i middelalderen og følger generation efter generation helt op til vores tid. Er ægget mere end et bindeled i en lang familiehistorie? Er det grunden til at familien føres videre? “Æg” er både dramatisk og humoristisk.
Bogen kan købes HER

Nøgle til Rebecca – af Ken Follett
Jeg fandt faktisk denne bog til 59 kroner i en rodebunke i min lokale Fakta. Selvom jeg intet kender til lige denne her, så har jeg været utrolig glad for andre af Ken Follets bøger – især de to mest kendte; “Jordens søjler” og “Uendelige verden” (som der kommer en 3er til her til efteråret – ) og triologien med “Giganternes fald“. “Nøglen til Rebecca” forgår under 2. verdenskrig. Vi er cirka to år inde i krigen og det går rigtig godt for Tyskland, der ikke møder nogen modstand igennem Europa. Alex Wolff er en halvt tysk, halvt arabisk spion for tyskerne, som begår en lille fejl, der ender ud i en stor menneskejagt.
Bogen kan købes HER

Hvad har I læst eller læser denne sommer? Noget der kan anbefales?

This is the stack of books that I hope to read this Summer. “It ends with us”, “An Echo in the Bone”, “Handmaid’s Tale”, “Egg” and “The Key to Rebecca”. I’ve already read some of “An Echo in the Bone”, but right now I’m taking a break and reading Ken Follett’s “The Key to Rebecca”. What are you reading this Summer? Anything you would recommend?

sommerlaesning-bogstak-boeger-bog-sommerferie-sommer-2017-missjeanett-blogger-inspiration

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

11 kommentarer

  • Lea

    Gode anbefalinger! Jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Gode anbefalinger! Jeg har en bog, som jeg skal læse i ferien og det et Kampen om tronen/Game of throne. Har ikke set serien endnu, så venter nok til at jeg har læst bøgerne. Det skal nok blive sjovt 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Uh så har du rigtig mange bøger foran dig! Tim har læst mange af de første og var ret bidt af dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sommerferien er storset det eneste tidpunkt om året jeg har tid (og lyst) til at læse bøger. Men der kan jeg så også love for, at der bliver kværnet et par stykker. Lige dem du har anbefalet her, har jeg endnu ikke udforsket. Måske jeg skulle det? Der er jo stadig en uges tid tilbage af ferien, masser af tid til en bog eller tre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kan i hvert fald varmt anbefale dig Outlander-serien! Den er helt, helt fantastisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har læst “Tanakdos’ kode” af Dan Brown, “After You” af JoJo Moyes og er i gang “SLUK – kunsten at overleve i en digital verden”. Førstnævnte fangede mig sindssygt meget, nr. 2 skuffede lidt og den 3. tegner virkelig godt. Den giver enormt meget stof til eftertanke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har også læst “Tanakdos kode” for rigtig mange år siden. Den husker jeg også som værende ret god underholdning (uden det er det helt store litterære kunstværk).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Helt enig – tankados kode er ikke litterært enestående, men jeg blev grebet af indsigten i og om NASA, (elektronisk) overvågning mm., samt et par overraskelser undervejs:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, men den er bestemt underholdende! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Hvis du er til Ken Forlett så vil jeg anbefale Fatimas Hånd af Ildefonso Falcones. Den er 100% lige så god og fængende som Jordens Søjler og Uendelige Verden.
    Jeg kan ikke huske om du har læst Khaled Hosseini, men jeg er ihvertfald vild med Under den strålende sol og Drageløberen.
    Skal det være en hurtig krimi læser jeg gerne Jo Næsbø 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Er det ikke også Falcones, der har skrevet Havets Katedral? Den måtte jeg nemlig desværre kæmpe mig lidt igennem på trods af, at alle sagde, at jeg ville elske den, når jeg havde været glad for de andre. Jeg kunne sagtens fornemme, at temaet var meget lignende, men jeg blevet bare ikke lige så fanget, som under Jordens Søjler. Drageløberen har jeg liggende, men har bare hørt at den er hård, så den har jeg bare stadig ikke “været i humør” til.

      Krimier er jeg ikke til i øjeblikket. Det kommer lidt i perioder, hvor jeg sluger dem og så kan jeg have flere år, hvor jeg ikke gider. Jeg har ikke læst nogen siden jeg læste hele “Mænd der hader kvinder” trilogien.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: test af livet som pescetar og nyt til boligen