Mest læste indlæg i september

Damernes biografklub: Borg

borg-mcenroe-movie-review-shia-lebouf

1980. Den store Wimbeldon finale står mellem svenske megastar Bjørn Borg og det nye talent amerikanske McEnroe. Kan Borg tage titlen for 5. gang eller må han træde ned af tronen? Filmen handler dog ikke kun om finalen, men også om alt det, der har ledt op til begge mænds karriere. Hvordan blev McEnroe den rapkæftede selvsikre spiller og hvorfor er Borg så introvert? Begge har en masse bagage, som gør dem til dem de er blevet til.

borg-mcenroe-movie-review

Min anmeldelse: For vil jeg starte med at sige, at jeg overhovedet ikke er tennisinteresseret. De tenniskampe, jeg har set i mit liv, er nogle, som jeg har været tvunget til at se derhjemme (eller hvor mine forældre tog TV’et til gidsel og så havde man intet valg. Åhh livet før Netflix og smartphones!). Det er ikke en sport, der fanger mig og alligevel blev jeg netop dét af filmen Borg – fanget. Jeg havde set, at filmen havde fået gode anmeldelser på forhånd, men jeg frygtede lidt, at jeg skulle se to timers tennis. Min frygt blev heller ikke mindre, da det går op for os damer, at vi var de eneste i hele biografsalen, der ikke var en del af et større selskab fra en tennisklub. Så er dette en film kun for tennisentusiaster? Nej, slet ikke. Finalen mellem Borg og McEnroe er filmens røde tråd og vi venter selvfølgelig alle på, hvem der kan løfte trofæet, men samtidig handler filmen mere om de to mænds private rejse. Vi ser masser af flashbacks til begges barndom, som giver en masse svar på, hvordan de begge er kommet i gang med at spille tennis og hvad motiverer dem. Svenske Sverrir Gudnason og Shia LaBeouf gør det begge virkelig godt som henholdsvis Bjørn Borg og McEnroe. De er begge med til at lave to interessante portrætter af to store sportsstjerner. Vi talte efterfølgende, om McEnroe virkelig har været så højråbende og vild under kampene. Det er godt nok nogle vilde ting, som han får råbt til dommere, modspillere med mere. Men ja, det var han – han var faktisk endnu værre. Tjek det her klip fra YouTube, hvor han også lige får smadret et par ting undervejs. Man får lyst til at foreslå ham noget anger management.

Jeg synes i øvrigt, at det var fedt ikke at vide, hvem der faktisk vandt finalen. Der var dog en af os damer, der godt vidste det og hun synes stadig, at det var spændende til sidst.

Fun fact: Drengen der spiller den helt unge Borg, er faktisk den rigtige Bjørn Borgs søn, Leo. Vi snakkede sjovt nok også om, hvor meget drengen ligner Borg og hvor godt arbejde casterne havde lavet. Faktisk gik Leo til casting på rollen uden at vide, at rollen var at spille hans egen far. Small world!

Filmen fortjener 4 flotte stjerner (ud af seks). Den er underholdende, interessant og gribende. Jeg var virkelig overrasket over, hvor grebet jeg blev af en “sportsfilm”, men Borg er en virkelig god film. Damerne var utrolig enige denne gang og alle der var med, gav den 4 stjerner.

I kan se alle filmene, som Damernes Biografklub har set HER – lad jer inspirere til de næste film, I vil se (flere af dem kan streames nu).

I’m not into tennis at all, but I still found my self very entertained and moved by “Borg”. Great cast! “Borg” deserves 4 stars out of 6.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest læste indlæg i september