Kærlighed & Kommunalvalg: Videoblog

Hold nu op, hvor har teknikken drillet mig her til aften. Om det er fordi jeg er ret træt og snart ikke kan hænge sammen efter en lang valgkamp, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan sige, at jeg har råbt af computeren op til flere gange, imens den uploadede (eller – ikke-uploadede, var det nok nærmere). I var en del, der havde mange spændende spørgsmål i indlægget her og dem besvarer vi begge her i videoen. En enkelt af jer havde stillet Bella et spørgsmål, men hun har været verdens sureste (og meget ked af) pige de sidste par dage, så jeg skåner hende for at skulle lege med på vores fjollede ideer. Jeg prøvede faktisk i går, men det var ikke nogen succes, så det ene spørgsmål må hun skylde et svar på til næste valgkamp.
Jeg håber, at I kan lide videoen (også selvom den blev lidt lang – sorry!). Vi hyggede os i hvert fald med at lave den tidligere i dag. Nu vil jeg skænke mig selv et kæmpe glas vin og så nappe endnu en slice fra de pizzaer, som vi har bestilt fra Gorm’s. Jeg glæder mig virkelig meget til at få hjemmelavet mad snart. Man kan faktisk godt blive træt af take-away, haha.
Mange tak for jeres søde beskeder og mails de sidste par uger. Jeg forventer virkelig ikke, at I stemmer på Tim, men når nogle af jer skriver, at I faktisk gør, så varmer det virkelig meget – både hos Tim og mig. Og så vil jeg ønske jer alle sammen en god valgdag i morgen – ligegyldigt hvilken partifarve I stemmer på. Bare stem! Vi skal hylde og værner om, at vi faktisk er så heldige, at vi har den frihed til at stemme. Vidste I, at det er de 23-årige, der er dem, som er dårligst til at komme afsted til valgurnerne og at valgdeltagelsen blandt de 20-25-årige er meget lavere end i resten af befolkningen? Jeg tænker, at der nok er nogle af jer i den aldersgruppe, som læser med herinde. Skal vi ikke alle sammen aftale, at vi kommer afsted i morgen?
Forresten så lavede jeg en afstemning forleden, hvor jeg spurgte jer på instagram, om jeg skulle lave en “valgdags-følger” hele dagen i morgen. Det var der 85% der stemte ja til (ret overvældende – tak! :D), så det gør jeg i morgen. Fra jeg står op og til i morgen nat, når resultatet ligger klart. Jeg håber, at I vil følge med. I finder min instagram profil HER
FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Har længe tænkt jeg ville stemme på Tim. Den anden dag prøvede jeg at tage en kandidattest og sørme om det ikke var Tim jeg var mest enig med. Så der er vidst ingen tvivl om hvor mit kryds skal sættes ☺