Odenses nye viceborgmester…

… som jeg plejer bare at kalde for “skat” eller “Tim”. Tim er sgu Odenses kommende viceborgmester! Jeg har vidst det i nogle dage og har sådan glædet mig til, at kunne få lov til at fortælle jer det. Det må jeg heldigvis nu! Jeg vidste slet ikke, at den titel var i spil denne gang (sådan noget konstituering er den vildeste kabale og det er nærmest umuligt at gætte udfaldet på forhånd, da alt afhænger af så mange forskellige faktorer), så jeg er faktisk overrasket. Men nu er det selvfølgelig heller ikke alt i den politiske process, som jeg får at vide på forhånd 😉 Den her har jeg dog vist var under “opsejling” fra han fik den tilbudt.
I er mere end tilgivet, hvis I ikke ved, hvad titlen som viceborgmester indebærer. Jeg havde en lille idé, men jeg måtte alligevel lige google mig til detaljerne (I kan læse Wikipedias definition af en viceborgmester HER). Det er ikke et fuldtidsjob – det er primært en titel. Tim fortsætter på sit normale job hos 3F som uddannelsessekretær (han hjælper deres ledige medlemmer med at komme i job igen og/eller få mere videreuddannelse). Viceborgmester er en slags stedfortræder. Skulle borgmester Peter være væk på en rejse, så kommer Tim til at være fungerende borgmester, hvis det altså kræves i den korte periode (oftest er der ikke det store behov for det). Nu er Peter mere end fit-for-fight og jeg ville være chokeret, hvis det på nogle måder kommer på tale, men skulle der ske Peter noget, hvor han ikke ville være i stand til at varetage jobbet som borgmester, så vil Tim træde ind og være borgmester indtil næste kommunalvalg i 2021. Det regner vi dog ikke med sker og jeg er mentalt sgu heller ikke lige klar på at være borgmesterfrue. Viceborgmesterfrue er til gengæld ret sejt og jeg er så stolt af Tim. Han har både knoklet den sidste måned, men også de sidste år, så det er dejligt at se, at det også bliver påskønnet af hans kollegaer. Nu ved jeg ikke, hvor meget det interesserer jer, men udover viceborgmester, så er han tilbage i børne & unge-udvalget, som jo er et område, han brænder rigtig meget for.
Helt officielt skal han konstitueres som viceborgmester på byrådsmødet d. 13. december og så er det fra 1. januar han officielt er viceborgmester 🙂 Han er godt nok pæn, ham den nye viceborgmester 😉 De bliver et godt team, de her to.
I’ve been waiting for days to tell you guys this. I’m so proud and so happy to tell you that Tim is the new deputy mayor in Odense – starting from January 1st! He has worked so hard and I think he really deserves it. A deputy mayor isn’t a full time job, but more of a titel. If the mayor is to step down early, takes leave for a period of time or something happens to the mayor (which we hope will not!) then Tim would become mayor until the next election in 2021. What a hot deputy mayor! 😉
FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

Tillykke til og med gemalen, må han være med til at udrette gode tiltag for Odense:-)