Odenses nye viceborgmester...

10 ting jeg vil lave i december

adventskrans-2017-missjeanett-house-doctor-10-ting-jeg-vil-lave-i-decemberReklamelinks:

Årets sidste måned! Der går lige en måneds tid mere før vi begynder at få dagslyset tilbage, men heldigvis er december hjulpet godt på vej i form af lyskæder og lysende hjerter. Jeg glæder mig ekstra meget til jul i år og en af grundene finde I herunder på denne måneds liste. Jeg har svært ved at forstå, at vi allerede er ved årets udgang. Hvor i alverden blev 2017 af? Jeg elsker nytår, men jeg kan slet ikke forstå, at det er lige om lidt. Hvad glæder I jer til her i december?

Ps. Selve “kransen” er fra House Doctor. Jeg har købt den HER

I december vil jeg…

  1. … tradition tro holde adventshygge for nogle af vores venner. Det er 4. år vi gør det og jeg glæder mig især til at tage fællesbilleder af alle vores unger samlet. Det har vi gjort hvert år og det er ret sjovt at se, hvor store de er blevet – og hvor mange flere de er blevet 😉 Den dag vil jeg blandt andet lave dem her, som plejer at være et kæmpe hit. Men hvem kan ikke også lide jule-cupcakes?!
  2. … glæde mig helt vildt til, at vi skal holde jul med nogen i år. Jeg uddyber i et indlæg snart.
  3. … bare nyde hvor meget Bella elsker december og jul. Seriøst, hun har en fest hver dag! Det er vildt livsbekræftende at se julen gennem øjnene på et barn. Vi ser allerede en masse julefilm.
  4. … finde ud af, hvad jeg skal have på til både jul og nytår. Til jul overvejer jeg at købe denne her i farven “Port Royale”, men jeg er helt lost, når det kommer til nytår. Har I set nogle pæne ting til nytår? Ikke-fest relateret overvejer jeg også at købe den her (men jeg har ikke tænkt mig, at efterligne deres styling 😉 ), denne vildt fede bluse og disse trusser.
  5. … læse den her. Den er kun på 300-et-eller-andet sider, så den burde jeg sagtens kunne nå her i december. Jeg er faktisk allerede gået i gang og den virker god. Det sproglige virker lidt til den nemme og “flade” side, men det er også et utaknemmeligt job at efterfølge Diana Gabaldon (hende med Outlander bøgerne), som er typen, der kaster rundt med sprogblomster, som var det konfetti. Historien i Det ender med os er jeg dog allerede grebet af.
  6. … tage til H.C. Andersens julemarked her i Odense. Det er så vildt hyggeligt!
  7. … virkelig heppe på sne denne måned. Jeg ved godt, at I er en del, der normalt ikke elsker sne, men jeg tænker, at jeg godt kan overtale jer til at heppe med her i december? 😉
  8. … glæde mig til sidste afsnit af Outlander. Samtidig frygter jeg det også, fordi så starter “droughtlander” pausen igen 🙁 Det er heldigvis allerede bekræftet, at der kommer en sæson 4. Det kan I læse mere om her
  9. … drikke urimelige mængder af glögg. Det smager så godt og jeg ville ønske, at det var mere tilladt at drikke året rundt. Det føles alligevel bare lidt underligt at drikke om sommeren (… har jeg hørt… fra en ven… *host*).
  10. … og selvfølgelig afsted med Damernes Biografklub. Jeg ved ikke, hvad vi skal se denne måned endnu, men jeg hepper klart på The Greatest showman, som skulle være “den næste” La La Land. Traileren ser i hvert fald god ud!

In December I wanna… drink a lot of mulled wine (I love that stuff!!), host a Christmas gathering for some of our friends and their kids (I’m gonna bake these Christmas cupcakes) and both dread and look forward to the last episode of Outlander season 3. And then I wanna buy this dress and this blouse.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Kristina

    Hvor er ‘kransen’ fra? Den kan jeg godt lide!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Den er fra House Doctor! 😀 Jeg har netop tilføjet link i indlægget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er SÅ fin den krans.
    Og jeg hepper også med på sne i december – det er så hyggeligt. Men det skal være rigtig sne og masser af det, ikke det der gråsorte sjap 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig! Der skal komme MASSER af det!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Odenses nye viceborgmester...