The Shape of Water

The Shape of Water handler om den stumme kvinde Elisa i USA i 1960erne. Hun arbejder som regøringshjælp på et tophemmeligt sted statsstyret sted. Her forsker man indenfor mange områder, men målet er det samme; at slå russerne i månekapløbet. Elisa er stum og er både isoleret og ensom. Hun har nogle få venner (hendes kollega – den altid sjove/dygtige Octavia Spencer – og hendes mandlige nabo), men man kan mærke, at hun mangler noget i sit liv. En dag på jobbet møder hun sumpmonsteret, der holdes fanget for at man kan udføre forsøg på den. Elisa får hurtigt lært monsteret at kommunikere via tegnsprog og en romance opstår. Da Elisa finder ud af, at næste skridt i statens forsøg er at skære monsteret op, så lægger hun en plan for, hvordan hun kan slippe ham fri.

Min anmeldelse: Det kan næsten være lige så stor en kunst at lave en trailer for en film, som at lave selve filmen. Der er en grund til, at det er et helt særligt hold mennesker, der lever af at lave trailere. Man skal kunne vække seerens interesse, men samtidig ikke give for meget af handlingen væk. Der findes desværre ret mange dårlige trailere. Traileren til den her fik filmen til at se meget mere interessant ud, end den egentlig var. Jeg følte mig snydt dengang (spørgsmålet er så, om det var traileren, der var dårlig eller filmen). Folkene bag The Shape of Water begår fejl nummer 2; de giver nærmest hele handlingen væk i traileren. Har man set traileren, så mangler I nærmest kun lige at få slutningen med, fordi det er det eneste, som den ikke afslører. Af samme grund så kedede jeg mig altså lidt under filmen. Jeg kendte simpelthen for meget af handling – bare ved at have set traileren. Så overvej om I måske skal springe traileren over, hvis I planlægger at se The Shape of Water.

Et andet problem jeg har med The Shape of Water er, at jeg simpelthen ikke køber kærligheden mellem Elisa og sumpmonsteret. Jeg ser hende, der desperat søger efter nogen at have I sit liv og jeg ser en monster, der er glad for en, fordi hun har kogte æg med til ham (og ikke tæver ham ligeosm alle de andre på stedet). For mig at se er bare en lidt sær kvinde, der kigger dybt i øjnene på en fisk. Jeg prøvede virkeligt i starten, at være “open minded”, men da de begynder at have sex, så bliver det hele bare ufrivilligt morsomt i stedet for at være noget smukt mellem to særlinge, der har fundet hinanden. Hele biografsalen skreg også af grin, så jeg var tydeligtvis ikke den eneste, der havde samme oplevelse.

Filmen skurk er rendyrket ond. Der er ikke mange nuancer til hans karakter og det bliver meget sort/hvidt. Ikke nok med at han er en røv med øre overfor vores fiskemonster (man er altså en røv, når man slår, skærer og giver elektriske stød), men han er også ude i stand til at vise omsorg og følelser overfor sin egen kone og børn. Det er så karikeret, at i stedet for at “frygte” ham, så kommer jeg til at sidde og grine lidt af de ting, han sagde og gjorde. Filmens mest interessante karakterer er, for mig, nok Elisas nabo og den russiske videnskabsmand, der hjælper Elisa og monsteret.

Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke forstår at filmen har fået hele 13 Oscar nomineringer. Den er sgu ret over-hypet, hvis man spørger mig. Men sådan synes jeg, at Oscars har været de sidste par år. Det var det samme med LA LA Land sidste år, der er en rigtig skøn film, meeeeeen ikke helt lever op til hypen (hvis I spørger mig. Hvis I spørger Tim, så finder I en noget større LA LA Land-fan 😉 ). Filmen er som sådan ikke dårlig, men jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at se mindst 10-15 andre film i år, som er langt bedre (jeg har allerede set denne her, som jeg helt har tabt mit hjerte til). Jeg har set mange film, hvor jeg egentlig godt kan lide filmen, men ikke bryder mig om slutningen. Med The Shape of Water er det modsat. Jeg er egentlig ikke så vild med selve filmen, men jeg kan godt lide måden filmen slutter på. Det giver filmen en lille smule mere mening og ideen er sød. Det var alle damerne enige i. Fesen film – meget fin slutning.

Hvis jeg nu skal sige noget pænt om The Shape of Water (udover en god slutning), så kan jeg godt lide ideen om en fortælling, der viser os, hvordan to outsidere finder hinanden. Og stemningen i filmen er fin og very “old Hollywood” (jeg gad godt at vinde i Lotto og så hygge mig med at eje en lille gammel smuk biograf, hvor jeg selv skal skifte bogstaver foran på biografen, når der kommer nye film). The Shape of Water er også utrolig smukt og der er arbejdet rigtig meget med lys og farver i filmen.

Mig og de resterende damer var ret enige. Ingen af os havde en wow-oplevelse og vi var nok alle lidt skuffede i forhold til antallet af Oscar nomeringerne og forventninger til instruktøren Guillermo del Toro. The Shape of Water får 3 stjerner. Vent med at se den til den kommer på diverse filmtjenester og se i stedet denne her, hvis I vil en tur i biografen denne weekend.

Der er flere film og mere Damernes Biografklub HER

“The Shape of Water” is about mute Elisa that works in a top-secret goverment facility where they does experiments in the name of getting to the moon before the russians do. Elisa meets a water monster that they’re doing testing on and a romance blossoms. Elisa finds out that they intend to kill her monster and then she decides to free him. I have to admit that I was a bit bored during the movie. if you have seen the trailer, then you have seen the most of the movie. I do like the ending. The idea of it is cute. But the movie is too hyped and I don’t get how it can be nominated for 13 Oscars. “The Shape of Water” gets 3 out of 6 stars from me.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER