Et indlæg om alt muligt: Varmer op til en græsk sommer

10 ting jeg vil lave i marts

10-ting-jeg-vil-lave-i-marts-missjeanett-odense-snevejr

Reklamelinks markeret med *

Det var ikke lige dét billede, som jeg havde regnet med at bruge til indlægget om, hvad jeg vil lave i marts. Året første forårsmåned. Eller noget. Sådan her ser der i hvert fald ud her hos mig i Odense og den sibiriske kulde skulle varer en uge endnu.

I marts vil jeg…

  1. … fejre min 5-årig (!!!!!!) datters fødselsdag. Hold nu op – 5 år?! Men jeg har også næsten glemt, at hun engang så sådan her ud
  2. … blive oppe hele natten og se Oscars (og selvfølgelig komme med mine værst og bedst klædte på bloggen efterfølgende. I kan se dem fra sidste år HER og HER). Jeg vil i øvrigt klart heppe på den her hele aftenen. Jeg fatter jo ikke hypen omkring The Shape of Water, som jeg skrev her.
  3. … finde ud af, om vi måske skal invitere til påskepizza i år ligesom sidste år?
  4. … tage til KL topmøde i Aalborg med Tim. Bella og jeg har booket os et hotelværelse og tager til Aalborg et par dage. Har I nogle gode tips til, hvad vi skal lave og hvor vi skal spise? Det er vigtigere, at det er god mad (jeg er dog ikke på jagt efter Michelin, ha ha) end det er børnevenligt. Bella spiser det meste! I må meget gerne komme med nogle gode tips til Aalborg med et barn. Og især nu hvor det er så koldt udenfor og det fortsætter 😉
  5. … til koncert for første gang i år. Jeg har faktisk både billetter til Teitur og SAVEUS her i marts, men jeg bliver nødt til at sælge dem til SAVEUS, da vi ikke kan alligevel. Det er mega ærgerligt, fordi jeg oplevede SAVEUS på Tinderbox i sommers og udnævnte dem endda som min bedste koncertoplevelse på Tinderbox 2017 (skrev jeg om her). Koncerten er 29. marts her i Odense – sig til, hvis nogen er interesseret i dem!
  6. … igen afsted et par gange med Damernes biografklub. Vi skal i hvert fald se The Florida Project og så håber jeg, at den anden bliver Red Sparrow, tror jeg. Desuden napper jeg lige den her for 3. gang – og denne gang sammen med hende her <3
  7. … købe lidt nye kjoler. Overvejer den her* (som koster ingenting?!), den her* og så har jeg netop lige klikket den her* hjem.
  8. … glæde mig til at vi skifter til sommertid. Mere lys sidst på dagen – yay! Det bliver lidt nemmere at være blogger igen.
  9. … starte produktionen af gækkebreve sammen med Bella. Hun er især ret opsat på, at moster skal punge ud med et påskeæg, ha ha (Bina, lad lige som om, du ikke har læst det her punkt!)
  10. … renovere vores mindste badeværelse. Jeg planlægger at gå i gang denne kommende weekend med at få spartlet. Kunne I tænke jer at “være med” under processen ovre på min instagram? Overvejer at opdatere løbende i mine stories.

In March I wanna celebrate Bella turning 5 (!!). It’s so crazy – and I have almost forgotten that she used to look like this. Then I’m going to Aalborg for a few days with Tim and Bella. Any good tips where to eat and what to do? I’ve just bought this dress*, but I’m also considering this one*. I’m also going to the movies: The Florida Project and then maybe Red Sparrow. And then this one for the third time <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

18 kommentarer

  • Kristina

    God tur til Aalborg – her er dejligt:-) Jeg kan anbefale Bistro59, byens bedste tatar og virkelig god, afslappet stemning. Aalborg Hovedbibliotek har et ret fint børneområde og ellers er der også Aalborg Zoo hvis vejret bliver lidt bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhhh you had me at “Byens bedste tatar” <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    SAVEUS kommer igen til december 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Uh hvor fedt!!! Så kan jeg opleve dem der i stedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theresa

    Karma Sushi, Aalborgs bedste Sushi, prøv deres karma crunch! Prøv også Nam og Rositas bistro. Gode caféer kan nævnes cafe Vesterå, Kochs kaffebar, Penny Lane, cafe præge, bedste drinks får du på Helmuth. Vil også anbefale Kunsten, og at kigge ind i musikkens hus, Aalborg zoo, springeren et maritimt museum og de syngende træer i kildeparken er også sjove og kunsthal nord i Nordkraft.åh det blev mange, men Aalborg har mange fine ting at byde på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Orv sikke mange tips! Vil straks gå i gang med at kigge på dem. Aalborg Zoo er mega oplagt, men det er bare så koldt og så er vi vildt “forkælet” her på Fyn med Odense Zoo, der har vundet prisen for bedste zoo i Europa flere gange – så jeg har det bare med at være utrolig skuffet, når jeg besøger andre zoologiske haver, ha ha. First world problem! 😛 De syngende træer lyder vildt fint!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Theresa

      Har aldrig været i Odense zoo, så det må jeg prøve engang. Aalborg zoo er jeg jo vokset op med, så det er jo det bedste 😂 og så kan jeg se der er sneget sig en stavefejl ind, det hedder ikke Cafe præge, men Cafe Peace 🙂 håber i får en dejlig tur til Aalborg, Norden Paris 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Tag Bella med en tur på http://www.kunsten.dk/da/indhold/for-boern-og-familier-5681.

    Især ders børne kunstkuffert og springvandet i haven er GENIAL til børn!

    Var der i 3 1/2 time i sommers med min søn der er to måneder ældre end Bella.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det lyder så fint! Tusind tak for tippet! Det vil jeg bestemt lige kigge på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine G

    Hej Jeanett,
    Jeg bor i Aalborg – har dog ikke børn.

    Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på Restaurant Tabu (skandinavisk), Restaurant Applaus (europæisk), Restaurant Fellini (italiensk), Rositas Bistro (fransk), Restaurant Nam (asiatisk – 10 retter for x antal kroner), CANblau (tapas) eller La Locando. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine G

    OG! Jeg stemmer også på at kigge ind i Musikkens Hus og de syngende træer i Kildeparken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    La Bottega har byens bedste sandwich til take away og laver generel virkelig lækker mad. La Locanda som er “moder”restauranten er også super lækker og er fornylig belevet køret som en af de bedste italienske restauranter i Danmark.
    Nam Noodles er også rigtig fint som take away (bestil deres hjemmelavede nudler).
    Som café/konditori får du de bedste og flotteste kager samt afternoon tea på Good Life Society.

    Som nævnt er hovedbiblioteket et super fint sted for børn. På en klar dag kunne Aalborg Tårnet også være en mulighed.

    Der er generelt mange dejlige steder i Aalborg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Behag din smag har Aalborgs bedste kaffe og vildt lækkert hjemmebag. Restaurant Rusk har lækker fransk-inspireret bistromad og Fusion har gode cocktails og storby-stemning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Cocktails bliver det desværre ikke til denne gang, men jeg skriver Fusion bag øret! 😉

      Ved du om Behag din smag har koffein fri kaffe?

      Og tusind tak for dine mange tips!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi vil meget gerne se badeværelse på Instagram! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna-Sofie

    Aalborg er en fantastiks by!

    TO DO: Kunsten, de syngende træer i Kildeparken, Zoologisk Have, Aalborg Tårnet, Haraldslund Vand- og Kulturhus og ikke mindst bare gå en tur langs vores forholdsvis nye havn og de små søde gader i centrum med ældre huse som f.eks. Peder Barkes Gade, Hjelmerstald og Klokkestøbergade (Ikke fordi, det har I helt sikkert også I Odense DT), men det er alligevel hyggeligt at svinge forbi, når man alligevel er i centrum.

    TO EAT: Café Vi2, Café Vesterå, Café VISA (hvis I vil en tur i Bio), Søgaards Bryghus, Restaurant Sanya (asiatisk buffet) og Italienske Azzura.

    Og som et sidste tip, må I endelig ikke glemme at smutte forbi Slotsbageren og smage de meget berømte og legendariske chokolade boller, som til tider kan være svære at få fat i.

    Nyd Ålleren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh det lyder som nogle virkelig hyggelige planer. Jeg ville ønske jeg selv havde så meget at se frem til i denne måned. 😀

    – Anne-Mette Højbjerg – http://www.giz-blog.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et indlæg om alt muligt: Varmer op til en græsk sommer