Livstegn

The Post

The Post filmanmeldelse

Vietnamkrigen har stået i 1971 på i rigtig mange år og intet tyder på, at den stopper lige foreløbigt. Internt kan man godt se, at man ikke er ved at vinde. En utilfreds ex-soldat lækker tophemmelige rapporter om krigen til The New York Times, der bringer historien. Avisen bliver dog hurtigt truet med søgsmål, fængsel og spionage-anklager af det hvide hus og bringer efterfølgende derfor ikke mere fra de hemmelige rapporter. The Post er her i 1971 en mindre lokalavis, der kæmper for sin egen berettigelse blandt de større landsdækkende aviser. Da de får fingrene i samtlige af de tophemmelige rapporter, går det op for dem, at deres egets lands krigsforbrydelser er værre end først antaget. Men hvad nu? Bringer de historierne og risikerer fængsel og de økonomiske konsekvenser? Eller fortæller de befolkningen, hvad deres regeringen gør bag lukkede døre og samtidig kæmper for retten til fri presse?

The Post filmanmeldelse

Min anmeldelse: Det er mig en gåde, hvordan Tom Hanks og Meryl Streep har kunne “undgå” hinanden i så mange år. The Post er første gang de to spiller sammen i en film og hold nu op, hvor de klæder de hinanden godt! Det er ikke fordi, at jeg ville have kastet Oscars efter nogen af dem for deres præstationer i The Post (Meryl var dog faktisk nomineret for sin rolle), men det er solidt, godt arbejde af dem begge. Kay Graham (Meryl Streep) kæmper for at bevise sit værd i en mandsdomineret (og mandshauvinistisk) verden. Hun har arvet avisen fra sin mand, der arvede den fra hendes far (hellere lade svigersønnen arve ens livsværk end ens datter – indsæt selv en emoji, der ruller med øjnene). Hun elsker avisen og vil utrolig gerne gøre The Post til mere end en lokalavis. Den skal være en større “spiller” blandt de landsdækkende aviser. Men hun udfordres konstant af sin bestyrelse, der stiller spørgsmålstegn ved alle hendes beslutninger og holdninger – alene fordi hun er kvinde. Det står heldigvis ikke lige så skidt til her i 2018, men der er stadig paraleller og situationer der virker for velkendte. We still have some way to go, ladies! Jeg tænkte især over Meryl Streeps skuespil i situationer, hvor Kay tydeligt har lyst til at følge egne insinkter, men ikke ved, om hun bør, fordi mænd stiller spørgsmålstegn ved dem. Jeg kunne mærke hendes tvivl, frustrationer og kamp igennem lærred.

The Post er spændende – også selvom man godt kan regne retsagens udfald ud (men netop også skræmmende at tænke på, hvordan vi havde haft en mindre fri verden i dag, hvis udfaldet havde været anderledes). Det virker måske som en lille ting, men begivenhederne i The Post er et meget vigtigt stykke historie. Det handler om retten til fri presse og til ytringsfrihed. For som et citat som smukt understreger i filmen, så er pressen ikke til for dem der styrer landet, men for befolkningen. Politikere og stater må aldrig nogensinde kunne styre, hvad pressen skriver og ikke skriver. Dertil kan filmen også føles som en stor fuckfinger til Trump (der jo har forbudt flere af de store amerikanske aviser i det hvide hus, fordi de skriver kritisk om ham. Det er en glidebane af store dimensioner). Fuckfingeren føles måske også endnu større, fordi både Tom Hanks og Meryl Streep er offentligt erklærede demokrater.

The Post var nomineret til en Oscar for “Bedste film”, men tabte til The Shape of Water.

Det er en god solid underholdende film og da vi gik ud fra biografen hørte jeg kun andre sige “Ej, den var god!”. Det er allerede sikkert, at det ikke bliver den bedste film, jeg har set i 2018 (indtil videre er det stadig den her), men hvis I overvejer The Post, så kan den anbefales! Jeg tror, at de fleste vil nyde The Post, men uden at den måske blæser jer helt bagover. Jeg har været meget i tvivl, om The Post skal have 4 eller 5 stjerner. 4 føles alligevel lidt for lidt, men omvendt føles 5 lige i overkanten. Derfor tillader jeg mig at gøre brug af en halv og giver The Post 4½ stjerner.

I kan se Damernes biografklubs andre anmeldelser HER

The Post filmanmeldelse

Last night I watched “The Post” with my movie club. It’s a good movie! I can’t understand how Meryl Streep and Tom Hanks have been avoiding each other for so many years. “The Post” is their first movie together – and they look so good together! It’s an important movie about an very important time in history. If the surpreme court had ruled in any other way the US probably wouldn’t have free press today. The movie feels a bit like giving “the finger” to Trump who has banned several of newspapers from the White House. So this movie is very relevant today. It’s a great movie and I giving “The Post” 4½ stars out of 6.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livstegn